Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/10/2023 - 12:00

Sæt forårets fuglekasser op i november

Slå de første toner an til endnu mere fuglefløjt i haven ved at hænge redekasser op, når efteråret rusker.

Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Drømmer du om en liflig pippen ude i haven til næste år? Så er det nu, du skal gøre en indsats.

- Det er et oplagt projekt i november at hænge nye redekasser op til fuglene, så de er klar til foråret, når fuglene leder efter steder at bygge rede, siger Marie Uth, der er selvstændig havedesigner og driver siden naturlighavedesign.dk.

Nogle småfugle bruger også redekasserne til at søge ly i om vinteren, fortæller Louise Møller, der er havefaglig konsulent og fagredaktør hos Haveselskabet.

- Samtidig er det fint, at kasserne kan hænge i nogle måneder, så de kommer til at lugte af natur i stedet for at dufte af menneske, siger hun.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvor du placerer fuglenes kommende hjem.

- Det vigtigste er, at de ikke hænger i direkte sol. For så bliver de nemt overophedede. Derfor skal du vælge en skyggeside, der ikke vender direkte mod syd, lyder det fra Marie Uth.

Forskellige fuglearter bruger forskellige typer redekasser. Sætter du mejsekasser op, skal de hænge med god afstand. Dansk Ornitologisk Forening anbefaler cirka en kasse per 200 kvadratmeter.

Hæng gerne flere op, så de små mejser kan flytte ind i en ny kasse, hvis de barsler med kuld nummer to.

- Med mejsekasser er man rimelig sikker på at få beboere. Husk at sætte dem i en højde, så en kat ikke har nem adgang. Det kan være et stykke oppe i et træ eller på en stolpe, siger Louise Møller fra Haveselskabet.

Modsat mejsekasser kan stære- og spurvekasser godt hænge tæt. De arter yngler nemlig gerne mange sammen i kolonier. I øvrigt anbefaler Dansk Ornitologisk Forening, at disse kassers åbning vender mod nord eller øst.

Når du har hængt redekasser op, kan du passende kigge på, hvordan du kan gøre din have endnu mere indbydende for fuglene. Det kan du blandt andet gøre ved at plante planter, de godt kan lide.

- Det kan være planter, der har bær, de kan spise, eller stedsegrønne planter, som giver ly, når det regner og blæser, siger Louise Møller.

Gør det eventuelt også til et efterårsprojekt at bygge et kvashegn. Her slår du nogle træstolper i jorden, så de står parvis. Læg dernæst grene og kviste fra haven lag på lag inden for stolperne.

- Småfugle kan søge ind i de små mellemrum af sådan et kvashegn, fortæller Louise Møller.

Særligt én lille fugl trives i sådan et naturhegn, tilføjer Marie Uth.

- Gærdesmutter bruger meget gerne kvashegn til at bygge rede og til at søge føde i, så med et kvashegn eller en kvasbunke er der gode chancer for at få besøg af gærdesmutten, siger hun.

/ritzau fokus/

København, 04/03/2024 - 13:39

Dar Salim scorer international rolle i spinoff til populær serie

Britta Pedersen/Ritzau Scanpix

Dar Salim skal spille over for den amerikanske skuespiller Chris Pratt i serien "The Terminal List: Dark Wolf".

Skuespiller Dar Salim har fået en fod inden for i Hollywood, efter at han spillede side om side med Jake Gyllenhaal i actionfilmen "The Covenant".

Snart skal danskeren spille over for endnu en verdenskendt stjerne.

Denne gang er det i en spinoffserie til den populære amerikanske tv-serie "The Terminal List", hvor Guardians of the Galaxy-stjernen Chris Pratt er en af hovedrolleindehaverne.

Det skriver flere amerikanske medier, blandt andet Variety.

Serien udspiller sig fem år før "The Terminal List" og udfolder baggrundshistorien for flere af den oprindelige series centrale karakterer.

I spinoffserien, "The Terminal List: Dark Wolf", skal Dar Salim spille karakteren Mohammed "Mo" Farooq, der er en irakisk special operations officer trænet under den amerikanske efterretningstjeneste, CIA.

Ud over Dar Salim er de amerikanske skuespillere Luke Hemsworth og Tom Hopper også på rollelisten.

Dar Salims nye rolle er blot én i en lang række af den danske skuespillers udenlandske projekter.

Han har tidligere spillet med i den populære tv-serie "Game of Thrones" samt i filmene "Exodus: Gods and Kings" fra 2014 og "The Devil's Double" fra 2011.

Derudover er han aktuel i gangsterserien "The Gentlemen", der har premiere i marts.

Herhjemme er den irakiskfødte skuespiller bedst kendt for sin præstation i Underverden-filmene, som han i år modtog den publikumsbestemte EchoPrisen for.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 04/03/2024 - 11:40

Populært DR-program får ny vært

Jonas Madsen overtager værtstjansen på DR-programmet "Versus" efter Sofie Østergaard, der takker af efter fem år.

For nylig kunne seerne se Jonas Madsen i værtsrollen ved børnenes MGP, hvor han sammen med Onkel Reje var garant for glimmer og grandprixstemning.

Fremover bliver han fast inventar som vært på DR-underholdningsprogrammet "Versus", hvor han overtager værtsstafetten fra Sofie Østergaard og fremover skal styre slagets gang, når Hjalte og Tjelle dyster i vilde konkurrencer på tv.

Det oplyser DR til Ekstra Bladet.

- Jeg er enoooormt glad over at få mulighed for at underholde for fuld skrue, når vi igen skal samle hele familien til et drønsjovt program, siger 32-årige Jonas Madsen til Ekstra Bladet.

- "Versus" er et helt fantastisk program, som jeg har set, lige siden det startede med Jacob Riising som vært. Jeg glæder mig helt overdrevet til at vise jer, hvad vi har fundet på, siger han videre.

Den erfarne tv- og podcastvært Sofie Østergaard skal fortsat lave projekter for public service-kanalen, skriver Ekstra Bladet.

Men hun siger farvel til "Versus", som hun har været vært for siden 2019, så hun kan få mere tid til "at udfylde sin vigtigste opgave" som mor til sine tre børn, skriver hun i et opslag på Instagram.

- Derfor må jeg indse, at jeg ikke kan være alle steder og nogle gange må jeg vælge fra. Det har jeg gjort med "Versus", skriver Sofie Østergaard om at forlade rollen som vært på DR-programmet.

- Nu giver jeg stafetten videre, og hvor er det dog dejligt, at den lander hos ingen ringere end Jonas Madsen, skriver hun videre i instagramopslaget.

Jonas Madsen, som er kandidat i journalistik fra Syddansk Universiteter, er ikke ny i værtsrollen. Han er et kendt ansigt blandt det yngre publikum, da han i en årrække har været vært på DR's "Ultra nyt".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 04/03/2024 - 10:00

FAKTA: Motion giver ekko i generne

* Hjerneforskning viser, at din medfødte intelligens bliver påvirket af, hvilke gener du bærer med dig, og at du selv kan påvirke næste generation.

* I et forsøg med mus satte forskerne den ene halvdel af en gruppe hanmus til at motionere, mens den anden halvdel var passiv. Herefter lod man begge grupper parre sig med hunmus, og dernæst studerede man de unger, der kom ud af det.

* Forsøget konkluderede, at ungerne til de motionerende musefædre var mere intelligente end de unger, der havde musefædre, som ikke havde været fysisk aktive.

Kilde: hjerneforsker Troels W. Kjær.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 04/03/2024 - 10:00

Styrk din hjerne med motion og gåture

Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Når du bevæger kroppen, sætter du gang i produktionen af nye hjerneceller, fortæller forsker og forfatter til ny bog.

Der skal mere end mental gymnastik til at holde hjernen skarp hele livet. Fysisk aktivitet spiller nemlig også en rolle for, hvor god form du er i på øverste etage.

Det slår hjerneforsker Troels W. Kjær fast i den nye bog "Gik Einstein til fitness?", som han har skrevet sammen med journalist Jeppe Kyhne Knudsen.

- Fysisk aktivitet frigiver et protein, der kaldes BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor, red.), og det hjælper både med at lave flere nerveceller og flere forbindelser mellem nervecellerne, siger Troels W. Kjær og fortsætter:

- Nerveceller har at gøre med alt, hvad du tænker og gør. Hjernen har en fem millimeter tyk hjernebark, som rummer milliarder af nerveceller, og det er dem, der gør, at vi kan tænke og være kreative, se og høre og bevæge os.

Skabelsen af nye celler og forbindelser på indersiden af din hovedskal er vigtig. For hjernen skrumper støt, fra du er i begyndelsen af tyverne og fremefter. Men den proces kan motion altså være med til delvist at kompensere for. Dog er det ikke hvilken som helst træning, der gør godt.

- Der er nogle få sportsgrene, som skader hjernen på den ene eller anden måde. Blandt dem er amerikansk fodbold, boksning og bjergbestigning, fortæller Troels W. Kjær.

Til gengæld er fodbold uden hovedstød en gevinst for din svindende hjernemasse. Det samme gælder gang, løb, dans, cykling og svømning.

- Forskning tyder på, at svømning er rigtig godt, fordi vi her bruger alle muskelgrupper, og fordi vi ligger ned, mens vi bevæger os, hvilket øger blodgennemstrømningen til hjernen. Men fælles for alle disse sportsgrene er, at de alle styrker hjernen med signalstoffer, der bygger nye nerveceller.

Du behøver dog ikke decideret dyrke en sport for at sætte gang i produktionen af ny hjernekapacitet. En simpel gåtur tæller også med i regnskabet. Det handler om at opbygge en rutine, hvor du giver dig selv de bedste betingelser for at lykkes med at få noget motion, lyder det fra Troels W. Kjær.

- Lad bilen stå, og gå i stedet hen for at handle ind. Få det ind i hverdagen, at du kommer ud og kommer i gang. Nogle gange gør vi hverdagen lidt for let for os selv, hvor det faktisk ville gøre os godt lige at tage en omvej.

Selv gør Troels W. Kjær flere ting i løbet af en almindelig hverdagsuge for at styrke hjernen. På hans arbejdsplads har de for eksempel en regel om, at de et par gange om dagen sammen går et par runder om bygningen for både at få en pause, noget bevægelse og noget frisk luft.

- Derudover plejer jeg at cykle på arbejde, og så har jeg købt en ladcykel, så jeg kan køre hen og hente børnebørn. I min fritid spiller jeg golf, og så bestræber jeg mig på at gå 10.000 skridt hver dag. Jeg har altid min skridttæller på mig. Det har jeg haft i ti år, fortæller hjerneforskeren.

Bogen "Gik Einstein til fitness?" udkommer 12. marts på Politikens Forlag.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek