Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

05/06/2024 - 10:00

Skal bilen rustbeskyttes? Spørgsmålet deler eksperterne

Her får du eksperternes råd til, hvornår - og hvorvidt - du bør køre bilen hen til en gang rustbeskyttelse.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Bilen skal gerne stå pæn og ren - og nødigt være dækket af et lag rust på de vitale dele.

Men om du som bilejer skal tage affære for at undgå det rødlige overfladeangreb, er der delte meninger om. Faktisk helt ude i hver sin ende af spektret.

Som fortaler for rustbeskyttelse står bilejernes interesseorganisation, FDM, og Tom Westersø Larsen, som er teknisk konsulent samme sted. Hans råd er at gå i gang med behandlingen så snart som overhovedet muligt.

- Jo tidligere, jo bedre. Det vil sige, at det er langt bedre, at man tager sin nye bil og kører til sit rustbeskyttelsescenter, for så er vedhæftningsevnen bedre. Hvorimod hvis du har kørt lidt ude på vejen, og der er salt og grus og så videre på, så bliver det godt nok renset af, men det er jo ikke sikkert, at man får hver en lille hulrum og kant med.

- Når man producerer en bil i dag, gør man mindre og mindre ud af rustbeskyttelsen, i forhold til hvis vi kigger nogle år tilbage. Så i mange tilfælde er biler - også til en halv million eller mere - rå, så det faktisk er karosseriplader, man kan se under bilen, siger Tom Westersø Larsen.

I Tom Westersø Larsens øjne skal en fabriksny bil altså ideelt set køre sin første tur direkte hen til rustbeskyttelsescenteret.

Spørger man til gengæld Ole Raal, som er faglærer på personvognsmekaniker-uddannelsen på Techcollege i Aalborg, er det skønne, spildte kræfter.

Bilen bør være gearet til vind og vejr, og er den ikke det, er det op til fabrikanten at gøre noget ved det - det er ikke noget, du som forbruger skal bruge tid eller penge på.

- Jeg ville kigge på fabrikantens garantiordning for karosseri og gennemtæring. Jeg ville overlade til fabrikantens produktansvar, siger faglærer Ole Raal.

Gennemtæringsgarantien er for en del bilmærker på 8 år, og for en lang række er den på 12 år. For enkelte mærker er den lavere.

- Vi har tradition i Danmark for at rustbeskytte forholdsvis meget. Det skyldes nok, at vi ligger i et område, hvor det ruster en del. Geografien har en del at sige. På vestkysten er bilerne mere udsatte, siger han.

Det skyldes blandt andet havgus fra Vesterhavet, som giver mere saltholdig fugt i luften - en kombination, som er hård ved stål og jern.

- Men de traditionelle bilfabrikanter har en årelang erfaring med at samle tingene, så de kan holde til klimaet også her i rimelighed. Så kan man måske stille spørgsmålstegn ved nogle af de nyere mærker, siger Ole Raal.

En ting, begge bileksperter kan blive enige om, er, at det er en fordel at holde bilen pæn og ren. Så er hverken metaldelene eller lakken mere udsat end højst nødvendigt.

Hvis du tager en tur i vaskehallen, er der dog en enkelt ting at være opmærksom på, bemærker Tom Westersø Larsen:

- Hvis man ikke har rustbeskyttet bilen, så bør man undervognsspule, når man kører i vaskehal.

- Hvis man har rustbeskyttet sin bil, så skal man ikke undervognsspule, for så spuler man rent faktisk noget af rustbeskyttelsen af, forklarer han.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek