Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/07/2023 - 10:00

Genbrug eller tekstilaffald? Sådan skal dit tøj sorteres nu

Fremover skal tøj, der ikke er egnet til beklædning, smides ud som tekstilaffald, men det er ikke alt tøj, der er egnet til at blive genanvendt.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Gennem årene har du nok været vant til at sende tøj til genbrug, hvis andre kunne få glæde af det. Hullet og ødelagt tøj er derimod blevet smidt i skraldespanden, hvor det ender med at blive brændt på et affaldsenergianlæg.

Men siden 1. juli har det været et krav, at landets kommuner skal indsamle tekstilaffald fra husstande, så tøj, der ikke er egnet til genbrug, kan blive sendt til genanvendelse.

- Tekstil er en værdifuld ressource, og der bruges enormt meget energi i produktionen, siger specialkonsulent Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening, som er interesseorganisation for de kommunale affaldsselskaber, der står for at indsamle vores affald.

- Hvis vi kan bevare noget af den værdi i stedet for kun at få el og varme, så er det en miljøgevinst, som vi er nødt til at forfølge.

For nogle kan det måske føles lidt uoverskueligt, at vi skal sortere mere. Men det er faktisk ikke så svært, hvis du følger et par råd fra Dansk Affaldsforening.

Som det første skal du overveje, om tøjet stadig kan bruges. Hvis det er pænt og i god stand, skal du give det til genbrug. Det kan for eksempel være til en velgørende organisation. Du kan også prøve at sælge tøjet.

- Det er langt, langt bedre, at tøjet bliver genbrugt. Den største udfordring, vi ser nu, er, at det er nemt for borgeren, at vi henter tekstiler, så nogle borgere undlader at smide brugbart tøj til genbrug.

Det nye er, at du skal sortere udtjent tøj som tekstilaffald, så det kan blive hentet og genanvendt. Tøjet bliver trevlet op og spundet til nye fibre, som bruges til at producere nye produkter.

Tekstilaffald skal afleveres i en lukket pose, og det skal være rent og tørt, fordi beskidt og vådt tøj hurtigt bliver ulækkert at håndtere.

Men du kan ikke smide alt tøj til tekstilaffald.

Udendørstøj som regnjakker, flyverdragter og handsker er typisk imprægneret med det problematiske stof PFAS, og derfor skal det stadig i restaffald. Det skal tasker, bælter og sko også.

EU betragter tekstilproduktion som en af de helt store klimasyndere set ud fra et globalt livscyklusperspektiv. Det vil sige et produkts miljømæssige belastning i et helt livsforløb fra råvarefremstilling til bortskaffelse.

Og det er ikke lige nemt at genanvende alle tekstiler.

- Lagner og håndklæder er forholdsvis nemme at genanvende, men pailletter og lynlåse gør det vanskeligere, siger Nana Winkler og fortsætter:

- Det samme gælder for tøj, som indeholder forskellige fibre. Elastan er et populært materiale, fordi det giver en god pasform, men det er også svært at genanvende.

Hun forklarer, at teknologien udvikler sig hele tiden, og der kommer løbende nye muligheder for at genanvende tekstiler.

- Vi holder selvfølgelig øje med, om vi får den tilsigtede miljøgevinst, når vi sætter så stort og omkostningstungt et apparat i gang, siger hun.

Som forbrugere kan vi også selv gøre en forskel, når vi køber tøj.

Det bedste vil ifølge Nana Winkler være, hvis vi vænner os til at vælge tøj i god kvalitet og kun købe det, som vi rent faktisk har brug for.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek