Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

14/05/2023 - 08:00

Mor er på vej: Lad de forladte dyreunger ligge

Stop dig selv og dit gode hjerte og lad være med at hjælpe den forpjuskede fugleunge eller det efterladte rålam. De er nemlig sjældent i nød.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

De store brune øjne stirrer på dig nede fra det høje græs, og du føler dig med ét kaldet til at hjælpe lille Bambi i sikkerhed. Men den går ikke. For det umiddelbart forladte rålam er sjældent forladt.

- Lad det endelig ligge. For mor kommer tilbage, siger Jes Aagaard, der er biolog og naturvejleder hos Naturstyrelsen.

Den regel gælder for alle dyreunger, du støder på i naturen. Om det er harekillinger eller fugleunger, så skal du ikke blive bekymret, hvis de ikke er i selskab med deres forældre.

Faktisk kan du gøre skade på dem, hvis du forsøger at komme dem til undsætning.

- Bærer du rundt på harekillinger, kan de blive så stressede, at de dør af det. Så det er rigtig vigtigt at lade være med at røre ved dem, fortæller Peter Gravlund Jensen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Bliver du stående og holder øje med et rålam, risikerer du, at moren ikke tør nærme sig. Og tager du det med hjem, får det meget svært ved at vende tilbage til naturen igen.

- Senere står du måske med en voksen råbuk, der ikke er bange for mennesker, siger Jes Aagaard og fortsætter:

- Så bliver den kønsmoden og anser mennesker for sine artsfæller, som den er klar til at kæmpe med om territoriet. Og så har du et helt andet problem end de store brune øjne tilbage i foråret.

Når det gælder fugleunger, er det meget almindeligt, at de hopper ud af deres redekasser eller reder, når de endnu ikke kan flyve.

Dem skal du også så vidt muligt lade være i fred.

- Hvis de er meget udsatte, kan du sætte dem op i en lav busk eller et træ. Du kan også hejse en hundekurv op i en meters højde i et træ og sætte den der, fortæller Peter Gravlund Jensen.

Kan du se, at fugleungen, harekillingen eller rålammet er kommet slemt til skade, er det en anden sag. Så kan du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, der har telefonnummeret 1812.

Her vil du få en rådgiver i røret, som tager stilling til, om der skal sendes folk ud for at hente eller aflive dyret.

- Det er godt at ringe, hvis du er i tvivl. Men lad endelig være med at røre ved dyrene, siger Peter Gravlund.

Ønsker du at hjælpe de vilde dyr helt generelt, har Jes Aagaard en klar opfordring:

- Lav nogle steder, hvor dyrene kan have det godt i fred og ro. Gør for eksempel haven lidt mere vild, så fuglene har steder at gemme sig.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 10:27

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:22

Populært sladderprogram flytter til public service-kanal

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

"Det, vi taler om" forlader podcastplatformen Podimo og kan fremover høres på Radio IIII.

Radiovært Ditte Okman folder flyttekasserne ud igen.

Programmet "Det, vi taler om" har fået ny adresse og bliver fremover sendt på Radio IIII.

Det oplyser mediet i en pressemeddelelse.

"Det vi taler om" forlader dermed podcastplatformen Podimo, hvor den har kunnet høres de seneste år.

"Det, vi taler om" bliver en del af fredagsfladen om eftermiddagen på Radio IIII.

I programmet vender Ditte Okman og hendes panel live ugens mest kulørte, opsigtsvækkende og underholdende historier om politik, kultur og kendte, lyder det.

- Jeg glæder mig til at komme over på Radio IIII, som er en vild og uforudsigelig butik, der ikke er bange for at udfordre - præcis lige som mig, siger Ditte Okman i pressemeddelelsen.

- Og så er der noget helt særligt ved at sende live på FM, hvor alt kan ske, og hvor lytterne kan mærke, at vi er sammen i det samme øjeblik. "Det, vi taler om" blev født i radioen på public service og bliver nu genfødt, hvor det hele startede.

Ditte Okman har bestyret "Det, vi taler om" i over ti år.

Programmet kunne første gang høres i æteren på den hedengangne kanal Radio24syv.

Herefter rykkede den til B.T., inden den kom til Podimo.

Ifølge Radio IIII's chefredaktør, Nikolai Thyssen, passer "Det, vi taler om" perfekt ind i kanalens portefølje af programmer, som er oplysende, uafhængige, udfordrende og underholdende.

- Sladder er en ikke uvæsentlig samfundsfunktion, siger han i pressemeddelelsen.

- Det er her, vi i fællesskab afklarer normer, uformelt håndhæver ansvar og sætter relationer og magt i perspektiv.

"Det, vi taler om" får premiere på Radio IIII 5. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek