Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 15/09/2021 - 10:00

Prins Harry fylder 37: Kaster sig ud i helt nye udfordringer

Prins Harry har lagt livet som kongelig bag sig sammen med sin kone, hertuginde Meghan. Fremtiden byder blandt andet på børneprogrammer til Netflix fra prinsen.

Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Han har det seneste år vakt global opsigt gentagne gange. Britiske prins Harry lever et liv langt væk fra Storbritannien og den kongelige familie, han er født ind i.

Den 15. september fylder han 37 år og kan se tilbage på et år fyldt med skelsættende begivenheder.

For prinsen har valgt at fortælle om livet bag slottets mure.

Det er noget, som går stik imod traditionerne hos den britiske kongefamilie.

Prins Harry arbejder på en "personlig og ærlig" bog om sit liv, lyder det fra forlaget Penguin Random House.

- Jeg skriver denne bog, ikke som den prins, jeg blev født, men som den mand, jeg er blevet, har prinsen udtalt gennem forlaget.

Prins Harry har tidligere vist, at han og hustruen hertuginde Meghan ikke vil skjule deres kritik af den kongelige familie.

I foråret var parret i alverdens medier efter deres interview med den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey.

Interviewet fandt sted i kølvandet på deres beslutning om at forlade kongehuset og slå sig ned i den amerikanske delstat Californien.

Undervejs fortalte prins Harry og hertuginde Meghan blandt andet om deres mistrivsel som kongelige.

Parret følte, at de i deres kamp mod tabloidpressen manglede støtte fra de andre familiemedlemmer.

Det var ikke den eneste afsløring, parret kom med i interviewet, som blev set af mere end 49 millioner mennesker.

Prinsen og hertuginden beskyldte et unavngivet medlem af kongehuset for racisme.

Det medførte spekulationer om, hvorvidt der er racisme i den kongelige familie. Noget, som det britiske kongehus har benægtet på det kraftigste.

Interviewet har medført kurrer på tråden mellem prins Harry og faren, prins Charles, samt hans storebror, 39-årige prins William.

Sidstnævnte har offentligt afvist beskyldningerne om racisme.

Det seneste år har dog ikke kun været præget af et opgør med den kongelige baggrund for prins Harry.

Prinsen er blevet far for anden gang.

I juni i år kom datteren Lilibet "Lili" Diana til verden - opkaldt efter dronning Elizabeth, - hvis kælenavn er Lilibet - og prins Harrys mor, prinsesse Diana.

Parret er i forvejen forældre til toårige prins Archie.

Prins Harry er modsat sin datter født flere tusind kilometer væk fra det solrige Californien. Han er født i London som den yngste søn af prins Charles, den britiske tronfølger, og prinsesse Diana.

Prins Harry var blot 12 år gammel, da han mistede sin mor, som omkom i en trafikulykke i Paris i 1997.

Året forinden var hun blevet skilt fra prins Charles efter et stormfuldt ægteskab.

Prins Harry har siden fortalt, hvordan han i teenageårene lukkede af for sine følelser, som han senere har fået bearbejdet hos en psykolog.

Efter sin mors død vendte prins Harry blikket mod en uddannelse i militæret.

Det bragte ham ad to omgange til missionen i Afghanistan, hvor prinsen var helikopterpilot.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at mine to udsendelser til Afghanistan har ændret retningen af mit liv, har han tidligere fortalt.

Efter udstationeringerne var prins Harry med til at få Invictus Games - et multisportsstævne for soldater og veteraner med psykiske eller fysiske skader - arrangeret.

Det var, før han mødte sin hustru, den amerikanske skuespiller Meghan Markle, som han giftede sig med i 2018.

To år senere valgte de to at rykke til Californien og til Los Angeles, hvor parret bor i et palæ i kystbyen Santa Barbara nord for byen.

Her er de i gang med at skabe deres eget, uafhængige liv.

Prins Harry har fået et job for den californiske konsulentvirksomhed BetterUp, hvor han skal skabe opmærksomhed om god mental sundhed.

Parret har også etableret et produktionsselskab, som skal skabe dokumentarer, spillefilm og børneprogrammer til Netflix.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 19:42

Ny overborgmester er til kongens nytårskur på første arbejdsdag

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på årets første aften på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SF's Sisse Marie Welling, der officielt har første arbejdsdag som Københavns nye overborgmester den 1. januar.

- Jeg er stolt af at repræsentere byen på en dag som i dag, siger hun til den fremmødte presse.

Derudover har både SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S) også fundet vej til den røde løber foran Christian VII's palæ.

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Politikerne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er vært. Værtsrollen overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Regeringens ministre, Folketingets formand og andre officielle gæster har fået en invitation til torsdagens arrangement.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 19:18

Ny overborgmester er til kongens nytårskur på første arbejdsdag

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

De første politikere er begyndt at ankomme til den traditionsrige nytårskur på årets første aften på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SF's Sisse Marie Welling, der officielt har første arbejdsdag som Københavns nye overborgmester den 1. januar.

I år er det for anden gang kong Frederik og dronning Mary, der er værter, efter at dronning Margrethe abdicerede for knap to år siden.

Regeringens ministre, Folketingets formand og andre officielle gæster har fået en invitation til torsdagens arrangement.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek