Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/05/2022 - 10:56

OVERBLIK: Sådan forholder partierne sig til Hjorts immunitet

Rigsadvokaten indstiller til, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen (V) i sag om mulig lækage.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Partilederne i Folketinget har i denne uge været til møder hos justitsminister Mattias Tesfaye (S).

Møderne har handlet om Rigsadvokatens indstilling om at rejse tiltale i sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Han er sigtet for at have lækket statshemmeligheder.

Hvis Claus Hjort Frederiksen skal tiltales, kræver det, at et flertal i Folketinget ophæver han immunitet. Altså 90 mandater.

Her er et overblik over, hvordan partierne forholder sig til sagen.

* Partier, der vil ophæve immunitet, 67 mandater:

- Socialdemokratiet.

- SF.

- Frie Grønne.

* Partier, der vil stemme imod, 90:

- Venstre.

- Nye Borgerlige.

- Liberal Alliance.

- De Konservative.

- Enhedslisten.

- Dansk Folkeparti.

- De seks DF-afhoppere, som er løsgængere.

- Løsgænger Naser Khader.

- Løsgænger Orla Østerby.

* Partier, der er uafklaret, 16:

- De Radikale (14 mandater).

- Alternativet (1 mandat).

- Kristendemokraterne (1 mandat).

* Derudover er der fire nordatlantiske mandater samt to andre løsgængere i Folketinget, heriblandt Lars Løkke Rasmussen (nu formand for Moderaterne).

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek