Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/04/2024 - 02:20

Medina både overvælder og skuffer anmeldere til udsolgt koncert

Popsangerinden Medina indtog fredag aften Royal Arena i København, hvor Burhan G og Thomas Helmig gæstede.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Med den gamle hitsingle "Velkommen til Medina" åbnede popsangeren Medina scenen i Royal Arena i København fredag aften.

Knap 16.000 mennesker stod stimlet sammen for at synge med til den udsolgte koncert, der deler anmeldere i to.

Begejstringen hos B.T.'s anmelder Kristian Dam Nygaard er ikke til at tage fejl af. Der bliver kvitteret med seks stjerner, og popstjernen markeret med "legendestatus."

- Medina var fredag aften i sandhed dronning af pop, lyder det fra anmelderen, der videre beskriver, at hun havde "den ekstatiske sal i sin hule hånd" hele koncerten.

I den anden grøft er Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo langt fra lige så begejstret. Den 125 minutter lange koncert får to stjerner med sig.

- Musikalsk var der intet at komme efter, skriver anmelderen, der dog bemærker, at publikum tiljublede sangerinden.

Treo synes ikke engang, at Medina formåede at få sange som "Ensom", "Synd for dig" og "Kun for mig" op i det rette gear. Derimod bliver det i anmeldelsen beskrevet som en tur på sodavandsdiskotek.

Publikummet i Royal Arena fik ikke kun besøg af Medina.

Til nummeret "Mest ondt" trådte Burhan G frem på scenen og sang med. Det samme gjorde Thomas Helmig på nummeret "100 dage".

Begge anmeldere kan dog ikke se sig fri for, at publikum tilsyneladende elskede at være i Medinas selskab fredag aften.

Kristian Dam Nygaard skriver, at Medinas optræden i løbet af aftenen "udløste flere primalskrig".

I tilføjelse til det skriver Thomas Treo blandt andet, at publikum "hvinede med på åbningsnummeret".

Treo beskriver aftenen i Royal Arena som en lille aften for dansk pop, men "en kæmpestor aften for Medina".

For Medina-fans er der mere i vente. Hun gør det hele igen næste fredag 19. april i Djurslands Bank Arena i Aarhus.

- Skal du se hende i Aarhus, i Roskilde, eller hvor hun ellers kigger forbi i år, så kan du roligt begynde at skrue forventningerne op, skriver B.T.'s anmelder Kristian Dam Nygaard.

/ritzau/

København, 15/12/2025 - 13:47

DR skruer indsatsen for uopdagede musiktalenter op

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

DR's P3 leder efter fem nye musiktalenter, som de vil hjælpe med at vinde indpas i branchen via eksponering på tværs af platforme.

P3 sætter skub i indsatsen for at spotte uopdagede musiktalenter med tiltaget "P3's næste".

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"P3's næste" erstatter talentprogrammet "Karrierekanonen", der har kørt gennem 25 år, og som har været springbræt for musikstjerner som Marie Key, The Minds of 99 og Pil.

P3 leder efter fem talenter, uanset alder og køn. Kanalen vil blandt andet hjælpe de fem udvalgte med at bryde igennem lydmuren ved at eksponere dem på tværs af P3's platforme og foran livepublikum.

- Med relanceringen af "KarriereKanonen" styrker vi vækstlaget, bringer ny dansk musik længere og bredere ud og skaber et tættere samarbejde med branchen i et udfordrende musiklandskab til gavn for både artisterne og brugerne, siger Augusta Glahn-Abrahamsen, der er redaktionsleder for P3 Musik, i pressemeddelelsen.

- Vi vil give nye artister bedre rammer og bred eksponering. Derfor har vi udvidet samarbejdet med branchen og tilbyder kreativ sparring og mentorforløb og sangskrivningscamps, uddyber hun.

For at komme i betragtning til at blive en af de fem udvalgte skal man indsende et musiknummer til P3. Ansøgninger åbner 1. januar og lukker 31. januar 2026.

Juryen, der skal udvælge de fem talenter, består af musikansvarlig på P3 Mathias Buch, P3-værterne Ena Cosovic og Marie Hobitz, rektor for Danish Songwriting Academy Anne Meldal samt sangerne og sangskriverne Andreas Odbjerg og Jada.

De fem udvalgte vil blandt andet få deres musik i rotation på P3, udkomme med interviews på tværs af alle P3-platforme og få foto- og livemusiksessions.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 12:36

DR skruer indsatsen for uopdagede musiktalenter op

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

DR's radiokanal P3 leder efter fem nye musiktalenter, som de vil hjælpe med at vinde indpas i branchen via eksponering på tværs af platforme.

Radiokanalen P3 sætter skub i indsatsen for at spotte uopdagede musiktalenter med tiltaget "P3's næste".

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"P3's næste" erstatter talentprogrammet "Karrierekanonen", der har kørt gennem 25 år, og som har været springbræt for musikstjerner som Marie Key, The Minds of 99 og Pil.

P3 leder efter fem talenter, uanset alder og køn. Radiokanalen vil blandt andet hjælpe de fem udvalgte med at bryde igennem lydmuren ved at eksponere dem på tværs af P3's platforme og foran livepublikum.

- Med relanceringen af "KarriereKanonen" styrker vi vækstlaget, bringer ny dansk musik længere og bredere ud og skaber et tættere samarbejde med branchen i et udfordrende musiklandskab til gavn for både artisterne og brugerne, siger Augusta Glahn-Abrahamsen, der er redaktionsleder for P3 Musik, i pressemeddelelsen.

- Vi vil give nye artister bedre rammer og bred eksponering. Derfor har vi udvidet samarbejdet med branchen og tilbyder kreativ sparring og mentorforløb og sangskrivningscamps, uddyber hun.

For at komme i betragtning til at blive en af de fem udvalgte skal man indsende et musiknummer til P3. Ansøgninger åbner 1. januar og lukker 31. januar 2026.

Juryen, der skal udvælge de fem talenter, består af musikansvarlig på P3 Mathias Buch, P3-værterne Ena Cosovic og Marie Hobitz, rektor for Danish Songwriting Academy Anne Meldal samt sangerne og sangskriverne Andreas Odbjerg og Jada.

De fem udvalgte vil blandt andet få deres musik i rotation på P3, udkomme med interviews på tværs af alle P3-platforme og få foto- og livemusiksessions.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Overvej alternativer til deltid

* Måske er deltid ikke en mulighed på din arbejdsplads eller i forhold til din privatøkonomi. Der er dog stadig flere muligheder for at få følelsen af mere tid i hverdagen.

* Undersøg muligheden for hjemmearbejdsdage. Måske er det muligt at få nogle faste dage på hjemmekontoret. Dermed kan du spare transporttiden. 

* Undersøg muligheden for at forhandle dig til mere ferie. De kan eventuelt spredes ud som fridage hen over året. 

* For nogle er det en mulighed at lægge nogle arbejdstimer om aftenen for dermed at frigøre noget tid, mens børnene er vågne. Det kan dog også være et pres, at computeren skal klappes op igen efter putning af ungerne. 

Kilde: Lotte Bidstrup, som er selvstændig med firmaet Pengecoachen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Så mange er heltids- og deltidsansatte

* Der er flere mænd end kvinder, der har en fuldtidsansættelse. Omvendt er antallet af deltidsansatte højere blandt kvinder. 

* I 2024 lød antallet af fuldtidsansatte på 1.266.000 mænd og 880.000 kvinder.

* Antallet af deltidsansatte samme år var 261.000 mænd og 516.000 kvinder.

Kilde: Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek