Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/02/2023 - 08:00

Popikon buldrer fremad: Jeg har storhedsvanvid

For Drew Sycamore er sangskrivningen det fedeste ved at være musiker. Men hun kunne ikke opgive at være artist, lyder det fra den singleaktuelle sanger.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Noderne flyver rundt, kastes op i luften og bliver grebet igen, når Drew Sycamore skriver musik.

Hendes tredje single, "In the Club", fra det kommende album "Superfaith" er en upbeat sang, der byder alvorlige emner op til dans.

- Det er sådan en sang, som jeg forestiller mig, vil blive spillet på klubberne. Den er sassy, og den lægger op til at drikke tequilashots, lige inden man skal i byen, siger den 32-årige sanger.

Drew Sycamores karriere har taget fart, siden hun i 2018 udgav sin første single. I 2021 var hun den mest spillede danske kunstner på dansk radio.

I 2022 opnåede hun et af sine store mål, som var at åbne Orange Scene - endda på den første Roskilde Festival efter nedlukningen.

Og selv om det er skønt at være artist og optræde foran flere tusinde mennesker, er det sangskrivningen, der er det vigtigste for den fremadstormende kunstner.

- Det er i de timer, hvor sangen bliver skrevet, at jeg føler en mening med mit liv. Kreativiteten. Det er bare det, jeg skal lave, siger hun og tilføjer, at hun i udgangspunktet tror, at kreativitet er meningen med alles liv.

- Vi gør det bare så forskelligt. Hvis folk siger: Jeg er ikke sådan én, der er kreativ, så siger jeg: Jo, du er. Det er bare et spørgsmål om, hvordan din hjerne gør det.

Så selv om du ikke tegner, maler eller synger, kan du stadig godt være en kreativ sjæl, mener Drew Sycamore.

- Alle er kreative. Du tænker hele tiden, og du organiserer alt muligt. Mennesker er født kreative, og det er du også, lyder budskabet.

Når man er musiker, skal det kreative nogle gange fremprovokeres. Det kan godt være svært, fortæller sangeren.

- Især hvis man hele tiden er i gang. Når man skal spille tusinde koncerter, og der hele tiden er noget, man skal forholde sig til, er der rigtig meget på spil.

- Kreativitet kommer jo af, at man har tid til at kede sig. At man har tid til at tænke nogle tanker, siger hun.

Når hun er færdig med at producere et album og skal til at begynde forfra, tjekker hun derfor ud fra sociale medier. Hun læser mail, men svarer ikke.

- Jeg sætter mig ned og keder mig rigtig meget. Jeg ser film og dokumentarer, går en tur eller læser nogle bøger. Det er så fedt. Jo mere jeg keder mig, jo bedre.

- Og så kan jeg stille og roligt begynde at skrive lidt ned, som jeg kan gå i gang med. Musikskrivningen er det allerfedeste, og jeg gør alle de andre ting, såsom at spille koncerter, for at få lov til at skrive, fortæller Drew Sycamore.

Men hun har aldrig overvejet at lægge artisten til side og kun fokusere på sangskrivningen.

- Nej, jeg tror, at jeg er for meget en "attention whore", til at jeg kan gå helt bag scenen. Det der storhedsvanvid, som man skal have, det har jeg lidt for meget af, tror jeg.

Det har dog kun været en fordel i musikbranchen, fortæller musikeren.

- For det kræver jo en form for idiotisk selvtillid. Man skal tro på, at man simpelthen er Guds gave til menneskeheden, så man føler sig berettiget til at stille sig op på en scene og synge sine tanker for publikum.

- Det er lidt sådan: Nu skal I høre, hvad jeg har lavet, og hvad jeg kan, og så skal I klappe af mig bagefter, siger hun og griner.

Når Drew Sycamore først har udgivet en single eller et album, har hun dog ikke en forventning om at få ros. Hun opsøger faktisk slet ikke feedback.

- Når jeg først har udgivet noget, siger jeg: Så. Ja, her er en pakkeløsning til jer med krymmel på. Det er mit, og det har jeg skabt. Jeg håber, at I nyder det. Men så er jeg også videre, siger hun.

Derfor læser hun ikke artikler og anmeldelser om sig selv, fortæller Drew Sycamore. Det giver hende ikke noget konstruktivt.

- Jeg kan ikke bruge det til noget. Fordi hvad så, skal jeg gå ud at lave det om, hvis folk ikke synes, det er fedt? Sådan fungerer det jo ikke.

Privat er hun gift med tidligere forsanger i bandet Duné Mattias Kolstrup.

- Mattias læser alt, fordi han gerne vil nørde det. Men jeg hører aldrig de podcasts, jeg har været med i, og jeg læser ikke artikler.

- For så ved vi jo godt, hvad det ender med. Hvis der er ti, der skriver noget godt, og én, der skriver noget dårligt, fokuserer man ubevidst på det dårlige, siger hun.

Så selv om hun glæder sig til, at sangen og albummet udkommer, lægger hun ikke for mange forventninger i det.

- Der er jo nogen, der vil kunne lide det - og så er der nogen, der ikke vil. Og det er jeg okay med. For den Drew, der er på albummet, den er jeg jo ikke længere. Jeg udvikler mig hele tiden.

- Det er det, der er så sindssygt underligt ved at producere musik. For når det kommer ud, siger man: Farvel og tak! Og så går man i en ny retning. Den energi er blevet forløst, og så skal jeg ud i verden igen, fortæller hun.

Drew Sycamores nye single "In the Club" udkommer 3. februar.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek