Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/05/2024 - 10:00

Undgå fælderne og gør en god handel når du køber brugt elcykel

Det kan være både bæredygtigt og budgetvenligt at købe en brugt elcykel, men du skal være opmærksom, hvis det ikke skal ende som en dårlig forretning.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: af Bine Madsen, Ritzau Fokus

Tanken om en transportform, der giver motion og frisk luft, men også hjælp til bakkerne, er tillokkende for flere og flere af os, og i dag er der batteri og motor på hver fjerde solgte cykel.

Det betyder, at markedet for brugte elcykler vokser, og står du og mangler en elcykel, kan det være en fordel at kigge i den retning, lyder det fra presseansvarlig hos Cyklistforbundet Jørgen Schlosser.

- En god, ny elcykel koster mange penge, så hvis du finder en god brugt, kan der være en del at spare. Også ud fra et miljømæssigt hensyn giver det mening at købe brugt, siger han.

Det bæredygtige og budgetvenlige bliver også fremhævet af leder af Gazelle Elcykel Testcenter, Tomas Pedersen. Men fordelene holder kun, hvis man er opmærksom på flere ting, understreger han.

- Det er dyrt at få en elcykel repareret og alene det at få udskiftet batteriet kan koste op til 5000 kroner, så man skal virkelig undersøge cyklen grundigt, inden man køber den. Ellers kan besparelsen ende som en udgift, siger han.

Det kan måske lyde uoverskueligt, men ifølge de to cykelkyndige kan du sagtens gøre en god handel, hvis du følger disse fem fif:

1. Gør dit forarbejde: Der er mange elcykler på markedet, og du bør læse op på, hvilke cykler der har den bedste kvalitet. Det er dem, du skal gå efter. En del billige, nye cykler er af tvivlsom kvalitet og vil som brugte altid være en dårlig forretning. Når du har besluttet dig for et eller flere mærker, kan du tage en testtur på en ny cykel hos cykelhandleren, så du ved, hvordan den skal føles.

2. Det, du kan se og mærke: Skab dig et indtryk af cyklens stand. Den skal virke vedligeholdt og ikke have store skrammer på stellet, rust, slidte bremser og gear eller knirkende krankleje. Tag fat i pedalerne og mærk, om de kører naturligt og stabilt rundt. Giv baghjulet en drejetur og lyt efter, om gearene "tikker", som de skal. Du bør også cykle en tur og mærke, om cyklen kører ubesværet, og at batteriet trækker, som det skal.

3. Tillid til sælger: Et køb af en brugt elcykel er også et spørgsmål om en god mavefornemmelse. Virker sælger ærlig og kan fortælle troværdigt om, hvordan cyklen er blevet passet på. Er den blevet opbevaret tørt? Hvor langt har den kørt? Hvordan er batteriet blevet behandlet. Bed også om en kvittering, så du sikrer dig, at cyklen ikke er stjålet. Hvis kvittering mangler, kan du finde stelnummeret på cyklen og slå det op hos politi.dk.

4. Den store joker: Batteriet er det vigtigste at holde øje med, for skal det skiftes, er det en stor ekstraudgift. Et batteri til en elcykel kan i gennemsnit fuldt oplades 1500 gange, før det skal skiftes. De fleste gode elcykler viser batteriets rækkevidde, og hvis det har en kort rækkevidde, er det et faresignal. Tjek desuden, om det har spor efter at være blevet tabt. Det kan have betydning for kapaciteten.

5. Spørg fagfolk: Ligesom ved køb af en brugt bil, kan det være en god investering at få et professionelt blik cyklen. En cykelhandler kan hjælpe med at vurdere det, du måske selv har svært ved. Ikke mindst kan mange steder måle batteriets stand. Ved et tjek vil man også kunne se, om batteriets indlagte sikkerhedsforanstaltninger er intakte.

/ritzau fokus/

Paris, 26/11/2025 - 09:09

Yderligere fire mistænkte anholdt i sag om juvelrøveri mod Louvre

Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

I oktober slap røvere afsted med juveler fra Louvre for mange millioner. Nu er flere personer blevet anholdt.

To mænd og to kvinder er tirsdag blevet anholdt i sagen om juvelrøveriet mod kunstmuseet Louvre i Paris i oktober.

Det oplyser anklagemyndigheden i den franske hovedstad ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er to mænd på 38 og 39 år og to kvinder på 31 og 40 år, alle fra Paris-området, siger anklager Laure Beccuau.

Tidligere tirsdag skrev avisen Le Parisien, at én person var blevet anholdt. Denne person er ifølge det franske medie BFM TV den fjerde af i alt fire mænd, som er blevet anholdt og sigtet for at have deltaget i selve røveriet.

Den pågældende person er tilsyneladende én af de fire mistænkte, som ifølge anklager Laure Beccuau er blevet anholdt tirsdag.

I forvejen var fire personer - tre mænd og en kvinde - blevet anholdt og sigtet for at have deltaget i smykkerøveriet eller i planlægningen af det.

Røveriet mod Louvre fandt sted 19. oktober, hvor fire personer slap afsted med juveler til en anslået værdi af 660 millioner kroner.

Under flugten tabte gerningsmændene en krone besat med diamanter og smaragder, som kejser Napoleon den 3. af Frankrig skænkede til sin anden hustru, kejserinde Eugenie.

Kronen blev fundet, men resten af kosterne fra røveriet er ikke fundet. Det gælder blandt andet en halskæde besat med smaragder og diamanter, som kejser Napoleon den 1. gav sin anden hustru, kejserinde Marie-Louise.

Røveriet på Louvre skete omkring klokken 09.30 i museets åbningstid.

Her brugte røverne en møbellift og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d'Apollon, som er en del af Louvre, hvor flere af de franske kronjuveler er udstillet.

Anklagere har tidligere sagt, at de ser tegn på, at det var amatører og ikke organiserede kriminelle, der stod bag røveriet.

Der har været stor debat om sikkerheden på franske museer efterfølgende.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" og marmorstatuen "Venus fra Milo".

/ritzau/

Læs Mere >>

Stockholm, 26/11/2025 - 07:04

Niårig pige med fletninger og fregner har 80-års jubilæum

Pressens Bild/Ritzau Scanpix

Astrid Lindgrens første bog om den sprælske pige Pippi Langstrømpe udkom for første gang for 80 år siden.

Hun er kendt for sine røde fletninger, hun er stærk som en okse, og så er hun ikke bleg for at bryde reglerne.

Den 26. november fylder bøgerne om Pippi Langstrømpe, der er skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, 80 år.

Den første bog om Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe udkom i 1945. Det blev til i alt 12 bøger om den fregnede, bomstærke pige, der bor alene med sin hest og abe i sit hus, Villa Villekulla.

Fejringen af jubilæet begyndte tidligere på året med Pippis fødselsdag, der er den 21. maj. Det er også Astrid Lindgrens datter Karins fødselsdag, og på dén dag i 1945 fik Karin det første Pippi-manuskript i gave af sin mor.

Karin var syg, og det er den direkte årsag til, at pigen med de forskelligfarvede strømper og orangefarvede fletninger kom til verden.

For at underholde sin datter fandt Lindgren nemlig på historien om Pippi, der gennem årene er blevet oversat til mindst 80 sprog.

- Jeg er ikke al opmærksomheden værd. Jeg kæmper mod det offentlige billede af mig selv, sagde Lindgren i et interview mange år senere, da hun selv fyldte 80 år i 1987.

Børnene elskede historierne om Pippi, aben hr. Nilsson og hesten. Pippi brød med alle regler og normer ved at sove med fødderne på puden, rulle kagedej ud på gulvet og spise en hel kage på en enkelt aften.

Agnes-Margrethe Bjorvand, der er Pippi- og Astrid Lindgren-ekspert og forsker ved Institut for Nordisk Sprog og Medievidenskab ved Universitetet i Agder i Norge, siger, at bøgerne skabte stor debat i Sverige.

- Der havde været en oplæsning fra bogen i radioen, og en professor kom med skarp kritik. Han mente, at bogen var skadelig for børn, siger hun.

Dengang var holdningen til børneopdragelse, at børn skulle ses, men ikke høres, påpeger Bjorvand.

Pippi blev efterfølgende én af verdens mest kendte børnebogsfigurer og kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige værker.

Historierne om Pippi er desuden blevet filmatiseret flere gange, brugt i musik og opført som musical.

- Pippi-bøgerne har holdt ved og er blevet læst af flere generationer af børn. De er blevet klassikere, på samme måde som vi taler om voksenlitteratur som klassikere, siger Bjorvand.

Astrid Lindgren står også bag klassikere som "Ronja Røverdatter", "Børnene i Bulderby" og "Brødrene Løvehjerte".

Astrid Lindgren Company, der er ejet af forfatterens børn og børnebørn, oplyser, at jubilæet har sloganet "Gør som Pippi".

Det henviser til et citat fra den anden bog om Pippi, nemlig "Kender du Pippi Langstrømpe" fra 1947, som lyder, at "Den, der er meget stærk, skal også være meget venlig".

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek