Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/12/2023 - 10:00

Højt fravær i folkeskolen vækker bekymring

Hver femte elev i folkeskolen har en fraværsprocent over ti. Og højt fravær er som regel et udtryk for stærk mistrivsel, lyder det fra ekspert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Andelen af folkeskolebørn med mere end ti procents skolefravær er taget til de seneste år trods et fald i dette skoleår.

Ifølge de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet havde 20 procent af eleverne i folkeskolen mere end ti procent fravær i løbet af skoleåret 2022/2023, mens det gjaldt for 26 procent af eleverne skoleåret før.

Men selv om andelen er faldet, er det stadig bekymrende, lyder det fra ph.d. i pædagogisk psykologi og kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge Tine Basse Fisker.

- Den mængde fravær er som regel et udtryk for stærk mistrivsel. Nogle har svært ved at finde en plads i fællesskabet og har svært ved at få fornemmelsen af, at de er vigtige for nogen, siger Tine Basse Fisker og fortsætter:

- Når børn er i så stærk mistrivsel, at de holder op med at komme i skole, er selve skolefraværet ikke det primære problem - det er selve mistrivslen.

Ifølge Tine Basse Fisker har fraværsprocenten blandt folkeskoleelever med mere end ti procent fravær i mange år ligget på 10-14 procent.

Hvorfor vi pludselig har set så stor en stigning, er ikke så let at komme med et præcist svar på.

- Det stikker i utroligt mange retninger. Mange peger på coronapandemien og skolereformen, som underliggende faktorer, men det er kun to brikker i et meget komplekst puslespil, siger hun.

- Selv om vi oplevede en eksplosiv stigning i fravær under pandemien, er det vigtigt at erkende, at de aktuelle udfordringer strækker sig langt ud over pandemiens ramme.

Covid-19 kan have haft betydning for registrering af elevfravær, og man regner derfor med en mere upræcis fraværsregistrering i den periode.

- Men pandemien i sig selv kan ikke være den eneste grund, for det forklarer ikke det stadig høje fravær i 2022 og 2023, siger Tine Basse Fisker.

Hun peger desuden på, at tallet er et minimumtal, fordi man i statistikkerne ofte ikke tæller de børn med, som ikke har været i skole i mere end et år.

- Derfor er der også et mørketal, som vi ikke rigtig kender størrelsen på, siger hun.

Hos Børns Vilkår er det heller ikke nemt at sætte en finger på, hvad der præcis er årsagen til den høje fraværsprocent.

- Der er mange ting, som ligger til grund for det her, og det er vigtigt, at vi går nysgerrigt til værks, siger uddannelsesfaglig konsulent Sanne Lind.

- For nogle børn kan det kobles til mistrivsel, og det kan være forhold i skolen som mange lærerskift, mobning samt ting, der foregår derhjemme.

Og jo længere tid, barnet er væk fra skolen, jo sværere bliver det også at komme tilbage, påpeger Sanne Lind.

For at spotte mistrivsel hos et barn er det vigtigt, at man som forældre ikke kommer til at negligere barnets udtryk. For der kan ligge noget bagved.

- De kan starte med at sige, at de har ondt i maven, eller at de ikke vil i skole, fordi det er kedeligt, påpeger hun.

- Lukker barnet i, så kan du prøve at få dialogen i gang på en god måde. Lav noget hyggeligt, mens du spørger ind og hjælper barnet med at sætte ord på det, der er svært.

Ifølge ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker sker der udsving i fraværet allerede tidligt i skoletiden.

- I overgangen fra fjerde klasse begynder der at ske noget, og vi ser også et udsving i syvende. Tiendeklasserne er dem med mest fravær.

- Det er især piger omkring teenageårene, som er mest i mistrivsel, siger Tine Basse Fisker.

Ifølge forskeren spiller skolen, relationen mellem eleverne og elevernes relation til de voksne en stor rolle, når det kommer til elevernes trivsel.

Hun peger på, at børnene, fra de er helt små, skifter voksne i et stort omfang, og at det blandt andet går ud over relationsdannelsen og et trygt miljø.

/ritzau fokus

København, 24/05/2024 - 16:59

Dokumentarist bag fast food-dokumentaren "Super Size Me" er død

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Morgan Spurlock døde torsdag som følge af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom, oplyser familien.

Den amerikanske dokumentarist, der særligt er kendt for sit McDonalds-eksperiment i dokumentaren "Super Size Me", Morgan Spurlock er død i en alder af 53 år.

Det oplyser familien ifølge ABC News.

Ifølge mediet døde han torsdag som følge af komplikationer fra en kræftsygdom.

- Morgan gav så meget gennem sin kunst, sine idéer og sin generøsitet, lyder det fra hans bror, Craig Spurlock i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Morgan Spurlock har gennem sin karriere lavet et hav af dokumentarer. Men da han placerede sig selv i hovedrollen og spiste mad fra fast food-kæden McDonalds-mad hver dag i en måned, blev han for alvor kendt.

Eksperimentet blev til dokumentaren "Super Size Me" fra 2004.

I den undersøgte Morgan Spurlock, hvilke konsekvenser fast food har for helbredet.

En del af eksperimentet gik ud på, at han skulle sige ja, hvis McDonalds-medarbejderen spurgte, om han ville have en ekstrastor portion - såkaldt Supersize.

Dokumentaren blev en megasucces, der skabte gennembruddet for Spurlock.

Spurlock oplevede tilmed den glæde at få en pris ved Sundance Film Festival samt en Oscar-nominering.

Efter "Super Size Me" fulgte blandt andet dokumentaren "Where in the World Is Osama bin Laden" i 2008. Her drog Morgan Spurlock til Mellemøsten for at finde den dengang levende al-Qaeda-stifter.

Men Spurlocks karriere har også ridser i lakken.

I 2017 indrømmede han i et opslag på Facebook, at han havde krænket en række kvinder seksuelt.

Instruktøren beskrev blandt andet, at han i sin ungdom havde været sammen en kvinde, der senere beskyldte ham for voldtægt.

Spurlocks indrømmelser medførte, at han forlod sit job i produktionsselskabet Warrior Poets.

Han havde været med til at grundlægge selskabet i 2004.

2017 var også året, hvor Spurlock igen kastede sit blik på fast food.

Han udsendte dokumentaren "Super Size Me 2: Holy Chicken", en efterfølger til succesen fra 2004.

Denne gang undersøgte han, hvordan fast food industrieni årene efter hans første film har forsøgt at markedsføre sig selv som sundere.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/05/2024 - 16:30

Dokumentarist bag fast food-dokumentaren "Super Size Me" er død

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Morgan Spurlock døde torsdag som følge af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom, oplyser familien.

Den amerikanske dokumentarist, der særligt er kendt for sit McDonalds-eksperiment i dokumentaren "Super Size Me", Morgan Spurlock er død i en alder af 53 år.

Det oplyser familien ifølge ABC News.

Ifølge mediet døde han torsdag som følge af komplikationer fra en kræftsygdom.

- Morgan gav så meget gennem sin kunst, sine idéer og sin generøsitet, lyder det fra hans bror, Craig Spurlock i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Morgan Spurlock har gennem sin karriere lavet et hav af dokumentarer. Men da han placerede sig selv i hovedrollen og spiste McDonalds-mad hver dag i en måned, blev han for alvor kendt.

Det var netop dette eksperiment, som den amerikanske filminstruktør og dokumentarist Morgan Spurlock afprøvede i dokumentaren " Super Size Me " fra 2004.

Han ville undersøge, hvilke konsekvenser fast food har for helbredet.

Det blev en megasucces, der skabte gennembruddet for Spurlock.

Spurlock oplevede tilmed den glæde at få en pris ved Sundance Film Festival samt en Oscar-nominering.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/05/2024 - 10:00

FAKTA: Dine kort kan koste dig penge på ferien

* Pas på dine kort på ferien, og beskyt din pinkode. Mister du kortet undervejs, skal du tage kontakt til din bank med det samme, så de kan spærre det - og eventuelt minimere et tab.

* Vær opmærksom på, at det koster penge at betale med dine kort i udlandet. Banken opkræver typisk 1 procent af beløbet, hvis du er på ferie inden for EU, og 1,5 procent, hvis du er på ferie uden for EU. Det skal sikre banken mod udsving i valutakurser.

* Det koster dig typisk et gebyr at hæve kontanter i hæveautomater i udlandet.

Kilde: raadtilpenge.dk, som drives af Finanstilsynet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/05/2024 - 10:00

Sørg for at tøjle budgettet før sommeren er løs

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når alt fra restaurantbesøg til souvenirs indgår i budgettet, undgår I dyre overraskelser og en forbrændt økonomi på ferien.

Vaffelis, forlystelsesparker, nyt badetøj og lækre restaurantbesøg.

Sommeren byder på masser af herlige oplevelser. Og det er nemt at blive grebet af den gode stemning og lade sig rive med.

Derfor skal du lave et budget for sommerens udskejelser, inden der er gået ferie og fornøjelser i den.

- Det er lettere at overholde, når der på forhånd er sat en grænse eksempelvis for seværdigheder og mad. Det kan godt skride lidt, når man er på ferie, siger Louise Skjødsholm, som er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Rådtilpenge.dk, der hører under Finanstilsynet.

Sæt dig jer ned, og tænk igennem, hvilke ekstraudgifter der venter hen over sommeren. Det er nok særligt forberedelse til sommerferien. Hvis man har store børn, kan der også ligge store poster til studenterfester.

Find ud af, hvilken type sommerferie I vil holde. Ud fra det kan i lægge jeres budget.

- Læg fast, hvad der er det overordnede budget. Og så kan man begynde at dele det op: Hvor meget er der til transport, rejseudgifter, mad, fornøjelser og oplevelser, siger Louise Skjødsholm.

Medtag det hele - plads til souvenirs og shopping skal også være regnet ind i budgettet.

Dermed undgår I at komme hjem fra solen til en forbrændt bankkonto.

- Laver man et overforbrug, kan det godt blive dyrt bagefter, hvis man er nødt til at låne, siger Morten Bruun Pedersen, som er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

- Feriebudgettet behøver ikke at være skrabet. Men det er godt med et overslag over, hvad der skal bruges på diverse ting. Man kan jo også blive kreativ og måske gøre noget lidt anderledes, siger han.

Det kan for eksempel være, at udgiften til et feriehus fylder uforholdsmæssigt meget i budgettet. Så er det måske værd at overveje, om huset kunne ligge i et billigere område, nævner Morten Bruun Pedersen som eksempel.

- Man kan justere hist og her. Måske kan man spare på nogle forlystelser og gå i skoven i stedet, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek