Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Chicago, 05/11/2022 - 10:46

Biden på valgturné før USA's midtvejsvalg: Vi kan vinde

- Hvis vi taber midtvejsvalget, står vi over for to skrækkelige år, siger præsident Joe Biden i Chicago.

Kevin Lamarque/Reuters

Af: /ritzau/Reuters

USA's præsident, Joe Biden, siger, at han er optimist forud for midtvejsvalget tirsdag, og han insisterer på, at Demokraterne kan vinde kampen om flertallet i Kongressens to kamre.

Han advarer om, at hans administration vil få to hårde år, hvis sejren går til Republikanerne.

- Folkens, jeg køber ikke påstanden om, at vi har problemer. Jeg tror, vi kommer til at vinde. Det gør jeg virkelig, siger den 79-årige præsident, som i weekenden fører valgkamp i Chicago sammen med tidligere præsident Barack Obama.

Biden har i sine taler i Chicago opremset en del af de resultater, som hans administration har opnået med blandt andet nye omfattende investeringer i infrastruktur, på klimaområdet og med nedsættelser af medicinpriser.

Meningsmålinger viser, at Republikanerne potentielt kan vinde store sejre ved kongresvalget, og det konservative parti håber på at vinde kontrol over både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Dette vil i givet faldt give Republikanerne en stærk position i de kommende to års forberedelser af præsidentvalget i 2024. Det er uklart om Biden vil genopstille ved præsidentvalget, hvorved det kan blive et nyt hårdt valgopgør med Donald Trump.

- Hvis vi taber midtvejsvalget, står vi over for to skrækkelige år, siger Biden, som fylder 80 år i denne måned.

- Den gode nyhed er, at jeg har veto-pennen, tilføjer han med henvisning til at præsidentens muligheder for at blokere nye love.

Trump, som har udbredt en konspirationsteori fra den yderste højrefløj om, at han i virkeligheden vandt præsidentvalget i 2020 over Biden, har sendt det hidtil stærkeste signal om, han vil stille op om to år.

Ved et valgmøde i Iowa torsdag sagde Trump:

- Med henblik på at gøre vort land succesfuldt, sikkert og glorværdigt, så er det meget, meget sandsynligt, at jeg går det igen. OK? Det er meget, meget sandsynligt.

I en kommentar til Elon Musks køb af af den sociale medieplatform Twitter sagde den amerikanske præsident fredag:

- Og nu er vi alle bekymrede over en ny udvikling, hvor Elon Musk går ud og køber et foretagende, som udspyr løgne over hele verden. Der er ikke længere ansvarlige redaktører i Amerika. Der er ingen redaktører. Hvordan skal vi få vores børn til at forstå, hvad der er på spil?

Elon Musk, som er verdens rigeste mand med en formue på cirka 234 milliarder dollar, overtog Twitter for 44 milliarder dollar (op mod 330 milliarder kroner).

/ritzau/Reuters

København, 19/12/2025 - 17:09

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Ligheder mellem bog og virkelighed var krænkende, men grundet ytringsfriheden frifindes forfatter og forlag.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren "Rolf". En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi "Rolf" på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

- Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

- Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at "Insula" ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

- Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det.

Dansk Forfatterforenings forperson, Anne Sofie Hammer, er lettet over afgørelsen.

- Nogle gange kan en bog vække anstød, men vi behøver ikke se særlig langt ud over Danmarks grænser for at konstatere, at det så absolut er at foretrække, at bøger gerne må det, skriver hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/12/2025 - 14:17

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Ligheder mellem bog og virkelighed var krænkende, men grundet ytringsfriheden frifindes forfatter og forlag.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren "Rolf". En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi "Rolf" på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

- Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

- Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at "Insula" ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

- Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det fra forlagschefen.

- Det er vigtigt, at vi har vide rammer for ytringsfriheden, og at litteraturen indgår i vores samtale om, hvad samfundet er og kunne være. Vi håber, at dommen betyder, at forfattere fortsat kan skrive frit uden frygt for at blive sagsøgt, siger Simon Pasternak.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek