Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/07/2023 - 10:00

Genbrug eller tekstilaffald? Sådan skal dit tøj sorteres nu

Fremover skal tøj, der ikke er egnet til beklædning, smides ud som tekstilaffald, men det er ikke alt tøj, der er egnet til at blive genanvendt.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Gennem årene har du nok været vant til at sende tøj til genbrug, hvis andre kunne få glæde af det. Hullet og ødelagt tøj er derimod blevet smidt i skraldespanden, hvor det ender med at blive brændt på et affaldsenergianlæg.

Men siden 1. juli har det været et krav, at landets kommuner skal indsamle tekstilaffald fra husstande, så tøj, der ikke er egnet til genbrug, kan blive sendt til genanvendelse.

- Tekstil er en værdifuld ressource, og der bruges enormt meget energi i produktionen, siger specialkonsulent Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening, som er interesseorganisation for de kommunale affaldsselskaber, der står for at indsamle vores affald.

- Hvis vi kan bevare noget af den værdi i stedet for kun at få el og varme, så er det en miljøgevinst, som vi er nødt til at forfølge.

For nogle kan det måske føles lidt uoverskueligt, at vi skal sortere mere. Men det er faktisk ikke så svært, hvis du følger et par råd fra Dansk Affaldsforening.

Som det første skal du overveje, om tøjet stadig kan bruges. Hvis det er pænt og i god stand, skal du give det til genbrug. Det kan for eksempel være til en velgørende organisation. Du kan også prøve at sælge tøjet.

- Det er langt, langt bedre, at tøjet bliver genbrugt. Den største udfordring, vi ser nu, er, at det er nemt for borgeren, at vi henter tekstiler, så nogle borgere undlader at smide brugbart tøj til genbrug.

Det nye er, at du skal sortere udtjent tøj som tekstilaffald, så det kan blive hentet og genanvendt. Tøjet bliver trevlet op og spundet til nye fibre, som bruges til at producere nye produkter.

Tekstilaffald skal afleveres i en lukket pose, og det skal være rent og tørt, fordi beskidt og vådt tøj hurtigt bliver ulækkert at håndtere.

Men du kan ikke smide alt tøj til tekstilaffald.

Udendørstøj som regnjakker, flyverdragter og handsker er typisk imprægneret med det problematiske stof PFAS, og derfor skal det stadig i restaffald. Det skal tasker, bælter og sko også.

EU betragter tekstilproduktion som en af de helt store klimasyndere set ud fra et globalt livscyklusperspektiv. Det vil sige et produkts miljømæssige belastning i et helt livsforløb fra råvarefremstilling til bortskaffelse.

Og det er ikke lige nemt at genanvende alle tekstiler.

- Lagner og håndklæder er forholdsvis nemme at genanvende, men pailletter og lynlåse gør det vanskeligere, siger Nana Winkler og fortsætter:

- Det samme gælder for tøj, som indeholder forskellige fibre. Elastan er et populært materiale, fordi det giver en god pasform, men det er også svært at genanvende.

Hun forklarer, at teknologien udvikler sig hele tiden, og der kommer løbende nye muligheder for at genanvende tekstiler.

- Vi holder selvfølgelig øje med, om vi får den tilsigtede miljøgevinst, når vi sætter så stort og omkostningstungt et apparat i gang, siger hun.

Som forbrugere kan vi også selv gøre en forskel, når vi køber tøj.

Det bedste vil ifølge Nana Winkler være, hvis vi vænner os til at vælge tøj i god kvalitet og kun købe det, som vi rent faktisk har brug for.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek