Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/01/2023 - 10:00

Punkteret på vejen? Lap eller skift dit bildæk på tyve minutter

Du har måske aldrig lært, hvad du skal gøre, hvis dit dæk punkterer. Eksperter fortæller dig her, hvordan du hurtigt lapper eller skifter hjulet.

Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Bump, bump, bump.

Du er ude at køre, og så sker det: Du er punkteret.

Hvad gør du, hvis uheldet er ude?

Det kan tekniker Martin Andersen fra bilejernes organisation, FDM, svare på.

- Det er en god idé at læse bilens instruktionsbog. Der ligger en vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du punkterer, siger han.

Uanset hvor du punkterer, skal du sørge for at trække ind et sted med fast underlag.

- Hvis du holder på landevejen, så tag en gul vest på, når du træder ud af bilen, og opsæt en advarselstrekant for at advare andre bilister. Sluk bilen, sæt den i første gear, og træk håndbremsen, siger Martin Andersen.

Der er to scenarier: Bilen har enten et reservehjul eller et reparationskit til at lappe dækket.

1) Reservehjul.

Hvis du har et reservehjul, kan du skifte det punkterede hjul på cirka tyve minutter.

Det er som regel spændt fast i bagagerummet eller under bilen og skal løsnes. Martin Andersen forklarer, at reservehjulet ligger sammen med en donkraft og en hjulnøgle:

- Hvis du har stålfælge på dine dæk, skal hjulkapslen af. Så skal du bruge hjulnøglen og løsne hjulboltene med en halv omgang.

Nu skal du have fat i donkraften, og her er bilens instruktionsbog en god hjælper.

- Dér kan du se løftepunkterne på bilen. På donkraftens og på bilens paneler vil der være nogle markeringer med små pile, som viser, hvor du skal sætte donkraften.

Når du har hejst donkraften, kan du skrue hjulboltene helt af og fjerne hjulet.

- Men det er meget vigtigt, at du ikke kravler ind under bilen, for den står jo kun på den her donkraft. Der er ikke nogen sikkerhed, som du har på et værksted, hvor du har en buk eller en lift til at holde bilen.

Så skal reservehjulet sættes på plads på akslen. Det gør du ved at sætte hjulboltene på med fingrene og spænde den på kryds med hjulnøglen.

- På den måde sørger man for, at hjulet kommer helt på plads. For eksempel hvis man starter i venstre hjørne og ender i nederste højre hjørne, siger Martin Andersen.

Donkraften skal sænkes, før du kan spænde boltene helt til.

Martin Andersen understreger, at du ikke kan vide, hvor meget hjulet skal spændes, og det kan godt være noget af en kraftanstrengelse at bruge den lille hjulnøgle:

- En voksen mand skal tage rigtig godt fat og eventuelt træde på den. Så hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har spændt hjulet ordentligt, så ring til vejhjælpen, og kør altid direkte på værksted efter.

2) Dækreparationskit.

Der er biler, som ikke har et reservehjul. De har i stedet et lappekit, fortæller teknisk chef fra virksomheden SOS Dansk Autohjælp Jeppe Damgaard:

- Mange ved ikke, at de har det. Det ligger ofte i et skjult rum i bagagerummet.

Det er som regel en lille plastikboks med en kompressor, en bøtte væske og en instruktionsbog.

Størstedelen af nye biler har reparationssættet liggende i bilen frem for reservehjulet. Og det er hurtigere end at skifte et hjul, fortæller han.

- Du sætter slangen på dækventilen og stikket på cigarettænderen i bilen. Det tager ikke lang tid - måske fem minutter.

Herefter begynder lappevæsken at sprede sig inde i hjulet.

- Det pumper skum ind i dækket og pumper dækket op med luft efterfølgende, siger Jeppe Damgaard.

Afhængigt af producenten skal du derefter oftest køre et par kilometer, holde ind til siden og kontrollere dæktrykket på ny.

Du skal på værksted, uanset om du bruger lappekit eller reservehjul.

- Et reservehjul er et nødhjul til midlertidigt brug, så det skal skiftes alligevel.

- Og dækskummet i lappekittet ødelægger dækket, så det er kun til nødstilfælde og skal 100 procent skiftes efter, siger Jeppe Damgaard.

/ritzau fokus/

København, 08/12/2025 - 12:48

Anders Lund Madsen mindes sin bror: Jeg savner ham meget

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

En måned inden sin død medvirkede Peter Lund Madsen i et quizprogram sammen med sin bror, som nu minder seerne om, at alting slutter en dag.

Den kendte læge, psykiater og mediepersonlighed Peter Lund Madsen nåede måneden inden sin pludselige død i august at medvirke i quizprogrammet "Jagten på Danmarkshistorien" sammen med sin bror, journalist Anders Lund Madsen.

Mandag aften kan programmet ses på DR1.

I den anledning har Anders Lund Madsen delt en videobesked på DR1's instagramprofil, som flere end 175.000 brugere følger, med budskabet:

- Husk, at alting slutter en dag. Også for dig. Så kys nogen, hellere i dag end i morgen, og pas på dig selv. Jeg savner ham meget, siger en tydeligt berørt Anders Lund Madsen.

I videoen mindes Anders Lund Madsen optagelserne, som fandt sted på Kronborg i juli.

- Mit hjerte synger af glæde derved, for han var så glad den dag, fortæller Anders Lund Madsen om sin tre år ældre storebror.

- Vi lo så meget. Solen skinnede ud over Øresund. Ingen fare lurede. Og alting var så godt. Det var sådan en dejlig dag, siger Anders Lund Madsen til seerne.

Ifølge Anders Lund Madsen er brødrenes deltagelse i "Jagten på Danmarkshistorien" sidste gang, man kan opleve Peter Lund Madsen.

Anders Lund Madsen beskriver, at han ikke blot har mistet sin bror, han har også mistet sit livsvidne og sin bedste ven.

Han nævner blandt andet, at han nu er den sidste, der ved, hvad nummerpladen var på familiens første Saab, og hvordan familiens juletræ så ud i 1974, hvor brødrenes far endelig fik sin vilje med lamettaen.

- Og om lidt er jeg også død, og så er det også væk. Om 100 år er alting glemt. Og det er også godt nok. Fred være med det. Verden skal nok klare sig. Men minderne har vi da lov til at have, siger Anders Lund Madsen.

Peter Lund Madsen døde 10. august af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.

Han døde på stedet under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.

Han har efterladt sig sin hustru og parrets to sønner.

Han blev 65 år gammel.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 08/12/2025 - 10:23

TV 2-korrespondent gift i New York: Fejrede bryllup med burger

Zz/Ndz/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix

Journalisten Celina Liv Danielsen og modellen Victor Nylander har "tied the knot", som man siger "over there" i USA, når par bliver smedet sammen.

Om der blev sagt "yes", "I Do" eller noget helt tredje fremgår ikke, men TV 2's USA-korrespondent Celina Liv Danielsen og modellen Victor Nylander har efter over ti års forhold giftet sig i New York, hvor de har boet i en årrække.

Det afslører bruden på det sociale medie Instagram, hvor hun har delt en stribe bryllupsbilleder.

I opslaget afslører hun, at parret blev gift på rådhuset, og at det foregik helt low key, som man siger "over there" - afslappet og stille og roligt.

- Det fineste, stille øjeblik midt i en ellers larmende by. Fejringen foregik selvfølgelig på en diner i nærheden med en burger og en kop kaffe efterfulgt af en gåtur gennem gaderne, skriver Celina Liv Danielsen i opslaget.

- Jeg elsker dig, os, vores lille storbyfamilie og det liv, vi har skabt sammen, skriver bruden direkte henvendt til Victor Nylander.

Sammen er Celina Liv Danielsen og Victor Nylander forældre til sønnen Bruce, der kom til verden i New York tidligere på året.

Celina Liv Danielsen, der kommer fra Sakskøbing på Lolland, er uddannet journalist fra Roskilde Universitet.

Under uddannelsen tilbragte hun et semester i New York, og så var hun i praktik på TV 2.

Her mødte hun korrespondenten Jesper Steinmetz, som fortalte, at hans producer havde sagt op. Den stilling fik Celina Liv Danielsen efterfølgende, fortalte hun i et interview med Lolland-Falsters Folketidende sidste år.

I dag er hun selv korrespondent med base i New York.

Også hendes kæreste har hele verden som sin arbejdsplads. Victor Nylander har blandt andet været kampagnemodel for Calvin Klein og Dior Homme og gået show for Prada.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Tyg og smør dig til mindre tør mund

* Døjer man med mundtørhed, er man i større risiko for at få syreskader. Derfor skal man holde lidt igen med indtag af syreholdige drikke- og fødevarer. Det gælder eksempelvis citrusfrugter og sodavand.

* Er man glad for appelsinjuice - som indeholder syre - kan man dog godt drikke det og så skylle efter med vand bagefter.

* Det kan stimulere spytproduktionen at tygge på noget. Det kan være sprøde, vandholdige grøntsager som agurk, peberfrugt og icebergsalat.

* Sørg for at holde tænder og slimhinder fugtede. Man kan tage små mundfulde vand nogle gange i timen. Man kan også putte vand i en lille sprayflaske, for det virker faktisk bedre med en forstøver. Man kan også købe mundspray tilsat noget, der holder på fugten.

* Sukkerfri pastiller kan hjælpe med at sætte gang i spytproduktionen. De kan dog virke afførende, da der - selv om de er sukkerfri - er sukkeralkoholer i. Undgå sukkerfri bolsjer, som er meget syrlige.

* Til natten fungerer det typisk bedst at smøre med en fugtbevarende gelé på tungeryggen, ganen og kinderne. Man kan også smøre med vegetabilske olier som rapsolie, vindruekerneolie, kokosolie og olivenolie, hvis man kan lide bismagen.

* Drik ikke for meget kaffe - det vil sige over fem kopper - for så begynder det at have en vanddrivende effekt, og dehydrering kan også medføre nedsat spytproduktion. Te skal man heller ikke indtage for meget af, da det også har en vanddrivende effekt.

Kilde: Anne Marie Lynge Pedersen, som er professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Medicin kan give tør mund

Den hyppigste årsag til mundtørhed er bivirkninger af medicin. Omkring 1500 typer medicin kan have mundtørhed som bivirkning. Blandt de hyppigste er:

* Midler mod psykiske sygdomme.

* Stærke smertestillende midler (opioider).

* Nogle blodtrykssænkende midler.

* Vanddrivende medicin.

* Midler mod allergi.

* Astmamedicin.

* Cellegift (kemoterapi).

Kilde: Patienthåndbogen, som drives af stat, regioner og kommuner.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek