Fritidsaktiviteter kan få børnene væk fra skærmen og give dem et fællesskab.
Men hvad gør du, hvis dit barn ikke vil afsted?
Balancen mellem at skubbe på og samtidig lytte og respektere barnets ønske kan være svær at finde som forælder, forklarer pædagogisk konsulent og familievejleder Christina Abildgaard.
- Jo mere vi presser, jo mere holder barnet fast. Tryk avler modtryk, siger hun og uddyber:
- Derfor er det først og fremmest vigtigt at lytte til sit barn. Det skal være sjovt for barnet, og lysten skal være der. Det nytter ikke noget, at det er forældrenes ambitioner, der skal drive det.
For når barnet nægter at gå ind på fodboldbanen eller ikke vil afsted til spejder, er det, fordi barnet ikke er lige så klar til at gå i gang med den nye fritidsaktivitet, som mor eller far er, lyder det fra Christina Abildgaard.
- Det kan godt være en sorg som forælder, hvis man selv har en stor kærlighed til en bestemt sport. Men det er vigtigt at give barnet plads. Så kan det sagtens være, at barnet selv vælger aktiviteten til, hvis presset forsvinder, siger hun.
Men opgaven kan være svær, påpeger den pædagogiske konsulent.
Som forælder kan du stå i et scenarie, hvor du har betalt et kontingent for et halvt eller et helt år, og så vil barnet ikke afsted.
Her kan det være fint at være vedholdende til en vis grænse, siger Christina Abildgaard.
- Du kan for eksempel sige, at I sammen tager afsted de første fem gange og prøver det af. Så kan barnet selv beslutte, om det vil være med eller kigge på. Og hvis det så stadig ikke fungerer, er det okay at sige fra, foreslår hun.
Det handler om at give barnet nogle rammer, hvor det stadig har noget albuerum og følelsen af at være kaptajn på eget skib, uddyber Christina Abildgaard.
I Danmark har vi udviklet en kultur, hvor det er normalt, at børn skal gå til rigtig meget, siger Janne R. Mortensen. Hun er ekspert i præstationspsykologi og ejer af Mental Motion.
- Allerede fra 0. klasse har børn lange skoledage. Og det betyder, at de ofte er fyldt op, når de kommer fra skole og SFO, siger hun og fortsætter:
- Så hvis barnet ikke vil afsted til en fritidsaktivitet, er det ikke nødvendigvis et udtryk for modstand på den specifikke aktivitet, men mere at der ikke er mere overskud at give af.
Ifølge Janne R. Mortensen er der ingen grund til at forcere, at barnet skal gå til noget, fordi det gør "man" bare.
- Jeg ville ikke være så bange for at vente til, at mit barn var lidt ældre og mere modent til at håndtere flere input på en dag og dermed selv havde lysten eller kunne tage initiativet, siger hun og uddyber:
- Mens børnene er små, skal vi ikke være så bange for at gå imod den kultur, vi har, og sige, at mit barn ikke skal gå til noget, før det selv kan sætte ord på at have lysten, siger Janne R. Mortensen.
Det bakker pædagogisk konsulent og familievejleder Christina Abildgaard op om.
- Jeg synes, at familier skal huske at gå til familie - altså at man som forælder har en bevidsthed om at have kvalitetstid uden skærm og gryder, der skal røres i. Den nære kontakt giver så meget mere end at skulle afsted til svømning og så videre, siger hun.
/ritzau fokus/
