Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/04/2020 - 10:53

Kulturminister: Vi skal undgå supersmitte-sportsevents

Det kan skade idrætten på den lange bane, hvis sportsbegivenheder bliver forbundet med stor smittefare.

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Idrætten skal undgå at få et ry som et sted, hvor smittefaren er stor. Derfor skal man være påpasselig med at åbne for tidligt op for idrætsarrangementer, hvor mange personer samles.

Det var en af de ting, som EU's sportsministre tirsdag talte om på et videomøde. Det siger mødets danske repræsentant, kulturminister Joy Mogensen (S).

- Hvis idrætten bliver kendt som et sted, hvor der sker en kæmpestor smitte, så kan det forsinke folks søgning tilbage til idrætten på længere sigt.

- Der bliver tænkt på supersmitte-events. Folk higer virkelig efter at komme tilbage til begivenhederne, men det må ikke blive en dårlig oplevelse.

- Hvis vi nu som det første åbner for er en stor begivenhed på et fodboldstadion, og det så bliver kendt som en kilde til, at rigtig mange bliver smittet, så kan det godt være, at næste gang, man havde tænkt sig at tage på stadion, så gør man det ikke, men venter længere, siger Joy Mogensen.

I Danmark er der forbud mod offentlige forsamlinger på mere end ti personer, og grænsen bliver ifølge de nyeste meldinger maksimalt hævet til 500 personer inden udgangen af august.

Derfor bliver det eksempelvis ikke med fulde stadioner, hvis Superligaen genoptages.

På det europæiske ministermøde blev der også erfaringsudvekslet og diskuteret, hvordan man under coronaviruskrisen bedst kan understøtte idrætten på amatør- og eliteplan, og om EU i så fald kan bidrage økonomisk.

Spørgsmål: Kan der være en europæisk hjælpepakke på vej til eliteidrætten?

- Det er i hvert fald en del af diskussionerne. Men det skal i så fald besluttes, når finansministrene mødes, for de træffer de endelige beslutninger. Spørgsmålet er, om idrætsverdenen og kulturen kan defineres som en af de sektorer, der skal prioriteres i de økonomiske pakker, siger Joy Mogensen.

Onsdag valgte regeringen at støtte Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund med 15 millioner kroner til at dække nogle af de ekstraudgifter, sportsorganisationerne har, fordi de olympiske lege og de paralympiske lege er rykket til 2021.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek