Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/12/2023 - 10:00

Højt fravær i folkeskolen vækker bekymring

Hver femte elev i folkeskolen har en fraværsprocent over ti. Og højt fravær er som regel et udtryk for stærk mistrivsel, lyder det fra ekspert.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Andelen af folkeskolebørn med mere end ti procents skolefravær er taget til de seneste år trods et fald i dette skoleår.

Ifølge de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet havde 20 procent af eleverne i folkeskolen mere end ti procent fravær i løbet af skoleåret 2022/2023, mens det gjaldt for 26 procent af eleverne skoleåret før.

Men selv om andelen er faldet, er det stadig bekymrende, lyder det fra ph.d. i pædagogisk psykologi og kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge Tine Basse Fisker.

- Den mængde fravær er som regel et udtryk for stærk mistrivsel. Nogle har svært ved at finde en plads i fællesskabet og har svært ved at få fornemmelsen af, at de er vigtige for nogen, siger Tine Basse Fisker og fortsætter:

- Når børn er i så stærk mistrivsel, at de holder op med at komme i skole, er selve skolefraværet ikke det primære problem - det er selve mistrivslen.

Ifølge Tine Basse Fisker har fraværsprocenten blandt folkeskoleelever med mere end ti procent fravær i mange år ligget på 10-14 procent.

Hvorfor vi pludselig har set så stor en stigning, er ikke så let at komme med et præcist svar på.

- Det stikker i utroligt mange retninger. Mange peger på coronapandemien og skolereformen, som underliggende faktorer, men det er kun to brikker i et meget komplekst puslespil, siger hun.

- Selv om vi oplevede en eksplosiv stigning i fravær under pandemien, er det vigtigt at erkende, at de aktuelle udfordringer strækker sig langt ud over pandemiens ramme.

Covid-19 kan have haft betydning for registrering af elevfravær, og man regner derfor med en mere upræcis fraværsregistrering i den periode.

- Men pandemien i sig selv kan ikke være den eneste grund, for det forklarer ikke det stadig høje fravær i 2022 og 2023, siger Tine Basse Fisker.

Hun peger desuden på, at tallet er et minimumtal, fordi man i statistikkerne ofte ikke tæller de børn med, som ikke har været i skole i mere end et år.

- Derfor er der også et mørketal, som vi ikke rigtig kender størrelsen på, siger hun.

Hos Børns Vilkår er det heller ikke nemt at sætte en finger på, hvad der præcis er årsagen til den høje fraværsprocent.

- Der er mange ting, som ligger til grund for det her, og det er vigtigt, at vi går nysgerrigt til værks, siger uddannelsesfaglig konsulent Sanne Lind.

- For nogle børn kan det kobles til mistrivsel, og det kan være forhold i skolen som mange lærerskift, mobning samt ting, der foregår derhjemme.

Og jo længere tid, barnet er væk fra skolen, jo sværere bliver det også at komme tilbage, påpeger Sanne Lind.

For at spotte mistrivsel hos et barn er det vigtigt, at man som forældre ikke kommer til at negligere barnets udtryk. For der kan ligge noget bagved.

- De kan starte med at sige, at de har ondt i maven, eller at de ikke vil i skole, fordi det er kedeligt, påpeger hun.

- Lukker barnet i, så kan du prøve at få dialogen i gang på en god måde. Lav noget hyggeligt, mens du spørger ind og hjælper barnet med at sætte ord på det, der er svært.

Ifølge ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker sker der udsving i fraværet allerede tidligt i skoletiden.

- I overgangen fra fjerde klasse begynder der at ske noget, og vi ser også et udsving i syvende. Tiendeklasserne er dem med mest fravær.

- Det er især piger omkring teenageårene, som er mest i mistrivsel, siger Tine Basse Fisker.

Ifølge forskeren spiller skolen, relationen mellem eleverne og elevernes relation til de voksne en stor rolle, når det kommer til elevernes trivsel.

Hun peger på, at børnene, fra de er helt små, skifter voksne i et stort omfang, og at det blandt andet går ud over relationsdannelsen og et trygt miljø.

/ritzau fokus

København, 27/11/2025 - 16:07

DR opruster korrespondentkorps med nye navne og lokationer

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Per Bang Thomsen bliver ny korrespondent i Norden, Matilde Kimer får ny base i Polen, Afrika-korrespondent flyttes, og så åbner DR fast kontor i Grønland.

DR sætter flere knappenåle på verdenskortet og øger den journalistiske tilstedeværelse i både nord, syd, øst og vest.

Et stærkere og mere strategisk placeret korrespondentkorps skal sikre endnu bedre dækning og forståelse af de globale forandringer, der former danskernes liv og samfund, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Fælles for alle de forandringer, vi foretager, er, at de skal sikre, at vi fortsat kan give danskerne en mangefacetteret og upartisk dækning af en foranderlig og uforudsigelig verden, forklarer konstitueret nyhedschef Kirsten Marie Svendsen i pressemeddelelsen.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

I foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa. Hun vil have hyppige ophold i Ukraine, tilføjer DR.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale for at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser, lyder det.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Oprustningen øger DR's korrespondentkorps, der for nu består af 14 faste korrespondenter, der dækker forskellige steder i verden.

Blandt andet fra baser i Berlin, Bruxelles, Tyrkiet, Libanon, Kina, Brasilien og USA samt med et kontor i Ukraines hovedstad, Kyiv, som Matilde Kimer i øjeblikket dækker sammen med skiftende reportere, inden hun skifter stilling fra Rusland- og Ukraine-korrespondent til Østeuropa-korrespondent.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 16:03

Lunkne anmeldelser af sidste sæson af Stranger Things

Mike Blake/Reuters

Netflix har frigivet nye afsnit af hitserien "Stranger Things". Anmelderne er kun afmålt begejstrede.

Det er mere end ni år siden, at første sæson af Netflix-serien "Stranger Things" udkom, og snart er det slut.

De første fire afsnit af femte sæson blev frigivet natten til torsdag, og når ottende og sidste afsnit bliver tilgængeligt på årets sidste dag, kommer der ikke flere.

Og det er måske meget godt, hvis man skal dømme efter de første anmeldelser af de nye afsnit.

Serien, der emmer af mystik, spænding og 80'er-nostalgi, følger en gruppe børn fra den lille by Hawkins i Indiana, der oplever en række overnaturlige fænomener, som er et resultat af mislykkede eksperimenter på et nærliggende forskningscenter.

Sidste sæson foregår fire år senere i fiktionens verden, men skuespillerne er i mellemtiden blevet unge voksne, og de forenes i et sidste opgør mod ærkeskurken Vecna.

Filmmagasinet Varietys anmelder glæder sig over gensynet med universet, men kritiserer den afsluttende sæson for at være for langtrukken og uden tilstrækkelig udvikling af historien eller karaktererne.

USA Today mener, at sæson fem er okay, men at man med rette kunne forlange mere.

- Men måske er det efter fire sæsoner og ni år rigeligt tilfredsstillende bare at se alle de markant ældre karakterer på en sidste cykeltur og se stort på logik og historiefortællingen, hedder det i anmeldelsen.

Herhjemme giver Soundvenue fire af seks stjerner og konstaterer, at "Stranger Things" ikke længere er, hvad den var engang.

- De grundlæggende kampe har længe kørt i tomgang, så alt afhænger af de følelser og den barndomsmagi, der altid har været seriens hjerte.

- Men det er svært, hvis ikke umuligt for voksenversionen af "Stranger Things" at levere denne magi, fordi den er vokset fra sig selv, lyder den foreløbige dom, inden de fire sidste afsnit frigives i den sidste uge op mod nytår.

Selv om enden altså nærmer sig for tv-serien, så kan fans af "Stranger Things"-universet glæde sig over, at der næste år er premiere på en ny, animeret serie ved navn "Stranger Things: Tales from '85", der bygger videre på historien og figurerne fra den oprindelige serie.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek