Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/08/2024 - 09:22

21-årig svensker sigtet for medvirken til fire drabsforsøg

Svensk mand blev anholdt 9. august på dansk politis foranledning og er nu udleveret til Danmark.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En 21-årig svensk mand bliver klokken 10 fremstillet i grundlovsforhør i København.

Han er sigtet for medvirken til fire drabsforsøg i København mellem april og juli i år.

Det skriver Københavns Politis anklagere på X onsdag morgen.

Manden blev anholdt af svensk politi 9. august på foranledning af dansk politi og er senere blevet udleveret til Danmark.

De personer, der er mistænkt for at skulle have udført drabene, er blevet anholdt af dansk politi, inden de gennemførte drabene, lyder det på X.

De er alle varetægtsfængslet for drabsforsøg.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre i grundlovsforhøret, hvorfor Københavns Politi ikke har yderligere oplysninger i sagen onsdag morgen.

Københavns Politis anklagere oplyser ikke på X, hvilke drabsforsøg der er tale om.

Der har været en række voldelige hændelser med svensk involvering de seneste måneder i Danmark.

Flere svenskere, der både er over og under 18 år, sidder fængslet i Danmark sigtet for drabsforsøg.

To svenske drenge på henholdsvis 15 og 16 år sidder eksempelvis fængslet for to forskellige drabsforsøg rettet mod et klubhus tilhørende rockerklubben Comanches på to forskellige datoer i april.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek