Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/09/2021 - 10:57

Dårlig til dansk og uden job: 20.000 på ydelser skal i nyttejob

Kontanthjælpsmodtagere, der er dårlige til dansk, skal tage et nyttejob, hvis de vil beholde deres ydelser.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af kravet om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Det fremgår af regeringens reformudspil, som tirsdag bliver præsenteret i Statsministeriet af statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Målet er, at alle borgere med et integrationsbehov - nytilkomne såvel som personer, der har været længere tid i kontanthjælpssystemet - på sigt omfattes af kravet om en 37 timers arbejdspligt, fremgår det af udspillet.

- Udgangspunktet skal være, at man deltager og bidrager i 37 timer om ugen, hvis man er på offentlig forsørgelse, lyder det.

Regeringen ønsker, at flere personer med udenlandsk baggrund skal bidrage til arbejdsmarkedet.

For mange med udenlandsk baggrund, især kvinder med rødder i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet, står uden for arbejdsmarkedet.

I første omgang vil målgruppen for arbejdspligten på 37 timer være alle, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse og uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse.

Denne målgruppe udgør cirka 20.000 personer. Senere skal andre grupper også omfattes.

De personer, som regeringen vil omfatte af en arbejdspligt på 37 timer, skal som udgangspunkt udføre opgaver i en såkaldt nytteindsats.

Det betyder konkret at udføre opgaver, der kan være positive i det lokalområde, personen bor. Det skal aftales med kommunerne.

Det skal ske hos en offentlig arbejdsgiver og kan være ren- og vedligeholdelse af strande og skove. Det kan også være at lave renovering og vedligeholdelse af den lokale kommunes institutioner.

Regeringen foreslår også, at der skal være en midlertidig jobpræmie på 5000 kroner skattefrit.

Den skal gå til personer, der lykkes med at blive selvforsørgende i stedet for at modtage kontanthjælp.

ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek