Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/07/2023 - 10:34

Bachelorette får endnu en sæson

Den første sæson af datingprogrammet "Bachelorette" er ved at nå til vejs ende, men seerne kan glæde sig over, at der kommer en sæson to.

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

Drømmer du om at finde kærligheden foran rullende kameraer, så får du snart chancen.

For der kommer endnu en sæson af datingprogrammet "Bachelorette", hvis første sæson når sin afslutning torsdag aften.

Det oplyser TV 2.

Spørger man programredaktør Thomas Richardt Strøbech, har den første omgang været en ubetinget succes.

- Vi har set et helt fantastisk engagement - både i form af det største antal seere, vi nogensinde har haft på formatet, og i form af de mange samtaler, tanker og diskussioner, som både mænd og kvinder har delt i sendeforløbet.

- Det er lige præcis den fælles samtale, vi ønsker at bidrage til med vores programmer, og det er i den grad lykkedes her takket være vores modige og skønne medvirkende, siger han.

TV 2 søger allerede nye singlemænd og -kvinder, der leder efter kærligheden.

Optagelserne finder sted i starten af næste år og varer fem uger, skriver kanalen. Castinglinket kan de nysgerrige finde på TV 2's hjemmeside.

Men før de nye optagelser kan gå i gang, skal den igangværende sæson altså afsluttes. Her kan de to bachelorettes, Mette og Julie, uddele deres sidste rose og altså afsløre, om deres udkårne er blandt de tilbageværende mænd.

Det sidste afsnit sendes på TV 2 Echo klokken 20 torsdag aften og kan desuden ses på TV 2 Play.

/ritzau/

London, 09/09/2024 - 18:04

Prinsesse Kate er færdig med kemoterapi

Frank Augstein/Ritzau Scanpix

Prinsesse Kate har fokus på at "forblive kræftfri", men det vil tage tid for hende at komme sig helt.

Den britiske prinsesse Kate har færdiggjort sin kemoterapi og siger, at hun har fokus på at "forblive kræftfri".

Det siger prinsessen selv i en video på den sociale platform Instagram, hvor man kan se hende i skoven med sine børn og sin mand, tronarvingen prins William.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi.

- De seneste ni måneder har været utroligt hårde for os som familie, siger prinsesse Kate i videoen.

Det var i marts, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Udmeldingen kom efter, at hun havde gennemgået en operation i maveregionen tilbage i januar.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret. Det har det britiske kongehus ifølge Sky News heller ikke planer om at gøre nu.

- Det er nu mit fokus at gøre, hvad jeg kan, for at forblive kræftfri, siger hun og tilføjer, at det vil tage lang tid for hende at komme sig helt.

I videoen kan man blandt andet se den kongelige familie sidde på et tæppe i skoven spise frokost og kramme og grine.

Kræftdiagnosen og -behandlingen har betydet, at prinsessen har taget en længere pause fra de offentlige pligter, der følger med den kongelige titel.

Fra januar og frem til juni havde prinsessen ikke vist sig i forbindelse med en offentlig optræden i kongeligt regi.

Den 15. juni i år tog hun lige så stille hul på pligterne igen. Det var i forbindelse med kong Charles' fødselsdagsparade, hvor hun deltog.

Det britiske kongehus gjorde det dog klart på det tidspunkt, at begivenheden ikke skulle ses, som at prinsessen vendte retur til de offentlige pligter på daværende tidspunkt.

Prinsesse Kate tilføjer i videoen på Instagram mandag, at hun ser frem til at komme tilbage til arbejdet og påtage sig flere offentlige pligter i de kommende måneder, når hun kan.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 09/09/2024 - 17:44

Prinsesse Kate er færdig med kemoterapi

Prinsesse Kate har fokus på at "forblive kræftfri", men det vil tage tid for hende at komme sig helt.

Den britiske prinsesse Kate har færdiggjort sin kemoterapi og siger, at hun har fokus på at "forblive kræftfri".

Det skriver Sky News mandag.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi.

- De seneste ni måneder har været utroligt hårde for os som familie, siger prinsesse Kate i en meddelelse.

Det var i marts, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret. Det har det britiske kongehus ifølge Sky heller ikke planer om at gøre nu.

- Det er nu mit fokus at gøre, hvad jeg kan, for at forblive kræftfri, siger hun og tilføjer, at det vil tage lang tid for hende at komme sig helt.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/09/2024 - 09:00

Prøv brandøvelsen

* Har du svært ved at udvælge, hvad du vil beholde, og hvad du kan rydde ud i, kan du prøve at lave brandøvelsen.

* Kig dig omkring, og beslut så, hvilke tre ting du ville redde, hvis der var brand.

* For Abelone Glahn var det tre møbler i form af arvestykker, der ikke kunne genanskaffes.

Kilde: Abelone Glahn, forfatter til "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 09/09/2024 - 09:00

Lav en flyttebog

* Har dine voksne børn tilbudt deres hjælp, så lav nogle konkrete aftaler - og overhold dem.

* Det kan være en god idé at lave en flyttebog med datoer for, hvornår nogle bestemte rum skal være gennemgået, inden familien eksempelvis har afsat en weekend til at hjælpe med at køre ting på genbrugsstationen.

* De voksne børn skal dog også prøve at forstå, at det ofte er en sorgproces og nostalgisk at tage stilling til ting fra et helt liv. Det tager derfor ofte længere tid, end man tror.

Kilde: Abelone Glahn, forfatter til "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek