Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/10/2019 - 10:59

Vraget DF'er får vederlag i to år fra Folketinget: Tager orlov

Ib Poulsen holder orlov fra civilt arbejde for at undgå at blive trukket i eftervederlaget fra Folketinget.

Af: /ritzau/

Det blev et farvel til Folketinget for DF’eren Ib Poulsen ved valget i juni. Ligesom 60 andre folketingspolitikere mistede han sin plads, og måtte tilbage til et civilt arbejde. Men ifølge DR har Ib Poulsen valgt at tage orlov frem til juli 2021 frem for at genoptage sit job som havnebetjent i Hanstholm Havn.

Det er præcis så lang tid, som han har ret til sit eftervederlag på 56.494 kroner fra Folketinget om måneden, og det er ikke tilfældigt, skriver DR.

- Arbejde er udelukket. Med de nuværende regler vil det blive modregnet eftervederlaget, så det betyder, at jeg vil skulle arbejde gratis. Det har jeg aldrig hørt om nogen, der vil, siger Ib Poulsen til DR.

I stedet for at vende tilbage til sit arbejde, bruger han tiden på at prioritere nogle af de ting, han ikke har haft tid til, mens han har været fuldtidspolitiker.

- Jeg har stort hus og stor have, som jeg har forsømt, mens jeg har siddet i Folketinget, og det trænger til en kærlig hånd. Det prøver jeg at fylde tiden ud med, og så fisker jeg i fritiden, siger han til DR.

DR har lavet en rundspørge blandt de 61 politikere, der forlod folketinget efter valget.

Heraf har 40 svaret, og 23 oplyser, at de får det fulde eftervederlag på 56.494 kroner, uden at blive modregnet nogen anden indtægt. Det kan de gøre i op til to år.

Ib Poulsen forstår ikke, at politikerne har ret til så meget eftervederlag, men når muligheden er der, vil han udnytte den.

- Jeg så gerne, at reglerne blev lavet om, så de lignede det private erhvervsliv, hvor du får tre eller seks måneders løn, hvis du bliver fyret.

- Det synes jeg er fair, og det burde man også gøre i Folketinget. To års eftervederlag er ikke i orden, siger Ib Poulsen til DR.

I den forrige valgperiode gjorde politikerne også brug af eftervederlaget.

Her blev der ifølge DR udbetalt knap 51 millioner kroner i eftervederlag i løbet af de to år efter valget, hvilket svarer til 82 procent af de penge, politikerne havde mulighed for at få udbetalt.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek