Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Værløse, 21/11/2021 - 10:55

Simi Jan efter Afghanistan: Det har smadret mig fuldstændig

Den kendte krigskorrespondent rejser snart til Afghanistan igen for at rapportere fra det hærgede land, selv om hendes sidste besøg har mærket hende for livet.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Det var en overraskende presenter, der gik på scenen til uddelingen af Æresprisen ved Danish Music Awards i Filmstationen i Værløse lørdag aften.

Krigskorrespondenten Simi Jan skulle nemlig overrække hædersprisen til Rasmus Seebach, som dog var feberramt og havde meldt sig syg.

- Jeg havde tænkt mig at lave en joke: "Det er nervepirrende at stå her foran jer - jeg vil hellere stå i en krigszone".

- Men så var Rasmus blevet syg, og så kunne jeg ikke stå og lave jokes på den måde, siger Simi Jan.

Simi Jan er udenrigskorrespondent i verdens brændpunkter, så det kom meget bag på hende at blive spurgt, om hun ville være vært på Danish Music Awards' optaktsprogram og overrække en pris til selve showet.

- Jeg kender Kabul bedre end det her. Jeg føler mig en smule malplaceret. Men jeg synes, det er hyggeligt og sjovt, siger hun.

- Det er en ære at få lov til at overrække Æresprisen. Det er overvældende, spændende og lærerigt, fordi det er noget helt andet.

Det står i skærende kontrast til arbejdet som krigskorrespondent og den seneste tid, hvor Simi Jan har været i Afghanistan, og som en af de få tilbageværende journalister skildrede Talibans magtovertagelse af landet i august.

- Hvis Danish Music Awards havde været for to måneder siden, så havde jeg slet ikke kunnet præsentere noget som helst. Der lå jeg i min seng fuldstændig dødtræt, græd og kunne ingenting, fortæller hun åbenhjertigt.

- Jeg er stadigvæk ikke helt i balance. I morgen skal jeg ikke alle mulige ting, for så er jeg for træt. Så det er med at spare på energien, for det var en meget voldsom og følelsesmæssig drænende tur.

Det var kaotisk og meget stressende, for ingen anede, hvad der ville ske, fortæller hun.

Imens så hun grædende børn, der var blevet væk fra deres forældre, og desperate lokale, der tiggede om hjælp for at komme væk.

- Det første døgn var jeg bange. Der flygtede jeg også gennem byen fra et hotel til et andet i en burka, for vi vidste ikke, hvad Taliban kunne finde på, fortæller hun.

- Vi vidste ikke, om de kunne finde på at halshugge journalister. Vi vidste ikke, om der ville komme raketangreb, selvmordsangreb eller gadekampe.

Simi Jan så historieskrivningen udspille sig for øjnene af hende, og det har mærket hende for livet.

- Der kom ikke det blodbad, vi havde været bange for. Men til gengæld landede jeg ude ved lufthavnen, hvor kaosset og menneskene, der desperat prøvede at flygte fra deres land, blev større og større.

- At se Afghanistan smuldre for øjnene har været benhårdt. Det har virkelig smadret mig fuldstændig efterfølgende, siger hun.

Da Simi Jan kom ud af Afghanistan, blev hun en uge i Doha, inden hun var mentalt klar til at tage hjem til familien i Danmark.

- Jeg kunne ikke have rejst fra Kabul til København. Så var det gået galt, og jeg havde fået et nervesammenbrud, siger Simi Jan og fortsætter:

- Selv nu tager jeg ikke opvasken. Jeg vasker ikke tøj. Jeg afleverer ikke børnene, og jeg henter dem nærmest aldrig, for jeg har simpelthen brug for ro. Allan, min mand, tager sig af det hele. Jeg er stadig ved at genoplade batterierne. Han er fantastisk. Uden ham var det kollapset.

Simi Jan går stadig til psykolog og en kropsterapeut.

Alligevel understreger hun, at hun ikke fortryder, at hun blev i Kabul, så længe som det var muligt tilbage i august.

- Min mand og folk omkring mig synes ikke, det var verdens bedste ide. Men jeg var nødt til det, siger hun og uddyber:

- For mig er det en vigtig historie. Nok den vigtigste, jeg har dækket. Vi har mistet soldater. Vi har brugt milliarder af kroner. Der er tusindvis af mennesker, der har mistet livet, og så slutter det på denne her måde med en tilbagetrækning og Taliban, der overtager. Det er så vildt!

Afghanistan står hende stadig så nær, at hun snart rejser tilbage igen.

Hun har venner for livet i landet, hun har tidligere boet der, og hun har lært sproget.

- Det er vigtigt for mig at komme tilbage. Både som journalist og menneske har jeg brug for at se, hvad der sker, og følge op på historien. Det er vigtigt for mig at se, at det Afghanistan, jeg elskede, ikke eksisterer længere. Det er noget, der er dødt og forsvundet inden i mig, og det er jeg nødt til at se i øjnene, fortæller hun.

- Jeg ved godt, det lyder vanvittigt, men jeg glæder mig helt utroligt meget til, at jeg skal derned igen. Jeg skal ned og rapportere, fordi det er så vigtigt det, der foregår dernede. Der er en million børn, der risikerer at dø. Der er kvinder, der ikke kommer på arbejde, og piger, der ikke kommer i skole.

Men det har krævet nogle store snakke derhjemme. Det gjorde det også tilbag i august.

- Jeg har været usikker på, om jeg skulle tage afsted, og om det var for farligt. Men hvis jeg ikke havde været der, havde vi ikke hørt, hvad der var sket, siger Simi Jan.

- Mine børn har haft det godt og har været sammen med deres far og læser Peter Pedal og tror, at mor er på arbejde.

/ritzau/

København, 17/04/2025 - 12:31

Forfatter hædres med Karen Blixen-pris på 50.000 kroner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- En historiefortæller af højeste karat, lyder det om forfatteren Ida Jessen, der modtager Rungstedlundprisen.

Forfatteren Ida Jessen modtager Rungstedlundprisen 2025.

Det oplyser Karen Blixen Museet i Rungsted i en pressemeddelelse.

Prisen på 50.000 kroner er en anerkendelse af et "markant forfatterskab i den store nordiske fortælletradition", fremgår det af meddelelsen.

Ida Jessen debuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række børnebøger, noveller og romaner.

Gennem årene har hun modtaget adskillige priser for sine bøger.

Formand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann ser en vis lighed mellem Ida Jessen og Karen Blixen, når det gælder valget af emner:

- Karen Blixens fortællinger kredser om skæbnesvangre begivenheder og afgørende livsvalg.

- Ida Jessen er på samme måde optaget af menneskers måde at møde livets store udfordringer på.

- Hendes omfattende forfatterskab har som Blixens både dybde og bredde og vidner om en historiefortæller af højeste karat, der gør hende til en fortjent modtager af Rungstedlundprisen, lyder det i motiveringen for prisen.

Karen Blixen stiftede Rungstedlundfonden i 1958 under en radiotale til sine mange lyttere på Danmarks Radio.

Med opbakning fra sine søskende donerede hun sit barndomshjem, Rungstedlund i Nordsjælland, og forfatterrettigheder til fonden.

Rungstedlundprisen uddeles til en kulturpersonlighed, der "har ydet en speciel indsats inden for et af de felter, der interesserede Karen Blixen, eller som på anden måde har markeret sig på Blixensk vis", fremgår det af meddelelsen.

Prisen er tidligere gået til blandt andre skuespilleren Meryl Streep, der spillede rollen som Karen Blixen i dramaet "Mit Afrika" fra 1985.

Også danske forfattere som Suzanne Brøgger, Thorkild Bjørnvig og Tom Buk-Swienty er blandt modtagerne af prisen.

Selve prisuddelingen finder sted 12. september 2025.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/04/2025 - 11:57

Dronning Margrethe pustede 85 lys ud i fødselsdagslagkage

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongehuset deler billeder af den private fejring af dronning Margrethes 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot.

Kongehuset har torsdag delt flere billeder fra fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Her kan man blandt andet se, at dronningen puster 85 lys ud i en stor fødselsdagslagkage.

Det skete på dronningens fødselsdag, onsdag 16. april, under en middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.

Kongeparret var værter for fødselsdagsmiddagen, der var et privat arrangement.

Billederne er blevet delt af kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Det fremgår af opslaget, at dronningen under middagen blev overrasket af Sankt Annæ Pigekor.

Desuden opførte Pantomimeteatret uddrag fra balletten "Klods Hans", hvor dronningen selv har været kostumedesigner.

Bordet var dækket med nyudsprungne grene og pyntet med påskeæg, som dronningen selv har dekoreret gennem årene.

Dronningens fødselsdag blev lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en større folkemængde var mødt op for at markere dagen.

Klokken 12 trådte hun ud på trappen foran slottets hovedindgang sammen med kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie.

Modtagelsen skete til lyden af klapsalver og en fødselsdagskoncert, som blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Dronningens fødselsdag er den anden, siden hun under sin nytårstale i 2023 til stor overraskelse fortalte, at hun ville overlade tronen til sin søn.

Tidligere var der tradition for store fejringer på dronningens runde og halvrunde fødselsdage.

Men onsdag var der tale om en nedtonet fejring, fortalte Thomas Larsen, der er forfatter til flere bøger om dronning Margrethe og kongehuskommentator på DR.

- Hun har overladt den store scene til kong Frederik og dronning Mary. Det er dem og deres børn, der skal have opmærksomheden, mens hendes egen rolle er som pensionist.

Dagen forinden var prinsesse Isabella blevet fejret med en festforestilling på Det Kongelige Teater med indslag fra blandt andre sangeren Medina og bandet Scarlet Pleasure.

1000 unge fra hele rigsfællesskabet deltog i fejringen, efter at de var blevet udtrukket blandt 17.685 tilmeldte.

Prinsesse Isabella, der er nummer to i arvefølgen til den danske trone, fylder 18 år mandag 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

FAKTA: Kort om kulhydrater

* Kulhydrater bliver omdannet til energi af kroppen. Ifølge De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) er anbefalingen, at 45-60 procent af energien i din mad kommer fra kulhydrater.

* Men det er værd at vide, at der er forskel på typerne af kulhydrater og den effekt, de har i og på kroppen. De kan deles op i: stivelse, sukkerarter og fibre.

* Man får kulhydrater fra blandt andet kornprodukter, mejeriprodukter, grøntsager, frugter, bær og kartofler.

* Dit valg af kulhydrater får et sundhedsboost, hvis du går efter fuldkorn.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

Mel virker på samme måde i kroppen som sukker

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ofte debatter om sukker. Men ifølge professor bliver der talt for lidt om, at kulhydrater - som i mel - lynhurtigt bliver nedbrudt til sukker.

De fleste er klar over, at man skal begrænse mængden af slik og søde sager, der ryger i munden. Et stort indtag af sukker forbindes nemlig med øget vægt, øget risikoen for hjerte-kar-sygdomme og naturligvis risiko for huller i tænder.

Men hvad der ikke fylder nok i snakken om sukker, er ifølge professor i ernæring og sundhed på Københavns Universitet Lars Ove Dragsted, at stivelse - som er et kulhydrat - også nedbrydes til sukker i kroppen.

- Det er ikke kun sukker, der er problemet i vores kost. Det kan i lige så høj grad være stivelse eksempelvis fra hvidt brød og kager og den slags, for stivelsen bliver lavet om til sukker med det samme, det går lynhurtigt. Så når vi spiser en skive brød, er det sådan set omdannet til sukker på kort tid.

- Der bliver tit kun fokuseret på sukker i ernæringsdebatter, men det er, fordi folk ikke har fysiologien og biokemien i hovedet, så derfor så ser de sukker som noget andet. Men dybest set er der ikke den store forskel, siger han.

Kroppen har brug for kulhydrater, som er den vigtigste kilde til energi, men de kan ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside deles op i tre grupper: stivelse, sukkerarter og kostfibre. Stivelse og sukkerarter er fordøjelige kulhydrater, mens kostfibre er ufordøjelige kulhydrater.

De fordøjelige kulhydrater - altså stivelse og sukker - optages i maven og tyndtarmen og transporteres så rundt i blodet som blodsukker.

Derfor er der i professorens øjne ikke den store forskel på sukker og mel.

- Den eneste forskel er, at en lille smule af melet formentlig overlever gennem tarmen og ikke bliver brudt helt ned til sukker. Det vil sige, at der vil være en svag fibereffekt, siger Lars Ove Dragsted.

Med "fibereffekt" mener han, at den tredje type af kulhydrater, de ufordøjelige fibre, hjælper med at holde maven og fordøjelsen i top. Og den gavnlige effekt kan du få en knivspids af, når du indtager mel eksempelvis i form af brød eller pasta.

Vil du have mere smæk for sundhedsskillingen, skal du gå efter fuldkorn.

Ud over at fuldkorn mætter godt, er indtaget også knyttet til en lavere risiko for flere livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og nogle typer af kræft. Indtag af for mange kulhydrater i form af tilsat sukker forbindes derimod med en negativ effekt på helbredet.

- Jo mere grov maden er, jo mindre er kroppen i stand til lynhurtigt at fordøje den og smide sukkeret fra den ud i blodet - og det er det, der giver de enorme udsving i blodsukkeret, som ikke er så sunde, forklarer Lars Ove Dragsted.

De gavnlige effekter kommer ifølge professoren primært fra fibre i frugt og grønt samt fuldkorn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek