Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/02/2023 - 08:00

Popikon buldrer fremad: Jeg har storhedsvanvid

For Drew Sycamore er sangskrivningen det fedeste ved at være musiker. Men hun kunne ikke opgive at være artist, lyder det fra den singleaktuelle sanger.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Noderne flyver rundt, kastes op i luften og bliver grebet igen, når Drew Sycamore skriver musik.

Hendes tredje single, "In the Club", fra det kommende album "Superfaith" er en upbeat sang, der byder alvorlige emner op til dans.

- Det er sådan en sang, som jeg forestiller mig, vil blive spillet på klubberne. Den er sassy, og den lægger op til at drikke tequilashots, lige inden man skal i byen, siger den 32-årige sanger.

Drew Sycamores karriere har taget fart, siden hun i 2018 udgav sin første single. I 2021 var hun den mest spillede danske kunstner på dansk radio.

I 2022 opnåede hun et af sine store mål, som var at åbne Orange Scene - endda på den første Roskilde Festival efter nedlukningen.

Og selv om det er skønt at være artist og optræde foran flere tusinde mennesker, er det sangskrivningen, der er det vigtigste for den fremadstormende kunstner.

- Det er i de timer, hvor sangen bliver skrevet, at jeg føler en mening med mit liv. Kreativiteten. Det er bare det, jeg skal lave, siger hun og tilføjer, at hun i udgangspunktet tror, at kreativitet er meningen med alles liv.

- Vi gør det bare så forskelligt. Hvis folk siger: Jeg er ikke sådan én, der er kreativ, så siger jeg: Jo, du er. Det er bare et spørgsmål om, hvordan din hjerne gør det.

Så selv om du ikke tegner, maler eller synger, kan du stadig godt være en kreativ sjæl, mener Drew Sycamore.

- Alle er kreative. Du tænker hele tiden, og du organiserer alt muligt. Mennesker er født kreative, og det er du også, lyder budskabet.

Når man er musiker, skal det kreative nogle gange fremprovokeres. Det kan godt være svært, fortæller sangeren.

- Især hvis man hele tiden er i gang. Når man skal spille tusinde koncerter, og der hele tiden er noget, man skal forholde sig til, er der rigtig meget på spil.

- Kreativitet kommer jo af, at man har tid til at kede sig. At man har tid til at tænke nogle tanker, siger hun.

Når hun er færdig med at producere et album og skal til at begynde forfra, tjekker hun derfor ud fra sociale medier. Hun læser mail, men svarer ikke.

- Jeg sætter mig ned og keder mig rigtig meget. Jeg ser film og dokumentarer, går en tur eller læser nogle bøger. Det er så fedt. Jo mere jeg keder mig, jo bedre.

- Og så kan jeg stille og roligt begynde at skrive lidt ned, som jeg kan gå i gang med. Musikskrivningen er det allerfedeste, og jeg gør alle de andre ting, såsom at spille koncerter, for at få lov til at skrive, fortæller Drew Sycamore.

Men hun har aldrig overvejet at lægge artisten til side og kun fokusere på sangskrivningen.

- Nej, jeg tror, at jeg er for meget en "attention whore", til at jeg kan gå helt bag scenen. Det der storhedsvanvid, som man skal have, det har jeg lidt for meget af, tror jeg.

Det har dog kun været en fordel i musikbranchen, fortæller musikeren.

- For det kræver jo en form for idiotisk selvtillid. Man skal tro på, at man simpelthen er Guds gave til menneskeheden, så man føler sig berettiget til at stille sig op på en scene og synge sine tanker for publikum.

- Det er lidt sådan: Nu skal I høre, hvad jeg har lavet, og hvad jeg kan, og så skal I klappe af mig bagefter, siger hun og griner.

Når Drew Sycamore først har udgivet en single eller et album, har hun dog ikke en forventning om at få ros. Hun opsøger faktisk slet ikke feedback.

- Når jeg først har udgivet noget, siger jeg: Så. Ja, her er en pakkeløsning til jer med krymmel på. Det er mit, og det har jeg skabt. Jeg håber, at I nyder det. Men så er jeg også videre, siger hun.

Derfor læser hun ikke artikler og anmeldelser om sig selv, fortæller Drew Sycamore. Det giver hende ikke noget konstruktivt.

- Jeg kan ikke bruge det til noget. Fordi hvad så, skal jeg gå ud at lave det om, hvis folk ikke synes, det er fedt? Sådan fungerer det jo ikke.

Privat er hun gift med tidligere forsanger i bandet Duné Mattias Kolstrup.

- Mattias læser alt, fordi han gerne vil nørde det. Men jeg hører aldrig de podcasts, jeg har været med i, og jeg læser ikke artikler.

- For så ved vi jo godt, hvad det ender med. Hvis der er ti, der skriver noget godt, og én, der skriver noget dårligt, fokuserer man ubevidst på det dårlige, siger hun.

Så selv om hun glæder sig til, at sangen og albummet udkommer, lægger hun ikke for mange forventninger i det.

- Der er jo nogen, der vil kunne lide det - og så er der nogen, der ikke vil. Og det er jeg okay med. For den Drew, der er på albummet, den er jeg jo ikke længere. Jeg udvikler mig hele tiden.

- Det er det, der er så sindssygt underligt ved at producere musik. For når det kommer ud, siger man: Farvel og tak! Og så går man i en ny retning. Den energi er blevet forløst, og så skal jeg ud i verden igen, fortæller hun.

Drew Sycamores nye single "In the Club" udkommer 3. februar.

/ritzau/

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:25

Reggaesangeren Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der blandt andet sang "I Can See Clearly Now", er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek