Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/01/2023 - 10:00

Punkteret på vejen? Lap eller skift dit bildæk på tyve minutter

Du har måske aldrig lært, hvad du skal gøre, hvis dit dæk punkterer. Eksperter fortæller dig her, hvordan du hurtigt lapper eller skifter hjulet.

Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Bump, bump, bump.

Du er ude at køre, og så sker det: Du er punkteret.

Hvad gør du, hvis uheldet er ude?

Det kan tekniker Martin Andersen fra bilejernes organisation, FDM, svare på.

- Det er en god idé at læse bilens instruktionsbog. Der ligger en vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du punkterer, siger han.

Uanset hvor du punkterer, skal du sørge for at trække ind et sted med fast underlag.

- Hvis du holder på landevejen, så tag en gul vest på, når du træder ud af bilen, og opsæt en advarselstrekant for at advare andre bilister. Sluk bilen, sæt den i første gear, og træk håndbremsen, siger Martin Andersen.

Der er to scenarier: Bilen har enten et reservehjul eller et reparationskit til at lappe dækket.

1) Reservehjul.

Hvis du har et reservehjul, kan du skifte det punkterede hjul på cirka tyve minutter.

Det er som regel spændt fast i bagagerummet eller under bilen og skal løsnes. Martin Andersen forklarer, at reservehjulet ligger sammen med en donkraft og en hjulnøgle:

- Hvis du har stålfælge på dine dæk, skal hjulkapslen af. Så skal du bruge hjulnøglen og løsne hjulboltene med en halv omgang.

Nu skal du have fat i donkraften, og her er bilens instruktionsbog en god hjælper.

- Dér kan du se løftepunkterne på bilen. På donkraftens og på bilens paneler vil der være nogle markeringer med små pile, som viser, hvor du skal sætte donkraften.

Når du har hejst donkraften, kan du skrue hjulboltene helt af og fjerne hjulet.

- Men det er meget vigtigt, at du ikke kravler ind under bilen, for den står jo kun på den her donkraft. Der er ikke nogen sikkerhed, som du har på et værksted, hvor du har en buk eller en lift til at holde bilen.

Så skal reservehjulet sættes på plads på akslen. Det gør du ved at sætte hjulboltene på med fingrene og spænde den på kryds med hjulnøglen.

- På den måde sørger man for, at hjulet kommer helt på plads. For eksempel hvis man starter i venstre hjørne og ender i nederste højre hjørne, siger Martin Andersen.

Donkraften skal sænkes, før du kan spænde boltene helt til.

Martin Andersen understreger, at du ikke kan vide, hvor meget hjulet skal spændes, og det kan godt være noget af en kraftanstrengelse at bruge den lille hjulnøgle:

- En voksen mand skal tage rigtig godt fat og eventuelt træde på den. Så hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har spændt hjulet ordentligt, så ring til vejhjælpen, og kør altid direkte på værksted efter.

2) Dækreparationskit.

Der er biler, som ikke har et reservehjul. De har i stedet et lappekit, fortæller teknisk chef fra virksomheden SOS Dansk Autohjælp Jeppe Damgaard:

- Mange ved ikke, at de har det. Det ligger ofte i et skjult rum i bagagerummet.

Det er som regel en lille plastikboks med en kompressor, en bøtte væske og en instruktionsbog.

Størstedelen af nye biler har reparationssættet liggende i bilen frem for reservehjulet. Og det er hurtigere end at skifte et hjul, fortæller han.

- Du sætter slangen på dækventilen og stikket på cigarettænderen i bilen. Det tager ikke lang tid - måske fem minutter.

Herefter begynder lappevæsken at sprede sig inde i hjulet.

- Det pumper skum ind i dækket og pumper dækket op med luft efterfølgende, siger Jeppe Damgaard.

Afhængigt af producenten skal du derefter oftest køre et par kilometer, holde ind til siden og kontrollere dæktrykket på ny.

Du skal på værksted, uanset om du bruger lappekit eller reservehjul.

- Et reservehjul er et nødhjul til midlertidigt brug, så det skal skiftes alligevel.

- Og dækskummet i lappekittet ødelægger dækket, så det er kun til nødstilfælde og skal 100 procent skiftes efter, siger Jeppe Damgaard.

/ritzau fokus/

København, 24/10/2025 - 11:18

Sarah Grünewald: Lægerne fandt syv knuder

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Da Sarah Grünewald havde sagt ja til at være vært på TV 2's Knæk Cancer-kampagne, måtte hun selv igennem et større forløb, hvor lægerne fandt flere knuder.

Sarah Grünewald er en af værterne, når TV 2 og Kræftens Bekæmpelse afholder showet "Knæk Cancer - et show for sagen" lørdag 25. oktober i forbindelse med kampagnen "Knæk Cancer".

Og 41-årige Sarah Grünewald har selv haft kræften helt tæt på.

Det fortæller hun om i TV 2-programmet "Go' aften live".

For halvandet år siden fandt Sarah Grünewald en knude i sit ene bryst, men hun fik at vide, at den ville gå væk af sig selv.

Men knuden voksede, og hun insisterede på at få kigget nærmere på den, da knuden ifølge hende var blevet "usandsynligt stor".

Samme dag, som hun fik knuden tjekket, skulle hun også til en anden kontrol, da hun var blevet gravid.

Det troede hun ellers ikke, at hun kunne.

På en og samme dag fik Sarah Grünewald at vide, at hun var seks til syv uger henne i graviditeten, og at knuden i hendes bryst var vokset til seks centimeter.

Lægerne opdagede i den forbindelse endnu en lille knude, der befandt sig ved siden af den store. De undersøgte også hendes andet bryst. Her fandt de yderligere fire knuder. Så hun fik taget seks biopsier.

- Man har alle mulige problemer, men når man får det her at vide, så har man kun et problem, siger hun i "Go' aften live".

To dage senere skulle Sarah Grünewald på ferie på Bornholm med sin søn.

På færgen dertil aborterede hun.

- Det har været ret svært, for man står med følelsen alene. Hver gang man vil være lidt glad, kan man ikke være det - for tænk nu hvis ...

Da hun var hjemme fra Bornholm, skulle hun på hospitalet for at have foretaget en undersøgelse, i forbindelse med at hun havde aborteret.

Her fandt lægerne en knude på hendes æggestok, og Sarah Grünewald kom med det samme ind i et kræftpakkeforløb.

Lægerne havde fundet forkalkninger, der kunne være forstadier til kræft i venstre bryst, hvor den store knude sad. Den opererede man væk.

Alt imens at Sarah Grünewald havde takket ja til at være vært på "Knæk Cancer - et show for sagen". Hun havde optagelser, samme dag som hun skulle ind og have svar på, hvordan operationen var forløbet.

Der var godt nyt. Knuderne viste sig at være godartede, og Sarah Grünewald var rask.

- Jeg har svært ved at stå ved min frygt. For jeg har ikke kræft. Jeg er rask. Jeg er åbenbart bare en knudepige. At gøre det til en ting har været lidt svært, for jeg ved godt, hvor svært det er for dem, der har kræft.

- Jeg har bare smagt en meget lille optakt til det, siger hun i programmet.

Det er ikke første gang, at Sarah Grünewald har kræften helt tæt på.

Hun har nemlig mistet sin halvbror, som havde en kone og to børn, til prostatakræft.

- Jeg har aldrig prøvet at sige farvel til et menneske på den måde. Det er en ret vild og frygtelig oplevelse at sige et endegyldigt farvel, siger hun i "Go' aften live".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/10/2025 - 10:43

Aphaca spiller næste år på både Northside og Tinderbox

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Festivalerne Northside og Tinderbox har begge afsløret Aphaca som deres første navn til deres 2026-udgaver.

Det danske band Aphaca spiller næste år på både Northside og Tinderbox.

Det oplyser de to musikfestivaler, der finder sted i henholdsvis Aarhus og Odense, i pressemeddelelser fredag formiddag.

Aphaca er det første navn, som offentliggøres til begge festivaler.

Northside og Tinderbox oplyser også begge, at Aphaca er det navn, som flest personer har ønsket skulle optræde deres festival næste år.

- Alle vil have dem. Faktisk er Aphaca det ubetinget mest ønskede navn til Northside 2026. De har over tre gange så mange ønsker som nummer to på gæsternes samlede ønskeseddel, skriver Northside.

- Aphaca er lyden af fællesskab, ungdom og den sommer, man håber, aldrig slutter, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Aphaca er det første af i alt 42 navne, der offentliggøres til næste års Northside, har festivalen tidligere skrevet på Instagram.

Hos Tinderbox lyder det, at Aphaca er det første navn ud af foreløbigt 11, der offentliggøres i løbet af den næste uge.

Aphaca fik sit gennembrud i slutningen af 2024 med sangen "Smelter under månen". Sangen er blevet fulgt op af en række øvrige hits.

I slutningen af september kunne bandet melde udsolgt til en koncert i Parken i oktober næste år efter fire dage.

Blandt andet fik bandet i sidste uge prisen P3 Lytterhittet for sangen "En drøm om et menneske" ved prisuddelingen P3 Guld. Her løb Aphaca også med hovedprisen, P3 Prisen, foran Annika og D1MA.

Det københavnske band består af Bertil Engberg Nielsen på keyboard, Bertram Ask Plauborg på bas, Noah Elias Rasmussen på trommer og forsanger Rumle Hueg Kærså på guitar.

Indtil videre har bandet udgivet et album. Men et nyt album med titlen "Vild ungdom" ventes at udkomme i starten af næste år.

Northside finder sted 4. til 6. juni 2026, mens Tinderbox foregår fra 25. til 27. juni 2026.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/10/2025 - 11:00

FAKTA: Opskrift på græskarboller

Ingredienser:

* Græskarpuré, der kan laves af 200 gram græskar og 50 gram smør.

* 2 deciliter mælk.

* 25 gram gær.

* 1 deciliter kvark eller skyr naturel. 

* 450 gram hvedemel og 200 gram ølandshvedemel eller speltmel.

* 1 æggeblomme til pensling.

Fremgangsmåde:

* Kom mælk i en skål, og rør gæren ud heri.

* Tilsæt græskarpuré og de øvrige ingredienser bortset fra halvdelen af hvedemelet.

* Slå dejen godt sammen, eller kør den i cirka 5 minutter i en røremaskine. Tilsæt resten af hvedemelet.

* Dæk skålen til, og stil dejen til hævning et lunt sted i cirka 1 time.

* Tag dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den godt igennem. Del dejen i 16 stykker, og tril dem til boller.

* Tryk bollerne let flade, og klip 6 snit i bollerne.

* Sæt bollerne på 2 plader med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i cirka 45 min.

* Pensl med æg, og tryk eventuelt en græskar "stilk" ned i midten af hver bolle.

* Bag bollerne cirka 15 minutter ved 175° varmluft, og lad dem køle af på en rist.

Kilde: Britta Surland, leder af Arlas inspirationskøkken.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 24/10/2025 - 11:00

Fra sprøde kerner til pandekager: Spis fyldet fra halloweengræskarret

Frank Hammerschmidt/Ritzau Scanpix

Gør årets græskarudskæring ekstra hyggelig - og mindsk samtidig madspild - ved at kokkerere med fyldet fra lygterne.

Indmaden, du skovler ud af halloweengræskarret, ser måske ikke særlig appetitlig ud, men med en lille indsats er det muligt at forvandle det til lækkerier.

Sådan lyder det fra Britta Surland, der er leder af Arlas inspirationskøkken. Dog er det afgørende, at der er helt styr på hygiejnen, påpeger hun.

- Det kan hurtigt blive noget gratværk, når man skærer græskarlygter sammen med sine børn. Så hvis man vil bruge fyldet til mad bagefter, så vil jeg sige, at man skal starte med at skylle græskarrene og vaske hænderne.

Derudover anbefaler Fødevarestyrelsen, at du altid smager på et lille bitte stykke af græskarret, inden du laver mad med det.

Det skyldes, at græskar, ligesom både squash og vandmelon, kan indeholde de naturlige bitterstoffer cucurbitaciner, som er giftige og kan lede til diarré og opkast - uanset om græskarret er råt eller tilberedt.

Smager græskarret bittert eller metalagtigt, rådes du derfor til at smide det ud.

Med hygiejnen og smagsprøven på plads er der særligt et element fra halloweengræskarret, som er værd at kaste sig over, mener Britta Surland.

- Kernerne smager virkelig godt, hvis man rister dem i ovnen eller på panden. I modsætning til kerner fra for eksempel hokkaidogræskar, er de lette at få sprøde, og så kan du give dem alle mulige smage, fortæller hun.

Kernerne skal blot sorteres fra det orange snask, de sidder i. Laver du dem i ovnen, vender du først kernerne sammen med smør og salt plus de krydderier, du godt kunne tænke dig.

Det kan for eksempel være miks af spidskommen, stødt ingefær, hvidløgspulver og cayennepeber.

Bred nu kernerne ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 20 minutter.

- Man kan også tænde et lille bål og riste kernerne på en lille pande. Det er en hyggelig efterårsaktivitet, siger Britta Surland.

Det slimede og trevlede pulp, som kernerne sad fast i, behøver du heller ikke smide ud.

Du kan koge det og blende det til en græskarpuré, som kan blandes i en suppe, en pandekagedej eller en bolledej.

Græskarbollerne kan du endda få til at ligne græskar ved at klippe seks små snit i hver bolle og pensle dem med æggeblomme.

Har du et lille stykke græskar tilovers fra udskæringen, kan det eventuelt bruges som en lille stilk, der sættes ned i midten af bollen.

Når bollerne er færdigbagte, skaber snittene de karakteristiske græskarrynker, æggeblommen gør dem ekstra gyldne, og det lille græskarstykke ligner som sagt en stilk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek