Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/06/2023 - 08:00

Dansk stjerne: Jeg nægtede at jeg var syg

Julie R. Ølgaard fik akut kejsersnit og fødte sin søn alt for tidligt. Traumet affødte idéen til hendes spillefilm, den psykologiske thriller "Englemageren".

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau

Mens hun lå søvnløs, lød kakofonien fra baggårdskattenes kampe mere og mere som skrigende babyer.

Men trods insomniens altfortærende træthed, som miskmaskede hendes sanser, turde Julie R. Ølgaard ikke overgive sig.

- Det er tortur at blive bange for at sove, fordi du slet ikke kan overskue, at vækkeuret ringer igen om en time, siger hun nøgternt.

Julie R. Ølgaard blev mor for første gang i 2017, da sønnen Cooper kom til verden. Men babyboblen brast. Lægerne konstaterede, at Julie R. Ølgaard led af svangerskabsforgiftning, og hun fik akut kejsersnit syv uger før termin.

1231 gram vejede Cooper, da han blev forløst.

Tilførslen af næring blev systematiseret, så han kunne vokse sig stor og stærk.

- Han var lille, en lille bitte baby. Men for mig var han helt perfekt. Vi skulle bare igennem det. Men det gjorde også, at jeg heller ikke rigtig registrerede, hvor syg jeg i realiteten selv var, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Jeg benægtede det. På godt og ondt. For grunden til, at Cooper skulle ud, var, at lægerne var bange for mig.

Svangerskabsforgiftning kan i yderste konsekvens få fatale følger for både mor og barn, og i de sjældne tilfælde er det nødvendigt at afslutte graviditeten.

Den lille nybagte familie lå indlagt på neonatalafdelingen, stue om stue med babyer, der vejede det halve af Cooper, børn med misdannelser eller hjertefejl.

- Selv om det er de mest magiske, fantastiske mennesker, der arbejder der, er det et intenst sted. Jeg skylder dem hele mit liv, de har reddet mig og Cooper, siger Julie R. Ølgaard.

- Der er lamper, larm og lys hele tiden, og selv om jeg gik i overlevelsesmode, lytter man jo til alles historier.

Cooper er i dag en frisk og frejdig knægt, der netop har fejret sin seksårs fødselsdag.

De har begge været heldige, understreger Julie R. Ølgaard, virkelig heldige.

Både Cooper. Og hende.

Det indså hun først, da hun ventede sin datter, Roxie.

- Min far er læge, og selvfølgelig blev han glad. Men da jeg så alvoren i hans ansigt i form af "fuck!", gik det op for mig, hvor syg jeg havde været, da jeg fik Cooper.

- Jeg kunne lige så godt være knækket og have fået en fødselsdepression, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Det er ikke, fordi jeg er sejere eller stærkere. Det er, hvor man er i verden eller i sindet. Derfor er det vigtigt for mig, at vi taler om det, der skræmmer os.

Det har affødt idéen til det, der nu er blevet Julie R. Ølgaards spillefilmsdebut - den psykologiske thriller "Englemageren", der får biografpremiere 8. juni.

Et filmisk hjertebarn for Julie R. Ølgaard, der foruden at spille hovedrollen også har skrevet og produceret filmen og været konceptuerende instruktør.

41-årige Julie R. Ølgaard har været en del af den danske filmbranche i 20 år. Hun er uddannet skuespiller fra The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles og debuterede i 2003 i den danske ungdomsthriller "Midsommer".

Hun blev landskendt i rollen som Nanna Birk Larsen i DR-dramaet "Forbrydelsen". Året efter leverede hun en prisvindende præstation i ungdomsdramaet "Dig og Mig".

Siden har hun også stået bag kameraet. I 2017 instruerede hun sin første kortfilm, og i 2021 både skrev og instruerede hun kortfilmen "We'll always have Paris", som vandt flere priser på internationale filmfestivaler.

Nu har hun lavet sin første spillefilm i fuld længde.

- Der var måneder, hvor jeg nærmest ikke så min familie, men bare lige nåede ind og kyssede mine børn godnat, fortæller hun.

- Jeg har heldigvis giftet mig godt. Jeg ved ikke, hvem der ud over Gustav ville have steppet sådan op. Han har bare støttet mig og syntes, jeg var pissesej. Og når jeg har grædt - for det har jeg også - har han sagt: "Nu har du sat det i gang - nu kører du det i mål", siger Julie R. Ølgaard og tilføjer:

- Det var heller ikke meningen, jeg skulle have alle de hatte på. Men det skete. Og det er jeg glad for i dag, for det har givet mig en kæmpe frihed i, at jeg sidder med den film, jeg gerne selv ville lave.

"Englemageren" centrerer sig om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på jobbet efter en fødselsdepression, da hendes ekspertise er nøglen i jagten på en sadistisk seriemorder, der straffer unge kvinder.

Kvinder, som det viser sig, at Laura har et traume til fælles med.

- Jeg håber selvfølgelig, at folk synes, det er en fed film, og at de bliver underholdt - det er jo derfor, jeg laver film - men jeg håber også, at folk vil stoppe op og bruge det ekstra sekund på at tænke over, hvad der er under overfladen. Vi har alle en historie, så vi skal ikke dømme hinanden så hårdt, siger Julie R. Ølgaard og fortsætter:

- Der er så meget at leve op til i den her verden, og det kan være rigtigt hårdt. Men det er rigtigt svært at vise sine sårbarheder, fordi man skal være så pissesej og stærk i det her samfund, mener hun.

Det er Julie R. Ølgaards eget hjerte, hun blotter i "Englemageren". Det er hendes inderste, lille Cooper, som har været inspirationen til historien.

Adspurgt, om hun nogensinde har haft svært ved at vise sin sårbarhed, når nu en så personlig hændelse danner grundlag for hendes spillefilmsdebut, falder svaret prompte:

- Ja, det har jeg! Er du sindssyg!, udbryder hun.

- Hele min ungdom, også da jeg startede med at være skuespiller, har jeg altid troet, at jeg skulle være meget professionel og tough, når jeg gik til møder. Men folk er jo ikke dumme. Hvis man ikke har styr på det hele, skal folk nok regne det ud. Men for mig var det så vigtigt at vise, at jeg havde noget mellem ørerne og noget på hjerte, siger hun.

- Hvis bare jeg havde hvilet lidt mere i at være mig i stedet for hele tiden at være så fokuseret på at bevise alt det, jeg også kunne ...

Dengang anså hun sårbarhed som et svaghedstegn. I dag har hun erfaret, at det er det stik modsatte.

Erkendelsen er kommet med alderen - og af at blive mor til Cooper og siden Roxie.

- Jeg er blevet meget mere ydmyg og sårbar af at få børn i det hele taget, ikke fordi Cooper blev født for tidligt, siger hun og fortsætter:

- Alt andet er ligegyldigt, hvis du sætter det på spidsen. Det tror jeg, har klædt mig rigtig meget, lyder det fra Julie R. Ølgaard.

- Jeg hviler mere i, at der er nogle, der på alle måder er vigtigere end noget andet. Det er en kæmpe sårbarhed, som jeg værdsætter. Det får mig faktisk også til at arbejde hårdere, så kan jeg få have tid med dem. Og fordi de skal være stolte. Alt bliver hele tiden målt op med dem på en eller anden måde. Og det er fedt. Det elsker jeg.

"Englemageren" får biografpremiere 8. juni.

/ritzau/

København, 23/11/2025 - 08:00

FAKTA: Skuespillerdatter har skabt sit eget navn

* 35-årige Rosalinde Mynster er autodidakt skuespiller.

* Hun har fået skuespillet ind med modermælken. Hun er datter af skuespilleret Karen-Lise Mynster og Søren Spanning.

* Rosalinde Mynster fik sin første hovedrolle i 2008 i dramaet "To verdener".

* Hun er søster til filmfotografen Jasper Spanning. Sammen stod bror og søster bag dokumentaren "Vores fars sol". Tidligere på året modtog de en Robert for filmen.

Kilde: IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 23/11/2025 - 08:00

Dansk skuespiller flyttede væk: Jeg har fået mere ro på nu

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Den Carmen Curlers-aktuelle skuespiller Rosalinde Mynster arbejdede så meget, at det var ved at blive for meget. Derfor tog hun en drastisk beslutning.

Det allersidste afsnit af DR-dramaet "Carmen Curlers" ruller over skærmen søndag aften.

Rosalinde Mynster har været med i seriens første afsnit, som havde premiere i 2022.

Nu er hun med til at slutte serien af.

Den har været et fast holdepunkt i hendes liv de forgangne fire-fem år, også selv om hun i en periode flyttede til Berlin, hvor hun søgte hen for at få en tiltrængt pause.

- Jeg har haft nogle år, hvor jeg har arbejdet rigtigt meget. Jeg var blevet ked af, at jeg ligesom aldrig rigtigt kunne nå at glæde mig mere, fordi optagelserne af de forskellige ting lå så tæt, fortæller hun.

- Det havde jeg brug for at lave om, og det gjorde jeg blandt andet ved at flytte til Berlin. Det er svært og nervepirrende at sige nej til arbejde som freelancer. Man har en angst for at blive glemt. Så det var også derfor, at jeg nærmest blev nødt til at flytte til en anden by.

Det hjalp, fortæller hun.

- Jeg fik lov til at få et pusterum, sætte tingene på pause og til at fokusere på noget andet. Jeg kan mærke, at jeg har fået mere ro, siger hun.

Og glemt er Rosalinde Mynster ikke blevet.

Netop nu er hun i gang med optagelserne af TV 2's kommende julekalender, "I nissernes rige", som kanalen sender næste december.

Men ud over at blive tilbudt roller insisterer hun også på at skabe sit eget.

Hun har skrevet flere bøger og teaterstykker, og så har hun sammen med sin bror, Jasper Spanning, der er filmfotograf, lavet dokumentaren "Vores fars sol", som de i år modtog en Robert for.

I dokumentaren følger søskendeparret deres far, skuespilleren Søren Spanning, efter han i 2014 blev ramt af en blodprop, der lammede ham.

- Jeg bliver nødt til at se mig selv som kunstner, og at jeg har en iboende skaberkraft, som ikke er dikteret af, om nogen ringer eller ej, for jeg synes, det ville være at gøre mig selv mindre, end jeg er.

- Så ved at være kunstner er man altid i gang, og alt det, man laver, giver et eller andet i rygsækken, netop også ved at tage til Berlin og holde en pause og få et pusterum til at udvide mig selv og blive bedre til det, jeg gør, siger hun.

Rosalinde Mynster har fået talentet ind med modermælken med Søren Spanning som sin far og teaterveteranen Karen-Lise Mynster som sin mor.

Den 35-årige autodidakte skuespiller slog i 2008 sit eget navn fast med hovedrollen i dramaet "To verdener", men det helt store gennembrud kom i TV 2's seersucces "Badehotellet".

Siden har Rosalinde Mynster medvirket i blandt andet Bille Augusts "Kysset", thrillerserien "Den som dræber - fanget af mørket" og fra 2022 således også i "Carmen Curlers".

Serien er inspireret af virkelighedens iværksætter Arne Bybjerg, som i 1960'erne udviklede den elektriske papillot, Carmen Curlers.

Med opfindelsen kunne kvinder på få minutter bobbe håret op. Den lynhurtige løsning kunne frigive mere tid til kvindernes huslige gøremål.

Smart, lød salgsargumentet.

Men den elektriske papillot gjorde meget mere end det. Den skabte en masse arbejdspladser - mange af de stillinger blev bestredet af kvinder.

Det bliver også skildret i serien.

I premieresæsonen spillede Rosalinde Mynster hustruen til Axel Byvang, som DR's udgave af Arne Bybjerg hedder.

I sæson to og tre er hun blevet til hans ekskone, fordi hun ikke kunne folde sig ud sammen med ham.

- Jeg har også en næsten konstant lyst til at finde ud af mere om mig selv og en lyst til at skabe, siger Rosalinde Mynster.

- Dengang var det en tid, hvor selvrealisering kun var noget, mænd i virkeligheden gjorde, og det ville jeg med min personlighed heller ikke kunne leve under.

Sidste afsnit af "Carmen Curlers" kan allerede nu ses på DRTV og sendes på DR1 søndag aften.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/11/2025 - 10:00

FAKTA: Forstå din forskuds- og årsopgørelse

* Forskudsopgørelsen frigives i november og er en slags budget over dine indtægter og fradrag det kommende år. 

* Den bestemmer, hvor meget skat du skal betale. Du skal justere forskudsopgørelsen løbende, hvis dine forhold omkring løn, lån eller fradrag ændrer sig. 

* Årsopgørelsen frigives i marts og er regnskabet for det foregående år. Den viser altså dine reelle indtægter og fradrag. 

* Det er her, du kan se, om du skal betale restskat eller får udbetalt overskydende skat. 

* Indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede og private ratepensioner bliver indberettet til Skat af din bank eller dit pensionsselskab. Du skal altså ikke selv skrive beløbene på din årsopgørelse.

* Hvis du er blevet beskattet af dine indbetalinger til en ratepension, vil det fremgå af årsopgørelsen. 

* Du kan vælge at overdrage pengene til en anden pensionsordning eller få det overskydende beløb udbetalt. Kontakt din bank eller dit pensionsselskab, og aftal det videre forløb.

* Både din forskud- og årsopgørelse finder du på Skat.dk. 

Kilde: Skattestyrelsen. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/11/2025 - 10:00

Få styr på din ratepension og slip for at betale skat to gange

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er en øvre grænse for, hvor meget du årligt må indbetale på en ratepension for at bevare fradraget. Sætter du flere penge ind, vil det koste ekstra i skat.

Du gør klogt i at være opmærksom på, hvor mange penge du hvert år indbetaler på din ratepension - en pensionsopsparing, der udbetales løbende, efter du er nået pensionsalderen.

Mange danskere, der sætter penge ind på en ratepension, kan risikere at betale dobbeltskat.

Knap fire ud af fem har nemlig ikke tjekket, om deres indbetalinger i år kommer til at overstige fradragsloftet.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for pensionsselskabet Sampension.

I 2025 kan du indbetale op til 65.500 kroner på en ratepension med fuldt skattefradrag.

Strømmer der flere penge ind, kommer du til at betale skat af det øvrige beløb.

Dermed betaler du både skat, når du tjener pengene, og når de udbetales som pension.

Problemet vil typisk opstå, hvis du har en ratepension i flere forskellige banker eller pensionsselskaber, fortæller chefrådgiver i Sampension Helle Dalsgaard.

- Der hvor nogle kommer i klemme, er, hvis man har skiftet pensionsselskab i løbet af året.

- Det kan for eksempel være i forbindelse med jobskifte, at man har fået en ny pensionsleverandør. I det tilfælde kan der ske en for høj indbetaling til ratepensionen, fordi man indbetaler to steder, siger Helle Dalsgaard.

Hvis du er ny kunde i et pensionsselskab og ikke overfører din opsparing fra din tidligere udbyder, har de ikke adgang til information om dine tidligere indbetalinger.

Det skyldes, at oplysninger hører under reglerne for GDPR, forklarer Helle Dalsgaard.

Og indbetaler du privat til en ratepension eller skifter du pensionsudbyder tæt på årsskiftet, bør du også have et ekstra vågent øje.

Det fortæller Louise Lebeck Lund, der er pensionsrådgiver i pensionsselskabet Danica.

- Lige nu er vi meget opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at det selskab, man flytter fra, når at overføre pengene og dermed oplysningerne om, hvor meget man har indbetalt i år, siger hun.

Seneste opgørelse fra Skattestyrelsen viser, at 28.500 danskere indbetalte mere end beløbsgrænsen for ratepension i 2023.

Danskerne gik det år glip af næsten 239 millioner kroner i fradrag, hvilket svarer til cirka 8400 kroner per borger.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du indbetaler for meget, kan du ifølge Helle Dalsgaard ringe til dit nuværende pensionsselskab.

Du kan også ofte se det under din personlige side på dit pensionsselskabs hjemmeside, fortæller Louise Lebeck Lund.

Opdager du inden årsskiftet, at beløbet er for højt, kan du bede om at få pengene omfordelt.

- Så ringer man bare til det pensionsselskab eller den bank, man indbetaler til, og så laver vi en korrektion.

- Vi flytter det, der er indbetalt for meget, over på den livslange pension, hvor der igen er fradrag, siger Louise Lebeck Lund.

På en livsvarig pension er der ingen begrænsninger på, hvor meget du må indbetale for at få fuldt skattefradrag.

Pensionsselskabet har mulighed for at korrigere indbetalinger fra 2025 helt indtil den 19. januar 2026, fremgår det af pensionsbeskatningsloven.

Årsopgørelsen, der lander til foråret, vil afsløre, hvis dine indbetalinger for året har oversteget grænsen for dobbeltbeskatning.

Louise Lebeck Lund oplever dog, at mange ikke er opmærksomme på ratepensionsloftet, når de kaster det første blik på årsopgørelsen.

- Hvis man kun fokuserer på det grønne eller røde tal, så får man måske ikke læst nede i teksten, hvor der står, at x antal kroner er blevet ekstra beskattet, siger hun.

Løbet er dog ikke kørt, hvis du ikke når at reagere inden for skæringsdatoen, men det er bedre at være på forkant, lyder det fra Helle Dalsgaard.

Ellers kræver det, at du udfylder en blanket til pensionsselskabet og Skat - og så skal der ske en rettelsesindberetning til årsopgørelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek