Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

05/06/2024 - 10:00

Skal bilen rustbeskyttes? Spørgsmålet deler eksperterne

Her får du eksperternes råd til, hvornår - og hvorvidt - du bør køre bilen hen til en gang rustbeskyttelse.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Bilen skal gerne stå pæn og ren - og nødigt være dækket af et lag rust på de vitale dele.

Men om du som bilejer skal tage affære for at undgå det rødlige overfladeangreb, er der delte meninger om. Faktisk helt ude i hver sin ende af spektret.

Som fortaler for rustbeskyttelse står bilejernes interesseorganisation, FDM, og Tom Westersø Larsen, som er teknisk konsulent samme sted. Hans råd er at gå i gang med behandlingen så snart som overhovedet muligt.

- Jo tidligere, jo bedre. Det vil sige, at det er langt bedre, at man tager sin nye bil og kører til sit rustbeskyttelsescenter, for så er vedhæftningsevnen bedre. Hvorimod hvis du har kørt lidt ude på vejen, og der er salt og grus og så videre på, så bliver det godt nok renset af, men det er jo ikke sikkert, at man får hver en lille hulrum og kant med.

- Når man producerer en bil i dag, gør man mindre og mindre ud af rustbeskyttelsen, i forhold til hvis vi kigger nogle år tilbage. Så i mange tilfælde er biler - også til en halv million eller mere - rå, så det faktisk er karosseriplader, man kan se under bilen, siger Tom Westersø Larsen.

I Tom Westersø Larsens øjne skal en fabriksny bil altså ideelt set køre sin første tur direkte hen til rustbeskyttelsescenteret.

Spørger man til gengæld Ole Raal, som er faglærer på personvognsmekaniker-uddannelsen på Techcollege i Aalborg, er det skønne, spildte kræfter.

Bilen bør være gearet til vind og vejr, og er den ikke det, er det op til fabrikanten at gøre noget ved det - det er ikke noget, du som forbruger skal bruge tid eller penge på.

- Jeg ville kigge på fabrikantens garantiordning for karosseri og gennemtæring. Jeg ville overlade til fabrikantens produktansvar, siger faglærer Ole Raal.

Gennemtæringsgarantien er for en del bilmærker på 8 år, og for en lang række er den på 12 år. For enkelte mærker er den lavere.

- Vi har tradition i Danmark for at rustbeskytte forholdsvis meget. Det skyldes nok, at vi ligger i et område, hvor det ruster en del. Geografien har en del at sige. På vestkysten er bilerne mere udsatte, siger han.

Det skyldes blandt andet havgus fra Vesterhavet, som giver mere saltholdig fugt i luften - en kombination, som er hård ved stål og jern.

- Men de traditionelle bilfabrikanter har en årelang erfaring med at samle tingene, så de kan holde til klimaet også her i rimelighed. Så kan man måske stille spørgsmålstegn ved nogle af de nyere mærker, siger Ole Raal.

En ting, begge bileksperter kan blive enige om, er, at det er en fordel at holde bilen pæn og ren. Så er hverken metaldelene eller lakken mere udsat end højst nødvendigt.

Hvis du tager en tur i vaskehallen, er der dog en enkelt ting at være opmærksom på, bemærker Tom Westersø Larsen:

- Hvis man ikke har rustbeskyttet bilen, så bør man undervognsspule, når man kører i vaskehal.

- Hvis man har rustbeskyttet sin bil, så skal man ikke undervognsspule, for så spuler man rent faktisk noget af rustbeskyttelsen af, forklarer han.

/ritzau fokus/

København, 10/12/2025 - 16:35

Nordisk Film køber Matador-kjole til 15.000 kroner på auktion

Kostumer fra blandt andet tv-serien "Matador" har været under hammeren. Flere er solgt til Nordisk Film.

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

Kostumerne planlægger Nordisk Film at udstille i produktionsselskabets filmby i Valby, så gæster vil kunne se dem.

Det er særligt Ingeborg Skjerns kjole, som Nordisk Film glæder sig over at have købt.

Det er den orange kjole, som Ingeborg Skjern bærer i sidste afsnit af den folkelige tv-serie.

- Serien har samlet generationer siden sin premiere, og nu vender flere af kostumerne tilbage til det sted, hvor de blev skabt - og hvor vi mener de hører til, lyder det fra Frederik Hougaard Randrup.

Kjolen var vurderet til mellem 8000 og 10.000 kroner. Kjolen er dermed blevet solgt for en del mere end vurderingen med en hammerslagspris på 15.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 10/12/2025 - 16:21

Nordisk Film køber Matador-kjole til 15.000 kroner på auktion

Kostumer fra blandt andet tv-serien "Matador" har været under hammeren. Flere er solgt til Nordisk Film.

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek