Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/05/2020 - 10:51

Zangenbergs barske barndom førte til karriere-kickstart

Det var en sygeplejerske på skadestuen, som førte til, at skuespilleren landede hovedrollen i "Klatretøsen".

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Julie Zangenberg fik sit store gennembrud, da hun som 13-årig havde hovedrollen i action-familiefilmen "Klatretøsen".

Men i radioudsendelsen "Det Sidste Måltid" på Radio4 fortæller den i dag 31-årige skuespillerinde og forretningskvinde, at der var en barsk og tragisk årsag til, at hun landede rollen.

I skolen blev Julie Zangenberg udsat for fysiske overfald og grov mobning, og en af episoderne var så voldsom, at hun måtte på skadestuen.

En af sygeplejerske spurgte Julie Zangenberg, hvad hun drømte om.

- Businesswoman eller cirkusprinsesse lød svaret.

Sygeplejersken kendte en i filmbranchen, som Julie Zangenberg kunne skrive til, hvis hun drømte om at optræde.

Det gjorde Julie Zangenberg. Og hvad hun troede, var en statistrolle, var i virkeligheden en casting til hovedrollen i "Klatretøsen".

Efter nogle års pause vendte Julie Zangenberg siden tilbage til film og tv og har blandt andet medvirket i "Live fra Bremen", "Sommeren '92" og "Dirch".

I dag har hun kastet sig over sine egne projekter og står blandt andet bag et livsstilsbrand og har skrevet en kogebog.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek