Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/04/2023 - 06:00

Tivolis Fredagsrock starter nu – ”Vi står et andet sted i år”

Tivoli byder velkommen i haven med koncerter de kommende 24 fredage med navne som Deep Purple og Thomas Helmig.

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Fredag starter Tivolis fredagsrocksæson, hvor både internationale og danske navne gæster plænen klokken 22 hver fredag.

- Vi er meget glade for det program, som vi har lanceret i år. Det er et klassisk fredagsrockprogram, hvor vi favner meget bredt.

- Det er vigtigt for os, at de artister, der optræder, og det setup, vi har, understøtter den gode gæste- og koncertoplevelse, siger Tivolis kulturdirektør, Frederik Wiedemann.

I 2022 havde Tivoli en turbulent start på fredagsrock-programmet med slagsmål til Icekiids koncert, der måtte afbrydes midlertidigt. Nogle unge forsøgte under Artigeardit og Andreas Odbjergs koncert at hoppe over hegnet for at komme ind til haven, da der ikke var plads til at lukke flere gæster ind.

Konsekvensen af de tumultariske koncerter var, at Kesi, Ude Af Kontrol og Kato blev pillet af plakaten. De blev erstattet af Anne Linnet, Stine Bramsen og Freja Kirk.

- Sidste år var der én koncert i starten af sæsonen, hvor der var nogle problemer inde i haven til koncerten og fredagen efter uden for haven. Men de øvrige over 20 koncerter forløb godt, forklarer Frederik Wiedemann.

Urolighederne sidste år vurderes af Tivoli at skyldes, at det var den første koncertsæson efter corona, og at forlystelseskoncernen var den første arrangør, der lavede store udendørskoncerter.

Kulturdirektøren vurderer desuden, at man står et andet sted nu end sidste år.

- Folk har været vant til at gå til koncert det sidste år. Så vi vurderer slet ikke, at der er de samme udfordringer på publikumsiden, som der var sidste år.

For at undgå for mange mennesker til koncerterne og sikre god koncert- og gæsteoplevelse introducerede Tivoli sidste år et pladsreservationssystem til fredagsrockkoncerterne.

I år er fredagsrock, som man kender det fra før corona, men reservationssystemet vender dog tilbage til enkelte koncerter.

- Vi har tre artister, som er meget populære, hvor vi har valgt at lave pladsreservation, så vi er sikre på, at der ikke kommer flere, end at vi kan sikre den gode koncertoplevelse.

- Det har noget med artistens popularitet og den mængde gæster, vi regner med, det kunne trække. Det er ikke koncerter, som vi betragter som problematiske, siger Frederik Wiedemann.

De tre omtalte artister er Mackelmore, Tobias Rahim og Thomas Helmig. Sidstnævnte glæder kulturdirektøren sig særligt til at se, da det er 10 år siden, han sidst har spillet på Tivolis plæne.

Ud over dem kan man blandt andre opleve rocklegenderne Deep Purple og 80'er-ikonet Rick Astley på scenen.

Af danske navne lægger Eee Gee og Soleima ud fredag aften.

Senere på sæsonen kan man høre Mø, D-A-D, Magtens Korridorer, Jada, Christopher, TV-2 og mange flere.

Fredagsrockkoncerterne er inkluderet i entréen til Tivoli.

/ritzau/

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:25

Reggaesangeren Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der blandt andet sang "I Can See Clearly Now", er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek