Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/03/2024 - 08:00

Mille Dinesen: Jeg har fundet styrke i at bede om hjælp

Det styrker ens relationer, hvis man tør række ud efter hjælp, mener skuespiller Mille Dinesen, der er aktuel i komedien "Jagtsæson 2: I medgang og modgang".

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Skuespiller Mille Dinesen har i mange år klaret det hele selv.

Hun har balanceret familieliv og karriere, madpakker og optagelser stort set på egen hånd.

Hvis det handlede om hende selv eller karrieren, havde hun svært ved at række ud. Indtil det gik op for hende, at hun gjorde sig selv en bjørnetjeneste.

- Det er egentlig en svaghed ikke at kunne bede om hjælp. Ubevidst har jeg nok tænkt det mere som en styrke at være så stærk, som jeg var, og at jeg kunne fikse det hele selv, siger Mille Dinesen, der før i tiden kun formåede at bede om en hjælpende hånd, hvis det omhandlede hendes søn.

Mille Dinesen er biografaktuel i komedien "Jagtsæson 2: I medgang og modgang", hvor hun spiller karakteren Eva, der om nogen har svært ved at bede om hjælp og roder sig ud i den ene løgn efter den anden for ikke at tabe ansigt.

I efterfølgeren til publikumssuccesen "Jagtsæson" fra 2019 får seerne et gensyn med venindetrioen Eva, Marlene og Bella. De to andre roller spilles af henholdsvis Lærke Winther og Stephania Potalivo.

Eva har mistet sit job, og da veninden Bella skal giftes, øjner Eva muligheden for at kombinere polterabend med jobsøgning. Det ender selvfølgelig med misforståelser, sjov og ballade.

Omend der i filmen er skruet på knapperne, kan Mille Dinesen, der nok er bedst kendt for sin hovedrolle i tv-serien "Rita", genkende udfordringen.

- Det er jo fint at ville klare sine problemer selv, men det kan også være hårdt. Jeg har selv fået utroligt meget ud af at bede om hjælp, siger hun.

For Mille Dinesen har det tidligere handlet om ikke at se sårbar ud, og at andre ikke skal tro, at hun ikke kan klare tingene selv.

Men det er ærgerligt, synes skuespilleren, for vores relationer til andre mennesker er en stor del af at være menneske.

- Man får egentlig meget mere ud af tilværelsen, hinanden og kærligheden, hvis man åbner op og rækker ud efter en hjælpende hånd i stedet for at have en stolthed, der handler om ikke at ville knækkes eller se sårbar ud.

Skuespillerens egen stolthed stammer fra at skulle leve op til andres billeder af hende.

- Folk har tænkt, at jeg var den her stærke, sjove kvinde, der altid lige klarer det hele. Men ligesom alle andre er jeg også bare lille og sårbar, samtidig med at jeg jo er et nuanceret menneske med alle mulige forskellige sider, siger hun.

Som den 50-årige skuespiller er blevet ældre, har fået erfaring og lært sig selv bedre at kende, er det blevet nemmere for hende at sige fra og udtrykke følelser, uden at det bliver et tabu eller rammer stoltheden, fortæller hun.

- Det er måske noget, der kommer med alderen, men jeg ved i højere grad, hvem jeg er, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil, end da jeg var yngre, siger hun og tilføjer:

- Jeg føler ikke, at jeg skal behage alle mulige mennesker, hvor tidligere kunne det hænge sammen med, at jeg gerne ville indordne mig alle de sammenhænge, jeg var i.

I privaten bor Mille Dinesen alene med sønnen Eddie fra sit tidligere forhold. Forældreparret gik fra hinanden, da Eddie var ganske lille, og de har i dag en deleordning på ti dage hos mor og fire hos far.

- Da han var helt lille, var det mega hårdt, og jeg bad da også om hjælp fra min familie. Men jeg kunne sagtens have gjort det meget mere, siger hun og fortsætter:

- Når jeg beder om hjælp, så oplever jeg bare, hvor pissedejligt det er for alle. Jeg bliver aflastet, folk vil vildt gerne hjælpe, og Eddie synes, det er toppen - what's not to like, siger hun.

Derfor er det godt at kunne trække på familie eller venner, mener Mille Dinesen, for hun oplever, at folk hjertens gerne giver en hånd med, hvis der er brug for det.

- Jeg tror, at man tænker, at det er en byrde, og at man ikke kan tillade sig at bede om hjælp, fordi andre har nok at se til. Men jeg oplever, at folk virkelig gerne vil hjælpe, siger hun og fortsætter:

- Jeg elsker selv at hjælpe. Hvis der er nogle, der kommer og beder om hjælp, så er der ikke det i verden, jeg ikke vil gøre, siger hun.

"Jagtsæson 2: I medgang og modgang" kan ses i biografer landet over.

/ritzau/

København, 24/11/2025 - 20:30

Kulturkommentator på Ekstra Bladet er opsagt efter personalesag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En personalesag har ført til, at René Fredensborg ikke længere skal være kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Journalisten René Fredensborg er blevet opsagt som kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Det skriver han i et opslag på Instagram-profilen til hans radioprogram "En Gonzo skifter spor".

- Jeg er blevet gjort bekendt med en personalesag, som har ført til, at jeg desværre ikke længere er ansat på Ekstra Bladet, skriver René Fredensborg.

Han tilføjer, at han på nuværende tidspunkt ikke kan komme med yderligere kommentarer, fordi der er en intern proces i gang.

- Jeg vil dog understrege, at der ikke er tale om nogen form for MeToo-sag eller anklage om fysisk grænseoverskridende adfærd eller lignende. Og jeg har heller ikke smuglet eller taget stoffer i arbejdstiden, skriver journalisten videre.

Det sidste kan læses som en henvisning til hans fyring fra Radio24syv tilbage i 2018.

Han blev fyret fra radiostationen, efter at han smuglede stoffer til Folkemødet på Bornholm i en autocamper. Det var to kolleger, der uden at kende til stofferne kørte autocamperen gennem Sverige til Bornholm.

Den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, bekræfter over for mediet, at René Fredensborg ikke længere er ansat.

Heller ikke han uddyber, hvad der ligger til grund for afskedigelsen, som Ekstra Bladet selv omtaler som en fyring.

- Jeg kan bekræfte, at vi har stoppet samarbejdet, men det er en personalesag, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke kommentere det yderligere, siger Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

I årene har han anmeldt en lang række film, tv-serier og kommentator. Han har desuden skrevet mange ledere.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er Fredensborg vært på det selvbiografiske radioprogram "En Gonzo skifter spor" på radiostationen R8Dio.

Tidligere har han foruden Radio24syv arbejdet for blandt andet Euroman og filmmagasinet Ekko.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 15:42

Pernille Rosendahl: Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sangeren Pernille Rosendahl måtte overveje, om hendes familie havde økonomi til, hvis musikbranchen vendte hende ryggen efter deltagelse i sexisme-dokumentar.

I 2022 sidder sangeren Pernille Rosendahl nervøst ved sit køkkenbord og bruger et Excel-ark til at danne sig et overblik over sin families økonomi.

Med sig har hun sin ægtemand, den tidligere finansminister Kristian Jensen.

Pernille Rosendahl har lige indvilget i at dele sine oplevelser med sexisme i musikbranchen i en DR-dokumentar.

Parret skal regne ud, om de har råd til den tabte indtægt, som Pernille Rosendahl er overbevist om vil være en af konsekvenserne ved at stå frem.

Det fortæller Pernille Rosendahl i erindringsbogen "Lille kæmper", som netop er udkommet.

53-årige Pernille Rosendahl har været en del af den danske musikscene siden begyndelsen af 90'erne. Her blev hun korsanger i det danske rockband Savage Rose og blev senere kendt landet over, da hun dannede bandet Swan Lee.

I 2007 skabte hun sammen med sin daværende mand, bassisten Johan Wohlert, bandet The Storm, som blev opløst i 2013.

Efterfølgende har Pernille Rosendahl optrådt som solist.

Gennemgangen af Excel-arket viser, at familiens økonomi godt kan bære en nedgang, da Kristian Jensen har fast job. Men situationen presser hende stadig.

- Jeg er ikke meget for det. Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand, skriver Pernille Rosendahl i "Lille kæmper".

Pernille Rosendahl møder op til optagelserne til dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", der tilfældigvis filmes i de samme bygninger, hvor hun øvede med sit tidligere band Swan Lee.

- At genbesøge alle oplevelserne har sat hele mit nervesystem i alarmberedskab. Det føles, som om mit blod er fyldt med små pigge. Som om små, rastløse pindsvin løber forvildet rundt inde i min krop, skriver hun i bogen.

Efter at have set første afsnit af serien var hendes vrede ikke rettet mod de enkelte mænd, der havde opført sig sexistisk, beskriver hun videre. Hun var derimod vred på de institutioner og systemer, der ikke tager ansvar og ser stiltiende til.

Siden sin medvirken i dokumentaren har Pernille Rosendahl haft et nyt fokus, når hun skal udvælge, hvem hun vil arbejde sammen med.

- Tænk, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af, hvor fedt det er ikke primært at arbejde sammen med mænd. Tonen er ganske enkelt en anden, jo flere forskellige mennesker der er i et lokale.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek