Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/08/2023 - 10:49

Kend dine vilkår: Måden du betaler påvirker dine rettigheder

Udnyt mulighederne ved at bruge de forskellige betalingskort. Så er du bedre beskyttet som forbruger, hvis noget skulle gå galt.

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du er usikker på, hvilke fordele der er tilknyttet dit betalingskort, er du langtfra den eneste.

Ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Nordea, svarer hver tredje dansker nemlig, at det ved de ikke.

Men man bør sætte sig ind i fordele og ulemper ved de forskellige betalingsmetoder, lyder rådet fra forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.

- Det kan nemlig få betydning for, hvor godt man er stillet som forbruger, siger hun.

Hvis du har et mastercard, kan det have fordele, som kan være en hjælp, når du skal på ferie. Flere mastercard har en rejseforsikring inkluderet.

Og så kan der være udvidet reklamationsret på hårde hvidevarer og elektronik, hvis du køber dem med dit mastercard. Derudover kan der være afbestillingsforsikring på koncert- og teaterbilletter.

For at kende dine fordele og muligheder bør du læse vilkårene eller spørge i din bank.

- Man vil få både vilkår og pris tilsendt, når man bestiller et betalingskort gennem sin bank, siger forbrugerøkonomen.

Der vil også være situationer, hvor det er mindre vigtigt at tænke over, hvordan du betaler.

Når du køber dagligvarer i supermarkeder, er behovet for beskyttelse mindre, forklarer hun.

- Men hvis man køber ind online, har visa for eksempel en køberbeskyttelse, der giver banken mulighed for at lave en såkaldt chargeback. Man kan altså få sine penge tilbage, hvis man ikke modtager varen eller har været udsat for svindel, siger hun.

Når du selv overfører penge eller betaler med kontanter, er der heller ikke en køberbeskyttelse.

Hvis du køber en vare i en butik, vil du selvfølgelig altid have to års reklamationsret. Men et visakort eller mastercard tilbyder typisk en beskyttelse ud over den.

- Som køber er man mindst beskyttet, når man betaler med kontanter. En overførsel gennem MobilePay vil være bedre end kontanter, hvis man køber noget på Den Blå Avis. Så kan man nemlig anmelde modtageren til MobilePay i tilfælde af svindel, siger Ida Marie Moesby.

Hun understreger, at svindel altid bør blive anmeldt til politiet.

Undersøgelsen viser også, at danskerne foretrækker at bruge et visa/dankort som betalingsmiddel.

Når du bruger et visa/dankort i fysiske butikker i Danmark, vil betalingsterminalen som udgangspunkt altid bruge dankortet.

Der er dog særligt en undtagelse, siger Jacob Ruben Hansen, der er økonom i Forbrugerrådet Tænk.

Mange danskere har taget muligheden for at tilføje et betalingskort i mobilen til sig og bruger mobiltelefonen til at betale i butikkerne.

Men bortset fra én bank understøtter de danske banker ikke dankort, hvis man betaler med Apple Pay eller Google Pay.

- Og det kan blive et problem på sigt, da det er dyrere for butikkerne at tage imod betaling med visa og mastercard, siger han og tilføjer:

- Hvis dankort ikke bliver mere udbredt i Apple Pay og Google Pay, kan det være, at butikkerne bliver nødt til at hæve deres priser for at imødegå den dyrere udgift.

/ritzau fokus/

København, 24/05/2024 - 16:59

Dokumentarist bag fast food-dokumentaren "Super Size Me" er død

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Morgan Spurlock døde torsdag som følge af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom, oplyser familien.

Den amerikanske dokumentarist, der særligt er kendt for sit McDonalds-eksperiment i dokumentaren "Super Size Me", Morgan Spurlock er død i en alder af 53 år.

Det oplyser familien ifølge ABC News.

Ifølge mediet døde han torsdag som følge af komplikationer fra en kræftsygdom.

- Morgan gav så meget gennem sin kunst, sine idéer og sin generøsitet, lyder det fra hans bror, Craig Spurlock i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Morgan Spurlock har gennem sin karriere lavet et hav af dokumentarer. Men da han placerede sig selv i hovedrollen og spiste mad fra fast food-kæden McDonalds-mad hver dag i en måned, blev han for alvor kendt.

Eksperimentet blev til dokumentaren "Super Size Me" fra 2004.

I den undersøgte Morgan Spurlock, hvilke konsekvenser fast food har for helbredet.

En del af eksperimentet gik ud på, at han skulle sige ja, hvis McDonalds-medarbejderen spurgte, om han ville have en ekstrastor portion - såkaldt Supersize.

Dokumentaren blev en megasucces, der skabte gennembruddet for Spurlock.

Spurlock oplevede tilmed den glæde at få en pris ved Sundance Film Festival samt en Oscar-nominering.

Efter "Super Size Me" fulgte blandt andet dokumentaren "Where in the World Is Osama bin Laden" i 2008. Her drog Morgan Spurlock til Mellemøsten for at finde den dengang levende al-Qaeda-stifter.

Men Spurlocks karriere har også ridser i lakken.

I 2017 indrømmede han i et opslag på Facebook, at han havde krænket en række kvinder seksuelt.

Instruktøren beskrev blandt andet, at han i sin ungdom havde været sammen en kvinde, der senere beskyldte ham for voldtægt.

Spurlocks indrømmelser medførte, at han forlod sit job i produktionsselskabet Warrior Poets.

Han havde været med til at grundlægge selskabet i 2004.

2017 var også året, hvor Spurlock igen kastede sit blik på fast food.

Han udsendte dokumentaren "Super Size Me 2: Holy Chicken", en efterfølger til succesen fra 2004.

Denne gang undersøgte han, hvordan fast food industrieni årene efter hans første film har forsøgt at markedsføre sig selv som sundere.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/05/2024 - 16:30

Dokumentarist bag fast food-dokumentaren "Super Size Me" er død

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Morgan Spurlock døde torsdag som følge af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom, oplyser familien.

Den amerikanske dokumentarist, der særligt er kendt for sit McDonalds-eksperiment i dokumentaren "Super Size Me", Morgan Spurlock er død i en alder af 53 år.

Det oplyser familien ifølge ABC News.

Ifølge mediet døde han torsdag som følge af komplikationer fra en kræftsygdom.

- Morgan gav så meget gennem sin kunst, sine idéer og sin generøsitet, lyder det fra hans bror, Craig Spurlock i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Morgan Spurlock har gennem sin karriere lavet et hav af dokumentarer. Men da han placerede sig selv i hovedrollen og spiste McDonalds-mad hver dag i en måned, blev han for alvor kendt.

Det var netop dette eksperiment, som den amerikanske filminstruktør og dokumentarist Morgan Spurlock afprøvede i dokumentaren " Super Size Me " fra 2004.

Han ville undersøge, hvilke konsekvenser fast food har for helbredet.

Det blev en megasucces, der skabte gennembruddet for Spurlock.

Spurlock oplevede tilmed den glæde at få en pris ved Sundance Film Festival samt en Oscar-nominering.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/05/2024 - 10:00

FAKTA: Dine kort kan koste dig penge på ferien

* Pas på dine kort på ferien, og beskyt din pinkode. Mister du kortet undervejs, skal du tage kontakt til din bank med det samme, så de kan spærre det - og eventuelt minimere et tab.

* Vær opmærksom på, at det koster penge at betale med dine kort i udlandet. Banken opkræver typisk 1 procent af beløbet, hvis du er på ferie inden for EU, og 1,5 procent, hvis du er på ferie uden for EU. Det skal sikre banken mod udsving i valutakurser.

* Det koster dig typisk et gebyr at hæve kontanter i hæveautomater i udlandet.

Kilde: raadtilpenge.dk, som drives af Finanstilsynet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/05/2024 - 10:00

Sørg for at tøjle budgettet før sommeren er løs

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når alt fra restaurantbesøg til souvenirs indgår i budgettet, undgår I dyre overraskelser og en forbrændt økonomi på ferien.

Vaffelis, forlystelsesparker, nyt badetøj og lækre restaurantbesøg.

Sommeren byder på masser af herlige oplevelser. Og det er nemt at blive grebet af den gode stemning og lade sig rive med.

Derfor skal du lave et budget for sommerens udskejelser, inden der er gået ferie og fornøjelser i den.

- Det er lettere at overholde, når der på forhånd er sat en grænse eksempelvis for seværdigheder og mad. Det kan godt skride lidt, når man er på ferie, siger Louise Skjødsholm, som er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Rådtilpenge.dk, der hører under Finanstilsynet.

Sæt dig jer ned, og tænk igennem, hvilke ekstraudgifter der venter hen over sommeren. Det er nok særligt forberedelse til sommerferien. Hvis man har store børn, kan der også ligge store poster til studenterfester.

Find ud af, hvilken type sommerferie I vil holde. Ud fra det kan i lægge jeres budget.

- Læg fast, hvad der er det overordnede budget. Og så kan man begynde at dele det op: Hvor meget er der til transport, rejseudgifter, mad, fornøjelser og oplevelser, siger Louise Skjødsholm.

Medtag det hele - plads til souvenirs og shopping skal også være regnet ind i budgettet.

Dermed undgår I at komme hjem fra solen til en forbrændt bankkonto.

- Laver man et overforbrug, kan det godt blive dyrt bagefter, hvis man er nødt til at låne, siger Morten Bruun Pedersen, som er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

- Feriebudgettet behøver ikke at være skrabet. Men det er godt med et overslag over, hvad der skal bruges på diverse ting. Man kan jo også blive kreativ og måske gøre noget lidt anderledes, siger han.

Det kan for eksempel være, at udgiften til et feriehus fylder uforholdsmæssigt meget i budgettet. Så er det måske værd at overveje, om huset kunne ligge i et billigere område, nævner Morten Bruun Pedersen som eksempel.

- Man kan justere hist og her. Måske kan man spare på nogle forlystelser og gå i skoven i stedet, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek