Der har været et røveri på det verdensberømte kunstmuseum Louvre i den franske hovedstad, Paris.

Det skriver den franske kulturminister, Rachida Dati, på X, ligesom den franske indenrigsminister, Laurent Nuñez, bekræfter det over for de franske medier France Inter, France Info og Le Monde.

Nuñez siger, at røveriet varede omkring syv minutter.

Der er ifølge den franske indenrigsminister stjålet "uvurderlige smykker". Det står endnu ikke klart, hvilke smykker der er tale om og hvor mange.

Men et af smykkerne er søndag eftermiddag blevet fundet nær Louvre, oplyser den franske kulturminister til det franske medie Le Parisien. Det er formodentlig sket under flugten.

Laurent Nuñez siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er tale om to til tre tyve.

De har haft fokus på to udstillinger i rummet Gallerie d'Apollon. Her er nogle af de franske kronjuveler udstillet.

Ifølge Louvres hjemmeside kan man blandt andet se den berømte Régent-diamant og Sancy-diamanten.

Også en smaragd- og diamanthalskæde, som Napoleon forærede sin anden hustru, kejserinde Marie-Louise, er udstillet.

Den franske indenrigsminister fortæller ifølge AFP, at tyvene bevæbnet med små motorsave trængte ind på museet søndag morgen.

De ankom på scootere mellem klokken 09.30 og 09.40, skriver AFP.

I en udtalelse fra det franske indenrigsministerium lyder det, at en efterforskning er i gang, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En detaljeret liste over stjålne genstande er ved at blive udarbejdet.

- Udover deres markedsværdi har disse genstande uvurderlig kulturel og historisk værdi, lyder det.

Louvre er især kendt for at huse Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa".

Ifølge AFP besøgte omkring ni millioner mennesker museet sidste år.

Museet, som har udstillinger fordelt på næsten 73.000 kvadratmeter, blev oprindeligt bygget som et palads til den franske kongefamilie i 1546.

I 1682 blev kongeresidensen flyttet til Versailles, og Louvre anvendtes derefter som kongeligt kunstkammer.

I 1793 åbnede det som offentligt tilgængeligt nationalt kunstmuseum.

I begyndelsen af 2025 afslørede et lækket notat, at Louvres direktør, Laurence des Cars, advarede om, at museumsbygningerne er i dårlig stand.

Efterfølgende lød det fra den franske præsident, Emmanuel Macron, at Louvre skulle "restaureres og forstørres".

Museet er lukket søndag af "ekstraordinære årsager", lyder det i et opslag på Facebook. Museet har ikke kommenteret røveriet yderligere.

/ritzau/

Det giver en uro i hele museums- og kunstmiljøet, når tyve kan slippe afsted med at stjæle uvurderlige genstande fra selveste Louvre-museet i Paris.

Det kan direktøren for Moesgaard i Aarhus, Mads Kähler Holst, berette om.

- Grundlæggende er det en faktor, som alle museer skal holde øje med hele tiden for at sikre genstandene mest muligt, siger han.

- Det vil sige, at når der kan ske sådan noget på Louvre, kigger vi på, hvad der er sket, for at kunne lære af det.

Søndag morgen brød flere tyve ind på det verdensberømte kunstmuseum Louvre i den franske hovedstad, Paris.

Her lykkedes det dem at stjæle "uvurderlige smykker", som den franske indenrigsminister, Laurent Nuñez, beskriver det.

Flere medier beretter, at der er tale om smykker fra en Napoleon-samling.

Røveriet varede omkring fire minutter, hvor røverne har udnyttet renoveringsarbejde og en godselevator til at snige sig ind.

Som direktør for et museum giver det rynkede bryn, når en sådan operation kan finde sted.

- Det er noget, man virkelig tænker over, for Louvre er virkelig et professionelt museum, der har rigtig store sikkerhedsindsatser, siger Mads Kähler Holst.

Den danske museumsdirektør vil ikke fortælle offentligt, hvilke sikkerhedsforanstaltninger Moesgaard gør sig. For så vil tyve kunne planlægge et kup efter det.

Tyveri af kunst- og museumsgenstande kan betragtes som et særligt indgribende tab. Der er tale om unikke genstande, som der oftest kun er et enkelt eksemplar af, og som derfor rummer historiens gang i fysisk forstand, forklarer museumsdirektøren.

- Folk føler noget for det, så det opleves som mere end bare et tab af en genstand - men også af den historie, der knytter sig til det, siger Mads Kähler Holst.

Søndag eftermiddag står det ikke klart, hvem gerningsmændene er. For museumsdirektøren er der ofte to typer af kunsttyve: lykkeriddere eller folk på bestillingsarbejde.

De mere tilfældige lykkeriddere kan have set sit snit uden en egentlig plan for, hvordan man skal afsætte genstandene.

- Det er jo ikke et åbent marked, man kan gå ud i med sådanne ting, siger Mads Kähler Holst.

Andre gange kan der være tale om et lukket, sort marked, hvor der direkte er lagt en bestilling på de eftertragtede museumsgenstande.

De forskellige motiver gør, at museer skal holde sig på tæerne.

- Det gør, at man på museumssiden skal være opmærksom på, hvilke udviklinger der kan være i de her måder at begå indbrud på, siger Mads Kähler Holst.

/ritzau/

Tegn på svindel, når du køber:

* Sælger nægter fremvisning af varen. Er du i tvivl, så insistér på at møde sælger ansigt til ansigt, før du betaler.

* Er prisen markant lavere end andre steder, kan det være en fupstrategi for at lokke dig i fælden.

* Du får tilbud, når du selv har efterlyst en vare (for eksempel koncertbilletter eller lignende). Svindlere reagerer ofte på den slags opslag.

Tegn på svindel, når du sælger:

* Køber presser på, for at du skal sende varen uden at mødes.

* Køber sender et "bevis" for betaling. Vent altid, til pengene står på din konto.

Vær vågen:

* Tjek om profilen er valideret, eller insistér på at få en bekræftelse på, at vedkommende er den, de udgiver sig for.

* Se om du kan finde information om vedkommende andre steder. Nye profiler uden billede eller få venner kan være falske.

Kilde: sikkerdigital.dk, som redigeres af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

/ritzau fokus/

Det kan være svært at modstå fristelsen til at slå til, hvis du finder drømmefundet billigt online. Men der er svindlere alle vegne, og de har et arsenal af tricks, designet til at lokke dig i fælden.

Oplever du for eksempel, at en sælger har flere farverige undskyldninger for, hvorfor du ikke kan se den vare, du gerne vil købe, kan det være et tegn på, at du handler med en svindler.

Og det er blot et af mange faresignaler, du skal være opmærksom på, når du handler på nettet.

Det fortæller Sine Gregersen, der er direktør hos Center mod Økonomisk IT-Svindel.

- Svindlerne er blevet dygtige til at få handlen til at virke legitim. Derfor skal du gå ind til samtlige forhandlinger med stor omhu og sikre dig dokumentation, der kan bekræfte handlen.

- Det er klogt at være skeptisk - specielt hvis du handler på brugtmarkeder, hvor der er historik for svindel. Hvis du har en fornemmelse af, at noget er for godt til at være sandt, er det som regel tilfældet, siger hun.

Vi møder generelt hinanden med et åbent sind og har høj tillid til andre, også når vi handler.

Det har gerningspersonerne formået at gøre til deres primære våben til deres svindelnumre.

Sådan lyder det fra Tania Schimmel, der er forebyggelseschef i Det Kriminalpræventive Råd.

- De udnytter vores tillid ved for eksempel at oprette falske profiler eller bruge forskellige teknikker for at skabe en illusion af troværdighed. På den måde er der en større risiko for, at vi klikker eller swiper uden at tænke os grundigt om - og så er skaden sket, siger hun og fortsætter.

- En anden strategi er, at de spiller på vores følelser. Det kan være, at en sælger skal bruge pengene hurtigt, fordi en nær pårørende er syg, og så er det helt menneskeligt at have lyst til at hjælpe vedkommende.

Men det stopper ikke der. Svindlerne vil ofte forsøge at trække samtalen over på en anden platform.

Falder du for det trick, kan du risikere, at dine personlige oplysninger eller i værste fald identitet bliver misbrugt og måske solgt videre til andre kriminelle på nettet.

- De forsøger at lokke følsomme oplysninger som dit kort- eller personnummer ud af dig via et link, de sender dig gennem en anden platform som for eksempel WhatsApp.

- Trykker du på det link, kan det give svindlerne adgang til dine personlige oplysninger, som kan sælges videre til andre kriminelle. På den måde kan du ende med ikke kun at være blevet snydt i selve handlen, men også at have udleveret din identitet, siger Tania Schimmel.

Det er derfor meget vigtigt, at du ikke blindt stoler på folk, der vil have dig til at udfylde oplysninger på andre platforme.

- Skulle du have mistanke om identitetssvindel, skal du straks kontakte din bank, få spærret dit kort og anmelde sagen til politiet.

- Når du handler på for eksempel DBA, kan du hjælpe dig selv ved at handle med folk, der er verificeret med MitID, og dermed sikre dig, at vedkommende rent faktisk findes, siger Tania Schimmel.

/ritzau fokus/