Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/06/2023 - 08:00

Dansk stjerne: Jeg nægtede at jeg var syg

Julie R. Ølgaard fik akut kejsersnit og fødte sin søn alt for tidligt. Traumet affødte idéen til hendes spillefilm, den psykologiske thriller "Englemageren".

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau

Mens hun lå søvnløs, lød kakofonien fra baggårdskattenes kampe mere og mere som skrigende babyer.

Men trods insomniens altfortærende træthed, som miskmaskede hendes sanser, turde Julie R. Ølgaard ikke overgive sig.

- Det er tortur at blive bange for at sove, fordi du slet ikke kan overskue, at vækkeuret ringer igen om en time, siger hun nøgternt.

Julie R. Ølgaard blev mor for første gang i 2017, da sønnen Cooper kom til verden. Men babyboblen brast. Lægerne konstaterede, at Julie R. Ølgaard led af svangerskabsforgiftning, og hun fik akut kejsersnit syv uger før termin.

1231 gram vejede Cooper, da han blev forløst.

Tilførslen af næring blev systematiseret, så han kunne vokse sig stor og stærk.

- Han var lille, en lille bitte baby. Men for mig var han helt perfekt. Vi skulle bare igennem det. Men det gjorde også, at jeg heller ikke rigtig registrerede, hvor syg jeg i realiteten selv var, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Jeg benægtede det. På godt og ondt. For grunden til, at Cooper skulle ud, var, at lægerne var bange for mig.

Svangerskabsforgiftning kan i yderste konsekvens få fatale følger for både mor og barn, og i de sjældne tilfælde er det nødvendigt at afslutte graviditeten.

Den lille nybagte familie lå indlagt på neonatalafdelingen, stue om stue med babyer, der vejede det halve af Cooper, børn med misdannelser eller hjertefejl.

- Selv om det er de mest magiske, fantastiske mennesker, der arbejder der, er det et intenst sted. Jeg skylder dem hele mit liv, de har reddet mig og Cooper, siger Julie R. Ølgaard.

- Der er lamper, larm og lys hele tiden, og selv om jeg gik i overlevelsesmode, lytter man jo til alles historier.

Cooper er i dag en frisk og frejdig knægt, der netop har fejret sin seksårs fødselsdag.

De har begge været heldige, understreger Julie R. Ølgaard, virkelig heldige.

Både Cooper. Og hende.

Det indså hun først, da hun ventede sin datter, Roxie.

- Min far er læge, og selvfølgelig blev han glad. Men da jeg så alvoren i hans ansigt i form af "fuck!", gik det op for mig, hvor syg jeg havde været, da jeg fik Cooper.

- Jeg kunne lige så godt være knækket og have fået en fødselsdepression, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Det er ikke, fordi jeg er sejere eller stærkere. Det er, hvor man er i verden eller i sindet. Derfor er det vigtigt for mig, at vi taler om det, der skræmmer os.

Det har affødt idéen til det, der nu er blevet Julie R. Ølgaards spillefilmsdebut - den psykologiske thriller "Englemageren", der får biografpremiere 8. juni.

Et filmisk hjertebarn for Julie R. Ølgaard, der foruden at spille hovedrollen også har skrevet og produceret filmen og været konceptuerende instruktør.

41-årige Julie R. Ølgaard har været en del af den danske filmbranche i 20 år. Hun er uddannet skuespiller fra The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles og debuterede i 2003 i den danske ungdomsthriller "Midsommer".

Hun blev landskendt i rollen som Nanna Birk Larsen i DR-dramaet "Forbrydelsen". Året efter leverede hun en prisvindende præstation i ungdomsdramaet "Dig og Mig".

Siden har hun også stået bag kameraet. I 2017 instruerede hun sin første kortfilm, og i 2021 både skrev og instruerede hun kortfilmen "We'll always have Paris", som vandt flere priser på internationale filmfestivaler.

Nu har hun lavet sin første spillefilm i fuld længde.

- Der var måneder, hvor jeg nærmest ikke så min familie, men bare lige nåede ind og kyssede mine børn godnat, fortæller hun.

- Jeg har heldigvis giftet mig godt. Jeg ved ikke, hvem der ud over Gustav ville have steppet sådan op. Han har bare støttet mig og syntes, jeg var pissesej. Og når jeg har grædt - for det har jeg også - har han sagt: "Nu har du sat det i gang - nu kører du det i mål", siger Julie R. Ølgaard og tilføjer:

- Det var heller ikke meningen, jeg skulle have alle de hatte på. Men det skete. Og det er jeg glad for i dag, for det har givet mig en kæmpe frihed i, at jeg sidder med den film, jeg gerne selv ville lave.

"Englemageren" centrerer sig om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på jobbet efter en fødselsdepression, da hendes ekspertise er nøglen i jagten på en sadistisk seriemorder, der straffer unge kvinder.

Kvinder, som det viser sig, at Laura har et traume til fælles med.

- Jeg håber selvfølgelig, at folk synes, det er en fed film, og at de bliver underholdt - det er jo derfor, jeg laver film - men jeg håber også, at folk vil stoppe op og bruge det ekstra sekund på at tænke over, hvad der er under overfladen. Vi har alle en historie, så vi skal ikke dømme hinanden så hårdt, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Der er så meget at leve op til i den her verden, og det kan være rigtigt hårdt. Men det er rigtigt svært at vise sine sårbarheder, fordi man skal være så pissesej og stærk i det her samfund, mener hun.

Det er Julie R. Ølgaards eget hjerte, hun blotter i "Englemageren". Det er hendes inderste, lille Cooper, som har været inspirationen til historien.

Adspurgt, om hun nogensinde har haft svært ved at vise sin sårbarhed, når nu en så personlig hændelse danner grundlag for hendes spillefilmsdebut, falder svaret prompte:

- Ja, det har jeg! Er du sindssyg!, udbryder hun.

- Hele min ungdom, også da jeg startede med at være skuespiller, har jeg altid troet, at jeg skulle være meget professionel og tough, når jeg gik til møder. Men folk er jo ikke dumme. Hvis man ikke har styr på det hele, skal folk nok regne det ud. Men for mig var det så vigtigt at vise, at jeg havde noget mellem ørerne og noget på hjerte, siger hun.

- Hvis bare jeg havde hvilet lidt mere i at være mig i stedet for hele tiden at være så fokuseret på at bevise alt det, jeg også kunne ...

Dengang anså hun sårbarhed som et svaghedstegn. I dag har hun erfaret, at det er det stik modsatte.

Erkendelsen er kommet med alderen - og af at blive mor til Cooper og siden Roxie.

- Jeg er blevet meget mere ydmyg og sårbar af at få børn i det hele taget, ikke fordi Cooper blev født for tidligt, siger hun og fortsætter:

- Alt andet er ligegyldigt, hvis du sætter det på spidsen. Det tror jeg, har klædt mig rigtig meget, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Jeg hviler mere i, at der er nogle, der på alle måder er vigtigere end noget andet. Det er en kæmpe sårbarhed, som jeg værdsætter. Det får mig faktisk også til at arbejde hårdere, så kan jeg få have tid med dem. Og fordi de skal være stolte. Alt bliver hele tiden målt op med dem på en eller anden måde. Og det er fedt. Det elsker jeg.

"Englemageren" får biografpremiere 8. juni.

/ritzau/

København, 22/12/2025 - 08:00

Valdes jul-forfattere: Naturen er ikke kun til for vores skyld

Forfatterne bag "Valdes jul - vintermiraklet" er meget bevidste om det ansvar, som det at skrive en stor julekalender bærer med sig.

Når dette års julekalendere ruller over skærmene, sidder børn såvel som voksne limet til skærmen.

Det traditionsrige juleformat, der gang på gang samler familier på tværs af generationer, stiller høje krav til, hvilken fortælling man vil vise for danskerne i december.

Sådan siger Jesper Fink, Thomas Porsager og Christian Bengtson, der er forfatterne bag dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

- Når man kommer ind i folks stuer 24 gange, så er man forpligtet. Det er så få gange, at familier er samlet - det kender jeg fra min egen, siger Jesper Fink.

- Det er så svært at få familien samlet i dag, at når man så endelig gør det, så har man en forpligtelse til at give folk noget at snakke om.

Da de tre forfattere skulle skrive opfølgningen til "Valdes jul - skovens vogter" fra 2023, var det vigtigt for dem at tage fat i et emne, som har stor betydning for nutidens unge.

- Hvor den første sæson handlede om at indse, at man er skovens vogter, så handler sæson to om, hvad der så fører med den titel. Det er et stort tema, for hvordan passer man på skoven og naturen? Det er et emne, jeg tror, at mange unge i dag kan spejle sig i, siger Jesper Fink.

- Vi lever i en tid, hvor det virkelig begynder at koste noget at redde naturen. Det er i høj grad også en historie om, at det har en pris at kæmpe for den. Vi håber, at det kan blive diskuteret hos familierne, der ser med, tilføjer Christian Bengtson.

Gennem julekalenderens hovedperson, Valde, der i forrige sæson blev til den magiske skovs vogter, giver de tre forfattere et eksempel på et ungt menneske, der oplever de dilemmaer, der kan være forbundet med at ville bevare naturen.

- Fra starten af havde vi virkelig lyst til en fortælling om en helt, der indser, at han kan tage ansvar for naturen. En af pointerne i historien er, at man skal ikke bare give op og blive handlingslammet, som mange nok føler sig i dag - det gør Valde også selv i løbet af julekalenderen, siger Jesper Fink.

Derudover har julekalenderforfatterne ønsket at videregive et budskab om menneskets opfattelse af naturen og vores rolle i den.

- Vi skal huske, at naturen også bare skal have lov til at være natur og ikke er noget, der kun eksisterer for vores skyld, siger Thomas Porsager.

- Vi har så let ved at glemme, at vi er en del af naturen - vi er ikke uden for den og ejer den ikke. Den samtale vil vi gerne starte, tilføjer han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 11:00

FAKTA: Kend de ti affaldstyper

* I alle landets kommuner skal affaldet sorteres i ti fraktioner: mad, papir, pap, metal, glas, plastik, tekstiler, restaffald, mad- og drikkekartoner samt farligt affald.

* Kommuner kan dog tilbyde forskellige løsninger på, hvordan det skal foregå. For eksempel i separate beholdere derhjemme, affaldsstationer i dit nabolag eller genbrugspladser.

* Madaffald er for eksempel madrester, udløbne madvarer, æggeskaller samt mindre knogler fra fjerkræ og spareribs. Denne type affald har en høj genanvendelighed og kan blive til biogas, kompost og flydende gødning til landmænd.

* Konservesglas og glasflasker uden pant i alle farver skal sorteres som glas. I dag bliver det meste knust og smeltet om til nye glasprodukter.

* Plastemballage som shampooflasker, plastikposer og bærbakker udgør en stor del af husholdningsaffaldet. Emballagen skal tømmes og skrabes ren, inden den sorteres som plast.

Kilde: Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 11:00

Sådan sorterer du julens affald korrekt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når datoen har passeret 24. december, står du ofte tilbage med bunkevis af affald. Læs, hvordan du bedst skiller dig af med juletræet og det brugte gavebånd.

Chokoladekalender, adventskrans og gaver indpakket i papir og bånd.

Julens traditioner er ikke kun hyggelige. De genererer også en stor mængde affald med materialer, der med den rette sortering kan bruges igen og igen.

Det fortæller Gitte Hyttel Skrubbeltrang, der er udviklingschef i affaldsselskabet Nordværk, som står for affaldsindsamling og genbrugspladser i fem nordjyske kommuner.

- Hvis vi er gode til at sortere og får sorteret vores fraktioner så rene som overhovedet muligt, så øger vi sandsynligheden for, at vi kan genanvende de ressourcer, som affaldet sådan set er, siger hun.

Fraktionerne er de ti affaldskategorier, såsom papir og glas.

Præcis hvordan du skal sortere dit juleaffald, kan variere, alt efter hvilken kommune du bor i.

- Derfor skal man altid tage udgangspunkt i de afsætningsaftaler, som de enkelte kommuner eller affaldsselskaber har, siger Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Typisk kan du finde information om affaldssortering på din kommunes hjemmeside.

Men generelt gælder det, at du skal gøre en ekstra indsats i højtiden, da juleaffaldet består af flere forskellige materialer.

Når den sidste låge i julekalenderen er åbnet, skal du skille den ad og sortere pap og plastik for sig.

Flamingo skal helst afleveres på genbrugspladsen. Men er det ikke muligt, kan mindre stykker smides i restaffald.

Når gaverne under juletræet er pakket ud, kan det være fristende at samle alle rester i en stor sæk.

Men gavepapiret skal de fleste steder sorteres som pap og papir i hjemmet, mens det på genbrugspladsen eller i baggården afleveres i papircontaineren.

- Hos os gør det ikke noget, at der sidder lidt tape tilbage på gavepapiret. Det kan sagtens blive genanvendt alligevel, siger Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Mens taperester kan blive siddende, skal båndet omkring de farvestrålende pakker helst ikke finde vej til papirmøllen.

- Det kan sætte sig fast i maskinerne, så derfor er det en rigtig god idé at putte det i restaffald. Så undgår vi, at det laver ulykker på et sorteringsanlæg, siger udviklingschef Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Også net fra juletræet og klementinerne skal ifølge Nordværk sorteres som restaffald.

En affaldskategori som pap kan virke ligetil at forstå, men også her er der undtagelser.

- Hvis du har pap, der er rigtig fugtigt eller decideret vådt, kan det ikke genanvendes, så det skal i restaffald, lyder det fra Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Glas fra rødkål og syltede asier skal tømmes og puttes i glascontaineren.

Du behøver ikke at skylle glassene rene, men metallåget skal skrues af og sorteres som metal, pointerer udviklingschefen.

Ifølge Miljøstyrelsen kan madaffald med den rette sortering blive til biogas, kompost og flydende gødning til landmænd.

Men inden du smider rester fra juleanden og risengrøden i den grønne pose, kan du søge inspiration til at bruge maden på nye måder.

- Jo mere, man får brugt den mad, man har, og mindsker sit madaffald, desto bedre, siger Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Højtidens måske største stykke affald - juletræet - skal du aflevere som haveaffald på genbrugspladsen.

Du kan også undersøge, om der er mulighed for at få afhentet træet på din adresse eller aflevere det ved udvalgte opsamlingssteder i din by.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek