København, 18/03/2022 - 10:06
Kontrol med kryptovaluta udløser regninger for 58 millioner
I sin kontrol med kryptovaluta har Skattestyrelsen siden 2019 sendt regninger for godt 58 millioner kroner.
Charles Krupa/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Ligesom der skal betales skat af handel med aktier, gælder det samme, når der handles med valutaer.
Det sker dog langtfra altid, når det kommer til handel med kryptovaluta. Derfor ender mange også med at få en regning.
Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.
Siden 2019 har Skattestyrelsen afsluttet mere end 1000 kontroller vedrørende handel med kryptovaluta. I næsten 750 er der foretaget regulering.
Kontrollerne har i alt ført til skatteregninger på godt 58 millioner kroner.
Regningerne bliver sendt til både borgere og virksomheder. Typisk er der ikke betalt skat ordentligt i flere indkomstår.
- Når det kommer til kryptovaluta, er det tydeligt, at der har været nogle gevinster gennem årene, som ikke er blevet beskattet korrekt, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Jan Møller Mikkelsen.
- Skat er ikke enkelt og slet ikke, når det kommer til gevinster fra kryptovaluta. Men ikke desto mindre skal alle betale det, de skal.
- Det er nu engang vores opgave som skattemyndighed at kontrollere, siger han i pressemeddelelsen.
Den nok mest kendte kryptovaluta er bitcoin.
Bitcoin er reelt computerfiler, der opbevares i en "digital tegnebog" på en harddisk. De kan bruges som betaling, og alle transaktioner registreres på en offentligt tilgængelig database. Det er det, der kaldes blockchain.
Ifølge Skattestyrelsen er kontrol af borgeres og virksomheders handel med kryptovaluta en tung opgave, da hver enkelt kontrol kræver gennemgang af omfattende datamængder.
Derfor har Skattestyrelsen både fået tilført flere medarbejdere - i den kommende tid opslås yderligere stillinger - og taget et digitalt kontrolværktøj i brug, der styrker indsatsen.
- Der er stadig en stor interesse for handel med kryptovaluta, siger Jan Møller Mikkelsen.
- Derfor har vi også styrket vores kontrolindsats, både med tilførslen af flere hænder og med en mere intelligent og datadreven kontrol.
- Når vi sammenkobler det med de oplysninger om pengestrømme, vi har fra for eksempel banker og den øvrige finansielle branche, har vi efterhånden nogle gode greb at sætte ind med, siger han.
/ritzau/
