Din evne til at holde dig selv på rette køl, når livets vinde blæser op til storm, er noget, du kan øve dig på.
Det mener ekstremløberen Kristina Schou Madsen, der er aktuel med bogen "Mentalt stærk - gør modgang til medgang", som hun har skrevet i samarbejde med lægen Imran Rashid.
- Min opfattelse er, at mange tror, at mental styrke er noget, man enten har eller ikke har. Men ingen er født mentalt stærke, det er noget, vi gradvist bygger op ligesom muskler, siger Kristina Schou Madsen.
Hun ved om nogen, hvad det vil sige at være presset ud et sted, hvor alt i sjælen skriger på at smide håndklædet i ringen.
Hun har nået toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, som den hurtigste kvinde nogensinde, og to gange har hun løbet syv maratoner på syv dage på syv kontinenter. Præstationer, hun især tilskriver sin mentale styrke.
- Jeg er 160 centimeter høj og ligner ikke den typiske ultraløber. Der er ikke noget fysiologisk, der gør, at jeg burde have talent for at løbe. Derfor er jeg draget af, hvad man rent faktisk kan med sit mindset, når man arbejder med det, siger Kristina Schou Madsen.
Du behøver altså ikke at være topatlet for at kunne drage nytte af de mentale strategier, som hun hiver frem, når hun falder gennem isen i 40 graders frost eller løber forkert dybt inde i Amazonas-junglen.
- Alle kan starte med at kigge på, hvordan vi møder de ting, der går galt i hverdagen, og hvordan vi kan blive bedre til at bruge vores fejl og modgang til noget positivt, siger hun.
Det kan være i de helt små daglige situationer, hvor du øver dig i at trække vejret roligt, når du bliver irriteret, eller ved at blive i en svær samtale i stedet for at flygte fra den.
- En supersimpel øvelse er at træde et skridt tilbage og trække vejret. Når du tager tre til fem dybe vejrtrækninger, påvirker det hele nervesystemet. Der sker en kropslig reaktion, som giver dig rum og tid til at tænke, så du undgår at gå i panik, lyder første råd fra Kristina Schou Madsen.
En anden metode, hun sværger til, er at visualisere svære situationer på forhånd. Hun spørger sig selv, hvad der kan gå galt, og så forestiller hun sig, hvordan hun løser det.
- Du kan snyde hjernen, så den i situationen tror, at den har oplevet det før, fordi du har visualiseret det i forvejen, forklarer Kristina Schou Madsen.
Derudover er det hendes kæphest, at du bliver mentalt stærkere af at turde blive i ubehaget i stedet for at bakke ud, når tingene bliver svære.
Samtidig ligger der værdifuld læring i en gang imellem at tvinge dig selv ud af din komfortzone. For det er, når der er noget på spil, at du finder ud af, hvad du kan.
- Jeg er selv enormt draget af, hvad der sker, og hvem jeg er, når jeg er ekstremt fysisk presset. For andre kan det være andet end sport - for eksempel mere intellektuelle eller kreative udfordringer, der kan give det samme.
Mental styrke betyder dog ikke, at du skal kæmpe dig igennem alt og aldrig give op. Nogle gange ligger styrken i at sige stop, understreger Kristina Schou Madsen.
- Det er ikke alle bjerge, der skal bestiges, og det er ikke alle kampe, man skal kæmpe. For mig er det vigtigt, at det, jeg kæmper for, giver mening, siger hun og peger på, at det handler om at handle i overensstemmelse med sin integritet og sine værdier.
- Man skal ikke bare tage hovedet under armen og bare mosle på. Det er dér, vi taber os selv.
/ritzau fokus/
