Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Wellington, 31/07/2023 - 10:56

Effektive japanere banker Spanien i VM-gruppefinale

Japan havde sjældent bolden mod Spanien, men vandt gruppefinalen med 4-0.

Kota Kiriyama/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Japans fodboldkvinder er klar til VM-knockoutfasen som gruppevinder efter at have hentet ni point og opnået en målscore på 11-0 i de tre gruppekampe.

I mandagens gruppefinale mod Spanien lavede japanerne en overraskelse og vandt med 4-0 i Wellington.

Sejren blev grundlagt på en imponerende effektivitet.

I første halvleg havde Japan blot bolden i 23 procent af tiden, men holdet havde tre afslutninger, og det resulterede i tre mål. To af målene var efter afrettede skud.

I anden halvleg fortsatte Spaniens bolddominans, men det var Japan, der i slutfasen kunne øge føringen til de ydmygende cifre 4-0.

Med gruppesejren står det klart, at Japan skal møde Norge i VM-ottendedelsfinalen, mens Spanien som toer løber ind i Schweiz. Det lever spanierne nok med, da nordmændene før slutrunden var vurderet til at være stærkere end schweizerne.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek