Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/02/2023 - 08:00

Popikon buldrer fremad: Jeg har storhedsvanvid

For Drew Sycamore er sangskrivningen det fedeste ved at være musiker. Men hun kunne ikke opgive at være artist, lyder det fra den singleaktuelle sanger.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Noderne flyver rundt, kastes op i luften og bliver grebet igen, når Drew Sycamore skriver musik.

Hendes tredje single, "In the Club", fra det kommende album "Superfaith" er en upbeat sang, der byder alvorlige emner op til dans.

- Det er sådan en sang, som jeg forestiller mig, vil blive spillet på klubberne. Den er sassy, og den lægger op til at drikke tequilashots, lige inden man skal i byen, siger den 32-årige sanger.

Drew Sycamores karriere har taget fart, siden hun i 2018 udgav sin første single. I 2021 var hun den mest spillede danske kunstner på dansk radio.

I 2022 opnåede hun et af sine store mål, som var at åbne Orange Scene - endda på den første Roskilde Festival efter nedlukningen.

Og selv om det er skønt at være artist og optræde foran flere tusinde mennesker, er det sangskrivningen, der er det vigtigste for den fremadstormende kunstner.

- Det er i de timer, hvor sangen bliver skrevet, at jeg føler en mening med mit liv. Kreativiteten. Det er bare det, jeg skal lave, siger hun og tilføjer, at hun i udgangspunktet tror, at kreativitet er meningen med alles liv.

- Vi gør det bare så forskelligt. Hvis folk siger: Jeg er ikke sådan én, der er kreativ, så siger jeg: Jo, du er. Det er bare et spørgsmål om, hvordan din hjerne gør det.

Så selv om du ikke tegner, maler eller synger, kan du stadig godt være en kreativ sjæl, mener Drew Sycamore.

- Alle er kreative. Du tænker hele tiden, og du organiserer alt muligt. Mennesker er født kreative, og det er du også, lyder budskabet.

Når man er musiker, skal det kreative nogle gange fremprovokeres. Det kan godt være svært, fortæller sangeren.

- Især hvis man hele tiden er i gang. Når man skal spille tusinde koncerter, og der hele tiden er noget, man skal forholde sig til, er der rigtig meget på spil.

- Kreativitet kommer jo af, at man har tid til at kede sig. At man har tid til at tænke nogle tanker, siger hun.

Når hun er færdig med at producere et album og skal til at begynde forfra, tjekker hun derfor ud fra sociale medier. Hun læser mail, men svarer ikke.

- Jeg sætter mig ned og keder mig rigtig meget. Jeg ser film og dokumentarer, går en tur eller læser nogle bøger. Det er så fedt. Jo mere jeg keder mig, jo bedre.

- Og så kan jeg stille og roligt begynde at skrive lidt ned, som jeg kan gå i gang med. Musikskrivningen er det allerfedeste, og jeg gør alle de andre ting, såsom at spille koncerter, for at få lov til at skrive, fortæller Drew Sycamore.

Men hun har aldrig overvejet at lægge artisten til side og kun fokusere på sangskrivningen.

- Nej, jeg tror, at jeg er for meget en "attention whore", til at jeg kan gå helt bag scenen. Det der storhedsvanvid, som man skal have, det har jeg lidt for meget af, tror jeg.

Det har dog kun været en fordel i musikbranchen, fortæller musikeren.

- For det kræver jo en form for idiotisk selvtillid. Man skal tro på, at man simpelthen er Guds gave til menneskeheden, så man føler sig berettiget til at stille sig op på en scene og synge sine tanker for publikum.

- Det er lidt sådan: Nu skal I høre, hvad jeg har lavet, og hvad jeg kan, og så skal I klappe af mig bagefter, siger hun og griner.

Når Drew Sycamore først har udgivet en single eller et album, har hun dog ikke en forventning om at få ros. Hun opsøger faktisk slet ikke feedback.

- Når jeg først har udgivet noget, siger jeg: Så. Ja, her er en pakkeløsning til jer med krymmel på. Det er mit, og det har jeg skabt. Jeg håber, at I nyder det. Men så er jeg også videre, siger hun.

Derfor læser hun ikke artikler og anmeldelser om sig selv, fortæller Drew Sycamore. Det giver hende ikke noget konstruktivt.

- Jeg kan ikke bruge det til noget. Fordi hvad så, skal jeg gå ud at lave det om, hvis folk ikke synes, det er fedt? Sådan fungerer det jo ikke.

Privat er hun gift med tidligere forsanger i bandet Duné Mattias Kolstrup.

- Mattias læser alt, fordi han gerne vil nørde det. Men jeg hører aldrig de podcasts, jeg har været med i, og jeg læser ikke artikler.

- For så ved vi jo godt, hvad det ender med. Hvis der er ti, der skriver noget godt, og én, der skriver noget dårligt, fokuserer man ubevidst på det dårlige, siger hun.

Så selv om hun glæder sig til, at sangen og albummet udkommer, lægger hun ikke for mange forventninger i det.

- Der er jo nogen, der vil kunne lide det - og så er der nogen, der ikke vil. Og det er jeg okay med. For den Drew, der er på albummet, den er jeg jo ikke længere. Jeg udvikler mig hele tiden.

- Det er det, der er så sindssygt underligt ved at producere musik. For når det kommer ud, siger man: Farvel og tak! Og så går man i en ny retning. Den energi er blevet forløst, og så skal jeg ud i verden igen, fortæller hun.

Drew Sycamores nye single "In the Club" udkommer 3. februar.

/ritzau/

New York, 05/12/2025 - 21:28

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "starchitect" i USA. Nu er Frank Gehry død i en alder af 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte "starchitects", der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen "starchitect". Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

- Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie "The Simpsons". Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940'erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 05/12/2025 - 20:57

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Dominique Faget/Ritzau Scanpix

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "star-chitecht" i USA. Fredag er Frank Gehry død, 96 år.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Frank Gehry blev født i en arbejderklassefamilie i Toronto i Canada i 1929.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek