Den danske stjerneskuespiller Ann Eleonora Jørgensen fyldte 60 år 16. oktober.

I forbindelse med den runde dag har Politiken stillet hende en lang række spørgsmål.

Blandt andet hvad der har optaget hende mest de seneste fem år.

- Jeg har brugt meget tid på at finde rundt i den labyrint, mit ægteskab var blevet til. Der var mange blinde vinkler og mange stier, jeg for vild i. Vi er lige blevet skilt, siger hun til avisen og fortæller, at det også har optaget hende at blive rask, efter at hun fik konstateret brystkræft.

Ann Eleonora Jørgensen blev i 2003 gift med Rasmus Windfeld, der er pressechef i Rockwool-koncernen. Sammen har de en voksen søn.

Ann Eleonora Jørgensen er også mor til skuespilleren Carla Eleonora Feigenberg fra ægteskabet med instruktør Emmet Feigenberg, der er rektor ved Den Danske Scenekunstskole i København.

Adspurgt, hvad hun glæder sig til, svarer Ann Eleonora Jørgensen til Politiken, at hun glæder sig til de oplevelser, hun som 60-årig single skal ud og have.

- Jeg burde måske have en følelse af, at jeg nu skal pakkes sammen og sættes ud til storskrald. Sådan har jeg det slet ikke. Tværtimod synes jeg, at verden står åben for mig nu, siger hun til avisen.

Ann Eleonora Jørgensen blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1993.

Hun har modtaget tre Robert-priser. Den første fik hun i 2001 for sin birolle i dogmefilmen "Italiensk for begyndere".

De to andre har hun fået tildelt for DR-dramaet "Herrens veje".

Derudover er hun også kendt fra andre seriesucceser som "Taxa", "Forbrydelsen" og senest "Bag enhver mand", som vender tilbage med sin anden sæson til december.

/ritzau/

Den amerikanske pianist Eric Lu har vundet den prestigefyldte internationale Chopin-konkurrence i Polen.

Efter flere timer med overvejelser i den 17 personer store jury faldt valget på den 27-årige amerikaner, som i finalen havde spillet Chopins "Polonaise-Fantaisie" og "Klaverkoncert nr. 2".

Klaverkonkurrencen afholdes hvert femte år i den polske hovedstad, Warszawa. Den er opkaldt efter komponisten og pianisten Frédéric Chopin, som især skrev værker til klaver.

Han blev født i Polen, og i næsten 100 år har man i landet hyldet ham med konkurrencen, hvor hans værker bliver spillet.

Som vinder får Eric Lu en præmie på 60.000 euro - 450.000 kroner - og en guldmedalje betalt af Polens præsident.

Der er samtidig udsigt til, at prisen kan få stor indflydelse på hans karriere.

Tidligere vindere - som blandt andet tæller Maurizio Pollini, Martha Argerich og Krystian Zimerman - har efterfølgende spillet i nogle af de bedste koncerthuse i verden og skrevet kontrakter med pladeselskaber.

- Jeg er så taknemmelig for denne ære. Jeg er taknemmelig for alle Chopin-elskerne rundtom i verden, som så med på nettet, og for publikum her i Warszawa. Jeg er taknemmelig for juryen, som har vist mig denne ære.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger Eric Lu natten til tirsdag.

Han er den 19. vinder af konkurrencen.

Blandt de tidligere vindere finder man også amerikaneren Garrick Ohlsson, som i år er formand for juryen.

- Vi har knoklet, og vi har haft nogle virkelig svære diskussioner om vores holdninger til det kunstneriske. Jeg synes, vi er kommet frem til en god beslutning for dette års konkurrence, siger han.

Eric Lu har studeret på Curtis Institute of Music i Philadelphia i USA.

Han har blandt andet optrådt sammen med symfoniorkestre fra Boston, London og Chicago. Han har desuden udgivet to album med indspilninger af værker af Schubert, Chopin, Schumann og Brahms.

/ritzau/Reuters

* En måde at få plads til nødlageret i hjemmet er ved at inkorporere det i din dagligdag.

* Det kan være ved at have en stor dunk med vand stående i køkkenet, som du bruger af løbende, og dermed også løbende fylder op. 

* Det samme kan gøres med mad ved altid at have et godt lager af for eksempel pasta og dåsetomat, som du bruger af og fylder op løbende. 

Kilde: Tue Patursson, der er teamleder for fageksperterne hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Bor du småt, så kan det være lidt af en logistisk udfordring at finde plads til et par store vanddunke og de andre fornødenheder, der skal til, for at kunne klare dig selv i tre dage.

I en ny spørgeundersøgelse, som analyseorganisationen YouGov har lavet for Videncentret Bolius, svarer 33 procent af de adspurgte danskere, at pladsmangel forhindrer dem i at følge myndighedernes prepping-anbefalinger.

Løsningen på problemet kan dog meget vel findes lige udenfor din dør, lyder det fra Tue Patursson, der er teamleder for Bolius' fageksperter.

- Der er brug for at snakke med naboerne om nogle fælles løsninger. Måske kan vi sammen sørge for at have nogle fælles ting stående i en kælder, på et loftsrum eller i et skur, så vi bruger nogle af fællesarealerne, så ikke alle skal have en nødradio, et gasblus og et nødtoilet stående, siger han.

I Bolius' undersøgelse svarer 81 procent, at de ikke har talt med deres naboer om forberedelse på krisesituationer, og det peger på et uudnyttet potentiale, mener Tue Patursson.

Den pointe bakkes op af Nina Blom Andersen, der er forskningsleder på Samfundssikkerhed-, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

- Vi har brug for en nuanceret forståelse af, at vi er afhængige af hinanden i et større netværk, når der sker hændelser som strømsvigt, eller der pludselig ikke er vand i vandhanen. I sådan nogle kriser er der noget, vi godt kan klare selv, men der er andre ting, som løses meget bedre og smidigere sammen med andre, siger hun og fortsætter:

- Vi har alle nogle kompetencer og nogle sårbarheder, så når vi løfter sammen, kan vi bedre komme i mål med tingene, og det går endnu bedre, hvis vi forbereder os.

Et sted at begynde er at sætte gang i en samtale med dine naboer om, hvordan I kan kommunikere med hinanden i tilfælde af en krise.

- Det er gratis at hjælpe hinanden med information. Det kan være nemmere at tale om end at tale om vandforsyningen for eksempel. For det er gratis at give hinanden en opdatering på, hvordan det går. Så snak med hinanden om, hvordan I kan dele information med hinanden, hvis der sker et eller andet, siger Nina Blom Andersen.

Måske er der en eller to i bolig- eller grundejerforeningen, der påtager sig ansvaret for at stå for at skaffe information, hvis nu strømmen pludselig går, og internet og telefonlinjer går ned.

Andre sørger måske for at danne sig et overblik over, om der er nogle sårbare beboere, der kan få brug for hjælp i sådan en situation, så man sikrer sig, at nogle banker på hos dem og tjekker, om alt er okay.

Nina Blom Andersen gør klart, at der er stor forskel på, hvordan fællesskabet har det der, hvor man bor. Er det helt umuligt at få dine naboer i tale, så kan du eventuelt kigge andre steder hen.

Måske kan I lave en fælles prepping-plan sammen i den lokale fodboldklub eller i den lokale afdeling af Ældre Sagen.

- Hvis du er optaget af det her, så vil jeg opfordre til, at du bruger lidt tid på at orientere dig i dit lokalområde og finde ud af, hvilken sammenhæng det giver mening at engagere dig i. Det kan være, at der er nogle frivillige organisationer, der står stærkt i netop dit område, siger hun.

/ritzau fokus/