En fagbog om narhvalen, restaurering af et veteranskib og en opsætning af en opera er en række af de i alt 37 projekter og ansøgere, som dronning Margrethe har bevilget støtte til.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside.

I alt har dronningen via den almennyttige fond Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond bevilget godt 3,3 millioner kroner til projekterne.

Grønlands Naturinstitut får 100.000 kroner til en fagbog om narhvalen, hvilket er samme beløb, som går til en opsætning af operaen "Valkyrien".

Fonden, som blandt andre har dronning Margrethe, hofchef Kim Kristensen og pianist Nikolaj Koppen som bestyrelsesmedlemmer, har blandt andet bevilget en kvart million til Nationalmuseet.

Pengene er øremærket et projekt om Danmarks kirker, som indebærer beskrivelser og udgivelser om 40 landsbykirker på Fyn.

Derudover modtager Vejlemuseerne 100.000 kroner til en udstilling om 1600-tallets krige, Museum Jorn 40.000 kroner til en udstilling om tekstilkunst og Museum Skanderborg 50.000 kroner til et bogværk om vikingen fra Fregerslev.

Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål.

Bevillingerne er blevet besluttet på et bestyrelsesmøde i fonden 21. november.

Man kan søge om støtte fra fonden, men uddeling kan også ske uden en ansøgning.

Fonden har tidligere været ramt af kritik for at have investeret i klimasyndere.

I januar skrev kongehuset selv, at der var blevet justeret i rammerne for kongehusets investeringer med skærpet fokus på bæredygtighed.

Alle de kongelige fondes aktier ligger i dag i investeringsfonden Global Sustainable Future hos Danske Invest.

Det skete blandt andet, efter at mediet Danwatch i december 2024 skrev, at kongehuset havde fordelt i alt 163 millioner kroner på en lang række værdipapirer gennem Danske Bank.

Her kunne man blandt andet finde nogle af verdens største olieselskaber som BP, Shell og Equinor, skrev Danwatch.

Politiken skrev ligeledes i maj 2024, at en gennemgang af kongehusets fonde viste, at fondene indirekte ejede aktier eller obligationer i mindst 52 selskaber, der beskæftiger sig med kul, olie eller fossil gas.

Ifølge Danwatch var det kongehusets to almennyttige fonde Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, der havde investeret i olieselskaber.

/ritzau/

En fagbog om narhvalen, restaurering af et veteranskib og en opsætning af en opera er en række af de i alt 37 projekter og ansøgere, som dronning Margrethe har bevilget støtte til.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside.

I alt har dronningen via den almennyttige fond Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond bevilget godt 3,3 millioner kroner til projekterne.

Fonden, som blandt andre har dronning Margrethe, hofchef Kim Kristensen og pianist Nikolaj Koppen som bestyrelsesmedlemmer, har blandt andet bevilget en kvart million til Nationalmuseet.

Pengene er øremærket et projekt om Danmarks kirker, som indebærer beskrivelser og udgivelser om 40 landsbykirker på Fyn.

Derudover modtager Vejlemuseerne 100.000 kroner til en udstilling om 1600-tallets krige, Museum Jorn 40.000 kroner til en udstilling om tekstilkunst og Museum Skanderborg modtager 50.000 kroner til et bogværk om vikingen fra Fregerslev.

Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål.

Bevillingerne er blevet besluttet på et bestyrelsesmøde i fonden 21. november.

/ritzau/

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Regn, slud og sjap slider på dit overtøj, men imprægnering er med til at sikre, at det holder sæson efter sæson.

Det fortæller Andreas Schmidt Østergaard, der er Head of E-Commerce hos virksomheden GrejFreak, som primært sælger udstyr til udendørslivet.

Når du imprægnerer dine tekstiler, skaber du en hinde, der afviser vand og skidt.

På den måde beskytter du den såkaldte membran, der sikrer åndbarhed og fungerer som en barriere mellem kroppen og vejret.

- Membranen ligger som et tyndt lag inde i konstruktionen i vandtætte støvler, jakker eller bukser og holder vand ude og sørger for, at fugt indefra kan slippe ud.

- Når ydersiden mister sin imprægnering, bliver membranen hurtigere gennemblødt, og dens åndbarhed hæmmes, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Der findes flere forskellige imprægneringsmidler - en flydende, der vaskes helt ind i fibrene af dine tekstiler, og en spray, der danner et udvendigt skjold.

Den flydende slags hældes i sæbedispenseren på din vaskemaskine, så det kræver, at tøjet tåler den våde snurretur.

Denne type imprægnering virker bedst på vandafvisende produkter. Mange flyverdragter til børn og tykke vinterjakker finder du i denne kategori.

Hvis du imprægnerer vandtætte materialer med en membran, fungerer det derimod bedst med en spray, forklarer Andreas Schmidt Østergaard.

Det skyldes, at imprægneringen kun skal ligge på ydersiden og danne en vandafvisende overflade, som hjælper stoffets membran med at ånde.

- Jeg hænger min regnjakke op på en bøjle i brusekabinen, sprayer et jævnt lag på ydersiden, lader det trænge ind et øjeblik og tørrer det overskydende af, siger han.

Det tager kun et par minutter, men det kan forlænge levetiden på din yndlingsjakke markant, pointerer Andreas Schmidt Østergaard.

Når du vælger en imprægneringsspray, skal du være opmærksom på, at nogle af dem indeholder problematiske stoffer som PFAS - også kaldet fluorstoffer - der kan skade både miljøet og din sundhed.

Dem skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk bruge udendørs, hvor imprægneringen også skal have lov dampe af.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du gøre det indendørs under kraftig udluftning.

Den hinde, som imprægneringen skaber, bliver slidt af efterhånden, så processen skal gentages efter en rum tid.

Hvornår og hvor ofte du bør imprægnere overtøjet, afhænger af hvor meget du bruger og vasker det.

- Med udgangspunkt i mig selv er det som regel nok med en gang per vintersæson.

- Men jeg kunne forestille mig, at en flyverdragt til børn skal imprægneres oftere, fordi den bliver mere beskidt og vaskes mere, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Bruger du den samme jakke hele året, kan du med fordel imprægnere den et sted mellem to og tre gange årligt.

Andreas Schmidt Østergaard pointerer, at der findes mange forskellige imprægneringsmidler.

Så hold for øje, hvilken type imprægnering der passer bedst til den genstand, du vil give ekstra beskyttelse.

Er du i tvivl, så henvend dig til din lokale forhandler, så kan de vejlede dig i, hvilken imprægnering og metode der egner sig bedst.

/ritzau fokus/