Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 16/11/2023 - 00:11

Jimmy Kimmel skal igen være vært for oscaruddelingen

Talkshowværten Jimmy Kimmel vender næste år tilbage som vært for oscaruddelingen for fjerde gang.

Af: /ritzau/Reuters

Den amerikanske komiker og talkshowvært Jimmy Kimmel skal næste år for fjerde gang være vært for oscaruddelingen.

Det bekræfter Oscar-akademiet onsdag i en udtalelse.

- Jeg har altid drømt om at være vært for oscaruddelingen præcis fire gange, lyder det en smule sarkastisk fra Kimmel i udtalelsen.

Oscaruddelingen, der er den 96. af sin slags, bliver afholdt 10. marts 2024.

Kimmel var også vært for dette års oscaruddeling, hvor hans optræden blev kvitteret med en nominering til prisen Emmy.

Desuden har han været været for oscaruddelingen i 2017 og 2018.

Kimmel er primært kendt som vært og producer for talkshowprogrammet i eget navn, "Jimmy Kimmel Live".

/ritzau/Reuters

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek