Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/07/2023 - 10:00

Genbrug eller tekstilaffald? Sådan skal dit tøj sorteres nu

Fremover skal tøj, der ikke er egnet til beklædning, smides ud som tekstilaffald, men det er ikke alt tøj, der er egnet til at blive genanvendt.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Gennem årene har du nok været vant til at sende tøj til genbrug, hvis andre kunne få glæde af det. Hullet og ødelagt tøj er derimod blevet smidt i skraldespanden, hvor det ender med at blive brændt på et affaldsenergianlæg.

Men siden 1. juli har det været et krav, at landets kommuner skal indsamle tekstilaffald fra husstande, så tøj, der ikke er egnet til genbrug, kan blive sendt til genanvendelse.

- Tekstil er en værdifuld ressource, og der bruges enormt meget energi i produktionen, siger specialkonsulent Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening, som er interesseorganisation for de kommunale affaldsselskaber, der står for at indsamle vores affald.

- Hvis vi kan bevare noget af den værdi i stedet for kun at få el og varme, så er det en miljøgevinst, som vi er nødt til at forfølge.

For nogle kan det måske føles lidt uoverskueligt, at vi skal sortere mere. Men det er faktisk ikke så svært, hvis du følger et par råd fra Dansk Affaldsforening.

Som det første skal du overveje, om tøjet stadig kan bruges. Hvis det er pænt og i god stand, skal du give det til genbrug. Det kan for eksempel være til en velgørende organisation. Du kan også prøve at sælge tøjet.

- Det er langt, langt bedre, at tøjet bliver genbrugt. Den største udfordring, vi ser nu, er, at det er nemt for borgeren, at vi henter tekstiler, så nogle borgere undlader at smide brugbart tøj til genbrug.

Det nye er, at du skal sortere udtjent tøj som tekstilaffald, så det kan blive hentet og genanvendt. Tøjet bliver trevlet op og spundet til nye fibre, som bruges til at producere nye produkter.

Tekstilaffald skal afleveres i en lukket pose, og det skal være rent og tørt, fordi beskidt og vådt tøj hurtigt bliver ulækkert at håndtere.

Men du kan ikke smide alt tøj til tekstilaffald.

Udendørstøj som regnjakker, flyverdragter og handsker er typisk imprægneret med det problematiske stof PFAS, og derfor skal det stadig i restaffald. Det skal tasker, bælter og sko også.

EU betragter tekstilproduktion som en af de helt store klimasyndere set ud fra et globalt livscyklusperspektiv. Det vil sige et produkts miljømæssige belastning i et helt livsforløb fra råvarefremstilling til bortskaffelse.

Og det er ikke lige nemt at genanvende alle tekstiler.

- Lagner og håndklæder er forholdsvis nemme at genanvende, men pailletter og lynlåse gør det vanskeligere, siger Nana Winkler og fortsætter:

- Det samme gælder for tøj, som indeholder forskellige fibre. Elastan er et populært materiale, fordi det giver en god pasform, men det er også svært at genanvende.

Hun forklarer, at teknologien udvikler sig hele tiden, og der kommer løbende nye muligheder for at genanvende tekstiler.

- Vi holder selvfølgelig øje med, om vi får den tilsigtede miljøgevinst, når vi sætter så stort og omkostningstungt et apparat i gang, siger hun.

Som forbrugere kan vi også selv gøre en forskel, når vi køber tøj.

Det bedste vil ifølge Nana Winkler være, hvis vi vænner os til at vælge tøj i god kvalitet og kun købe det, som vi rent faktisk har brug for.

/ritzau fokus/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek