Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/07/2023 - 10:00

Genbrug eller tekstilaffald? Sådan skal dit tøj sorteres nu

Fremover skal tøj, der ikke er egnet til beklædning, smides ud som tekstilaffald, men det er ikke alt tøj, der er egnet til at blive genanvendt.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Gennem årene har du nok været vant til at sende tøj til genbrug, hvis andre kunne få glæde af det. Hullet og ødelagt tøj er derimod blevet smidt i skraldespanden, hvor det ender med at blive brændt på et affaldsenergianlæg.

Men siden 1. juli har det været et krav, at landets kommuner skal indsamle tekstilaffald fra husstande, så tøj, der ikke er egnet til genbrug, kan blive sendt til genanvendelse.

- Tekstil er en værdifuld ressource, og der bruges enormt meget energi i produktionen, siger specialkonsulent Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening, som er interesseorganisation for de kommunale affaldsselskaber, der står for at indsamle vores affald.

- Hvis vi kan bevare noget af den værdi i stedet for kun at få el og varme, så er det en miljøgevinst, som vi er nødt til at forfølge.

For nogle kan det måske føles lidt uoverskueligt, at vi skal sortere mere. Men det er faktisk ikke så svært, hvis du følger et par råd fra Dansk Affaldsforening.

Som det første skal du overveje, om tøjet stadig kan bruges. Hvis det er pænt og i god stand, skal du give det til genbrug. Det kan for eksempel være til en velgørende organisation. Du kan også prøve at sælge tøjet.

- Det er langt, langt bedre, at tøjet bliver genbrugt. Den største udfordring, vi ser nu, er, at det er nemt for borgeren, at vi henter tekstiler, så nogle borgere undlader at smide brugbart tøj til genbrug.

Det nye er, at du skal sortere udtjent tøj som tekstilaffald, så det kan blive hentet og genanvendt. Tøjet bliver trevlet op og spundet til nye fibre, som bruges til at producere nye produkter.

Tekstilaffald skal afleveres i en lukket pose, og det skal være rent og tørt, fordi beskidt og vådt tøj hurtigt bliver ulækkert at håndtere.

Men du kan ikke smide alt tøj til tekstilaffald.

Udendørstøj som regnjakker, flyverdragter og handsker er typisk imprægneret med det problematiske stof PFAS, og derfor skal det stadig i restaffald. Det skal tasker, bælter og sko også.

EU betragter tekstilproduktion som en af de helt store klimasyndere set ud fra et globalt livscyklusperspektiv. Det vil sige et produkts miljømæssige belastning i et helt livsforløb fra råvarefremstilling til bortskaffelse.

Og det er ikke lige nemt at genanvende alle tekstiler.

- Lagner og håndklæder er forholdsvis nemme at genanvende, men pailletter og lynlåse gør det vanskeligere, siger Nana Winkler og fortsætter:

- Det samme gælder for tøj, som indeholder forskellige fibre. Elastan er et populært materiale, fordi det giver en god pasform, men det er også svært at genanvende.

Hun forklarer, at teknologien udvikler sig hele tiden, og der kommer løbende nye muligheder for at genanvende tekstiler.

- Vi holder selvfølgelig øje med, om vi får den tilsigtede miljøgevinst, når vi sætter så stort og omkostningstungt et apparat i gang, siger hun.

Som forbrugere kan vi også selv gøre en forskel, når vi køber tøj.

Det bedste vil ifølge Nana Winkler være, hvis vi vænner os til at vælge tøj i god kvalitet og kun købe det, som vi rent faktisk har brug for.

/ritzau fokus/

Oslo, 19/12/2025 - 10:07

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Kronprins Haakon beskriver den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere.

- Når vi sidder stille, kan det se ud til, at hun har det helt fint. Men vi kan se, at hun kæmper mere med vejrtrækningen, siger kronprinsen til NRK.

Han forklarer, at det blandt andet ikke længere er muligt at dyrke skiløb eller gå på vandreture, som kronprinsparret tidligere har gjort sammen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 19/12/2025 - 10:03

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek