Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/10/2020 - 10:59

Kritisk DSU-formand opfordres til at gå af - Frank Jensen liker

Frank Jensen synes godt om Facebook-opslag, hvor DSU-formand, der ikke støtter ham, opfordres til at gå af.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i København Cecilie Sværke Priess har udtrykt mistillid til Frank Jensen (S), fordi han har krænket flere kvinder.

På Facebook har en kvinde skrevet et længere opslag, hvor hun opfordrer Cecilie Sværke Priess til at trække sig.

Det opslag har overborgmester Frank Jensen liket. Ifølge Jyllands-Postens politiske redaktør, Marchen N. Gjertsen, havde han tidligere delt opslaget, skriver hun på Twitter. Det fremgår ikke længere af opslaget.

Frank Jensen fik søndag opbakning fra partifællerne ved et krisemøde i København, efter at der er blevet oprullet flere sager om krænkelser af kvinder i medierne.

På et efterfølgende pressemøde erkendte Frank Jensen, at han har været en krænker, og derfor undskyldte han overfor kvinder, han har stødt gennem 30 år i politik.

Cecilie Sværke Priess fortalte søndag til Jyllands-Posten, at hun har modtaget otte nye sager om personer, der har oplevet krænkelser fra Frank Jensen eller været vidne til episoder.

En af sagerne omhandler Cecilie Sværke Priess. Frank Jensen har afvist episoden.

Der skulle angiveligt være tale om en episode i Fælledparken i maj 2019, hvor Frank Jensen havde kysset DSU-formanden på kinden.

Cecilie Sværke Priess ønskede ikke sagen frem i offentligheden, og hun beskylder Frank Jensen for at bryde en aftale om anonymitet ved at have omtalt episoden.

Hos DSU's øverste ledelse tager formand Frederik Vad Sørensen afstand fra, at Frank Jensen synes godt om opslaget, hvor Cecilie Sværke Priess opfordres til at trække sig.

- Jeg kan se, at partiets næstformand Frank Jensen opfordrer en regional leder af DSU til at trække sig. Det håber jeg, han trækker tilbage, skriver Frederik Vad Sørensen på Twitter.

/ritzau/

Riga, 28/10/2025 - 19:56

Besøg i Letland som ung lærte kong Frederik om frihed

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Letternes kamp for selvstændighed satte kong Frederiks egen frihed i perspektiv, lyder det i tale.

Da kong Frederik som ung besøgte Letland, lærte han, at frihed ikke er en selvfølge.

Det siger han tirsdag aften, da han holder tale til statsbanketten i Riga i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Letland.

- Hjemme havde jeg hørt beretninger fra dengang, Danmark var besat – her til lands var besættelsen kun lige forbi efter at have varet i 50 år. Letternes lange kamp satte min egen frihed i perspektiv, lyder det i talen, som kongehuset har delt på sin hjemmeside.

Kongen besøgte Letland, imens han læste statskundskab i 1992. Hans speciale på studiet handlede om de baltiske lande - herunder Letlands - udenrigspolitik.

Letland var på daværende tidspunkt for nylig blevet uafhængigt, efter at have været besat af Sovjetunionen siden 1940.

I talen kommer kongen også ind på det tætte bånd mellem Danmark og Letland.

Charlotte Flindt Pedersen, der er direktør i Udenrigspolitisk Selskab, har tidligere fortalt til Ritzau, at Danmark og Island var blandt de første lande til at genoptage de diplomatiske forbindelser med de baltiske lande.

De tæller udover Letland, Estland og Litauen.

Da tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V) døde i 2022, blev han også kaldt "Estlands bedste ven" af Estlands præsident.

I sin tale siger kongen, at både letter og danskere har noget på spil i dag.

Han siger, at man efter krigen i Ukraine mærker, at demokratiet og friheden er på spil.

Statsbanketten foregår på Riga Slot tirsdag aften.

Udover kong Frederik har den lettiske præsident, Edgars Rinkevics, også holdt tale.

Ifølge Billed-Bladet foregik Letlands præsidents tale på lettisk, og kongeparret og de andre danske gæster fik derfor et hæfte med en oversættelse.

Kongen har også holdt tale på dansk.

Kongeparrets statsbesøg fortsætter onsdag.

/ritzau/

Læs Mere >>

Riga, 28/10/2025 - 19:33

Besøg i Letland lærte kong Frederik om frihed

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Letternes kamp for selvstændighed satte kong Frederiks egen frihed i perspektiv, lyder det i tale.

Da kong Frederik som ung besøgte Letland, lærte han, at frihed ikke er en selvfølge.

Det siger han tirsdag aften, da han holder tale til statsbanketten i Riga i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Letland.

- Hjemme havde jeg hørt beretninger fra dengang, Danmark var besat – her til lands var besættelsen kun lige forbi efter at have varet i 50 år. Letternes lange kamp satte min egen frihed i perspektiv, lyder det i talen, som kongehuset har delt på sin hjemmeside.

I talen kommer kongen også ind på det tætte bånd mellem Danmark og Letland.

Han siger samtidig, at både letter og danskere har noget på spil i dag.

Statsbanketten foregår på Riga Slot tirsdag aften.

Udover kong Frederik har den lettiske præsident, Edgars Rinkevics, også holdt tale.

Ifølge Billedbladet foregik Letlands præsidents tale på lettisk, og kongeparret og de andre danske gæster fik derfor et hæfte med en oversættelse.

Kongen har også holdt tale på dansk.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 28/10/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er ChatGPT?

* ChatGPT er en chatbot baseret på kunstig intelligens udviklet af OpenAI. Navnet står for "Chat Generative Pre-trained Transformer".

* Du bruger den ved at give den spørgsmål eller opgaver i form af såkaldte prompts.

* Teknologien er baseret på en avanceret sprogmodel, der anvender maskinlæring til at skabe en sammenhængende tekst.

* ChatGPT er trænet på store mængder tekstdata fra internettet, herunder bøger, artikler og hjemmesider, hvilket giver modellen en bred og omfattende viden om mange forskellige emner.

Kilder: Teknologisk Institut og Danske Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/10/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan er undersøgelsen lavet

* Undersøgelsen er lavet i 2025 af virksomheden Modeva, der er et digitalt marketingbureau.

* Her stillede man ChatGPT 100 spørgsmål, og svarene blev vurderet af fire økonomiske eksperter.

* I 55 procent af tilfældene var svarene korrekte, i 30 procent fik man et ufuldstændigt og/eller misledende svar, og i 15 procent af tilfældene var svaret decideret forkert.

* Der gøres desuden opmærksom på, at teknologien bag ChatGPT og lignende kunstig intelligens løbende ændrer sig og forbedres.

Kilder: Modeva og Danske Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek