Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/02/2023 - 08:00

Popikon buldrer fremad: Jeg har storhedsvanvid

For Drew Sycamore er sangskrivningen det fedeste ved at være musiker. Men hun kunne ikke opgive at være artist, lyder det fra den singleaktuelle sanger.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Noderne flyver rundt, kastes op i luften og bliver grebet igen, når Drew Sycamore skriver musik.

Hendes tredje single, "In the Club", fra det kommende album "Superfaith" er en upbeat sang, der byder alvorlige emner op til dans.

- Det er sådan en sang, som jeg forestiller mig, vil blive spillet på klubberne. Den er sassy, og den lægger op til at drikke tequilashots, lige inden man skal i byen, siger den 32-årige sanger.

Drew Sycamores karriere har taget fart, siden hun i 2018 udgav sin første single. I 2021 var hun den mest spillede danske kunstner på dansk radio.

I 2022 opnåede hun et af sine store mål, som var at åbne Orange Scene - endda på den første Roskilde Festival efter nedlukningen.

Og selv om det er skønt at være artist og optræde foran flere tusinde mennesker, er det sangskrivningen, der er det vigtigste for den fremadstormende kunstner.

- Det er i de timer, hvor sangen bliver skrevet, at jeg føler en mening med mit liv. Kreativiteten. Det er bare det, jeg skal lave, siger hun og tilføjer, at hun i udgangspunktet tror, at kreativitet er meningen med alles liv.

- Vi gør det bare så forskelligt. Hvis folk siger: Jeg er ikke sådan én, der er kreativ, så siger jeg: Jo, du er. Det er bare et spørgsmål om, hvordan din hjerne gør det.

Så selv om du ikke tegner, maler eller synger, kan du stadig godt være en kreativ sjæl, mener Drew Sycamore.

- Alle er kreative. Du tænker hele tiden, og du organiserer alt muligt. Mennesker er født kreative, og det er du også, lyder budskabet.

Når man er musiker, skal det kreative nogle gange fremprovokeres. Det kan godt være svært, fortæller sangeren.

- Især hvis man hele tiden er i gang. Når man skal spille tusinde koncerter, og der hele tiden er noget, man skal forholde sig til, er der rigtig meget på spil.

- Kreativitet kommer jo af, at man har tid til at kede sig. At man har tid til at tænke nogle tanker, siger hun.

Når hun er færdig med at producere et album og skal til at begynde forfra, tjekker hun derfor ud fra sociale medier. Hun læser mail, men svarer ikke.

- Jeg sætter mig ned og keder mig rigtig meget. Jeg ser film og dokumentarer, går en tur eller læser nogle bøger. Det er så fedt. Jo mere jeg keder mig, jo bedre.

- Og så kan jeg stille og roligt begynde at skrive lidt ned, som jeg kan gå i gang med. Musikskrivningen er det allerfedeste, og jeg gør alle de andre ting, såsom at spille koncerter, for at få lov til at skrive, fortæller Drew Sycamore.

Men hun har aldrig overvejet at lægge artisten til side og kun fokusere på sangskrivningen.

- Nej, jeg tror, at jeg er for meget en "attention whore", til at jeg kan gå helt bag scenen. Det der storhedsvanvid, som man skal have, det har jeg lidt for meget af, tror jeg.

Det har dog kun været en fordel i musikbranchen, fortæller musikeren.

- For det kræver jo en form for idiotisk selvtillid. Man skal tro på, at man simpelthen er Guds gave til menneskeheden, så man føler sig berettiget til at stille sig op på en scene og synge sine tanker for publikum.

- Det er lidt sådan: Nu skal I høre, hvad jeg har lavet, og hvad jeg kan, og så skal I klappe af mig bagefter, siger hun og griner.

Når Drew Sycamore først har udgivet en single eller et album, har hun dog ikke en forventning om at få ros. Hun opsøger faktisk slet ikke feedback.

- Når jeg først har udgivet noget, siger jeg: Så. Ja, her er en pakkeløsning til jer med krymmel på. Det er mit, og det har jeg skabt. Jeg håber, at I nyder det. Men så er jeg også videre, siger hun.

Derfor læser hun ikke artikler og anmeldelser om sig selv, fortæller Drew Sycamore. Det giver hende ikke noget konstruktivt.

- Jeg kan ikke bruge det til noget. Fordi hvad så, skal jeg gå ud at lave det om, hvis folk ikke synes, det er fedt? Sådan fungerer det jo ikke.

Privat er hun gift med tidligere forsanger i bandet Duné Mattias Kolstrup.

- Mattias læser alt, fordi han gerne vil nørde det. Men jeg hører aldrig de podcasts, jeg har været med i, og jeg læser ikke artikler.

- For så ved vi jo godt, hvad det ender med. Hvis der er ti, der skriver noget godt, og én, der skriver noget dårligt, fokuserer man ubevidst på det dårlige, siger hun.

Så selv om hun glæder sig til, at sangen og albummet udkommer, lægger hun ikke for mange forventninger i det.

- Der er jo nogen, der vil kunne lide det - og så er der nogen, der ikke vil. Og det er jeg okay med. For den Drew, der er på albummet, den er jeg jo ikke længere. Jeg udvikler mig hele tiden.

- Det er det, der er så sindssygt underligt ved at producere musik. For når det kommer ud, siger man: Farvel og tak! Og så går man i en ny retning. Den energi er blevet forløst, og så skal jeg ud i verden igen, fortæller hun.

Drew Sycamores nye single "In the Club" udkommer 3. februar.

/ritzau/

Oslo, 02/12/2025 - 14:30

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Jonas Faeste Laksekjn/Ritzau Scanpix

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

Både Aschehoug og Den Norske Forlæggerforening bekræfter, at de har modtaget pengene og opfatter det dermed som en bekræftelse på, at sagen er afsluttet. Det oplyser begge parter til det norske medie.

Elias Christensen, der er en af Høibys advokater, oplyser til TV 2 Norge, at det normalvis ikke oplyser, hvem der har betalt sagsomkostningerne.

- Men i dette tilfælde har klienten på grund af mediepresset bedt om, at det oplyses, lyder det fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til "disse transaktioner".

Det er blandt andet en påstand om, at Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo, der har fået kronprinsesse-sønnen til at forsøge at standse bogsalget.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, har det norske medie VG tidligere beskrevet.

Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.

Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen.

Det er tidligere blevet beskrevet af NRK, som også har dækket retssagen tæt.

Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.

Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 02/12/2025 - 14:18

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er nemlig Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek