Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/07/2019 - 10:39

Flertal vil sikre billige færgebilletter til øer året rundt

Et politisk flertal i Folketinget vil gøre ordning med tilskud til færgebilletter til småøer permanent.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Et politisk flertal i Folketinget vil gøre ordningen, der giver billigere færgebilletter til småøer, permanent og udstrække den til at gælde hele året.

Det skriver DR.

30 danske øer fik i 2016 en pose penge i tilskud fra Folketinget, så de kunne vælge at sænke priserne på færgebilletter.

Som ordningen er skruet sammen nu, kan øerne sænke priserne på færgebilletter op til 46 uger om året.

Men et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, De Konservative, Alternativet og Nye Borgerlige vil gøre ordningen helårlig og permanent.

- Det har været en stor succes ude på øerne, og det er vigtigt at fortsætte det. Derfor skal det gøres permanent, siger transportordfører Henning Hyllested (EL) til DR.

Han foreslår, at pengene til landevejsprincippet findes i de kommende forhandlinger om næste års finanslov.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil se på sagen.

- Jeg tager i første omgang fat på at føre forårets enstemmige beslutning fra det daværende folketing om at justere de to tilskudsordninger på færgeområdet ud i livet.

- Med den nye lovgivning kommer der yderligere 5,3 millioner kroner årligt til passagerområdet, siger hun i et skriftligt svar til DR.

Hos Sammenslutningen af Danske Småøer ser man ordningen som en stor succes.

- Vi har fået mange flere gæster. Både turister, men også fritidshusejere, der kommer oftere. Øboernes familie og venner kommer desuden oftere på besøg, så det er en win-win, siger sammenslutningens formand, Dorthe Winther, til DR.

I Landdistrikternes Fællesråd er formanden, Steffen Damsgaard, enig i, at det er en stor gevinst for småøerne.

- Jeg glæder mig over, at det er lykkedes at sikre et politisk flertal for at gøre det såkaldte landevejsprincip permanent og udvide det til at gælde hele året, så vi får trafikal ligestilling til de danske øer, som vi har kæmpet for, siger Steffen Damsgaard til Ritzau.

Landevejsprincippet betyder, at det skal koste det samme at tilbagelægge en kilometer til vands som til lands.

Steffen Damsgaard ser også en mulighed for, at øerne med billigere færgebilletter kan tiltrække potentielle tilflyttere.

- Det betyder ikke bare flere besøgende, mere vækst og udvikling. Jeg ser det også som et udstillingsvindue, som på sigt kan få flere til at bosætte sig på øerne, siger han.

/ritzau/

Reykjavik, 10/12/2025 - 17:38

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 10/12/2025 - 16:35

Nordisk Film køber Matador-kjole til 15.000 kroner på auktion

Kostumer fra blandt andet tv-serien "Matador" har været under hammeren. Flere er solgt til Nordisk Film.

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

Kostumerne planlægger Nordisk Film at udstille i produktionsselskabets filmby i Valby, så gæster vil kunne se dem.

Det er særligt Ingeborg Skjerns kjole, som Nordisk Film glæder sig over at have købt.

Det er den orange kjole, som Ingeborg Skjern bærer i sidste afsnit af den folkelige tv-serie.

- Serien har samlet generationer siden sin premiere, og nu vender flere af kostumerne tilbage til det sted, hvor de blev skabt - og hvor vi mener de hører til, lyder det fra Frederik Hougaard Randrup.

Kjolen var vurderet til mellem 8000 og 10.000 kroner. Kjolen er dermed blevet solgt for en del mere end vurderingen med en hammerslagspris på 15.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek