Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/03/2022 - 10:58

FAKTA: Her er FH's forslag til at få flere op i tid

Fagbevægelsens Hovedorganisation har forslag til, hvordan flere på deltid kan komme til at arbejde på fuldtid.

Af: /ritzau/

Fagbevægelsen Hovedorganisation foreslår en række tiltag, der skal få flere på deltid til at arbejde fuldtid.

Forslagene kommer, efter at tal fra Danmarks Statistik har vist, at 11 procent af de deltidsansatte i det offentlige gerne vil op i tid.

Her er forslagene:

* Deltidsansatte skal have ret til at gå på fuld tid.

* Alle nyopslåede stillinger i kommuner og regioner skal som udgangspunkt slås op som fuldtidsstillinger med mulighed for drøftelse af antal arbejdstimer, hvis ansøgeren ønsker færre arbejdstimer som følge af ansøgers aktuelle livssituation.

* Nyuddannede skal som udgangspunkt arbejde fuldtid og tilbydes en fuldtidsstilling.

* Oprettelsen af flere fuldtidsstillinger skal gå hånd i hånd med sikring i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

* Kommuner og regioner forpligtes til at nedbringe antallet af timelønsansættelser og tidsbegrænsede ansættelser.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek