Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/09/2023 - 10:18

Filmen Bastarden er indstillet som dansk oscarkandidat

Nikolaj Arcels "Bastarden" er Danmarks bedste bud på en oscarkandidat, det vurderer oscarkomitéen.

Yara Nardi/Reuters

Af: /ritzau/

Den danske oscarkomité har valgt "Bastarden" af Nikolaj Arcel som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

Det oplyser Det Danske Filminstitut tirsdag.

Det betyder dog ikke, at "Bastarden" er endeligt nomineret. Det bliver først offentliggjort 23. januar, hvor alle oscarnomineringer, inklusive de fem film i kategorien Bedste Internationale Film, meldes ud.

Men filmen er altså Danmarks bud på den bedste oscarkandidat.

"Bastarden" handler om den fattige soldat Ludvig Kahlen, der er spillet af Mads Mikkelsen. Soldaten kommer til den jyske hede i 1755 med en ambition om at opdyrke jorden.

Han kommer dog i karambolage med en godsejer, der mener, at heden tilhører ham.

Jacob Neiiendam, der er chef for Filminstituttets Internationale afdeling og forperson for komitéen, siger, at "Bastarden" er en stærk kandidat.

- De seneste uger har gjort det meget klart, at "Bastarden" er den stærkeste danske kandidat til at opnå en Oscar-nominering.

- Den fik en fantastisk modtagelse fra anmeldere og awards-eksperter ved verdenspremieren i hovedkonkurrencen i Venedig og på de efterfølgende festivaler i Telluride og Toronto, siger han.

Det er ikke Nikolaj Arcels første gang i oscarmanegen. Tilbage i 2013 blev hans film "En Kongelig Affære" - også med Mads Mikkelsen i hovedrollen - indstillet som Danmarks bud på en oscarkandidat.

Og senere hen nomineret til Bedste Internationale Film - den vandt dog ikke prisen i sidste ende.

Selv tror Arcel, at "vi har gode chancer". Han siger, at filmen har en international fortælling samtidig med, at den er dansk og handler om den jyske hede.

- Den er lokal, men føles international, siger han til Ritzau.

Han er meget beæret over indstillingen og kalder det en "kæmpe ære".

Han understreger dog, at der er et stærkt felt i år på den internationale filmscene, hvorfor han også kalder en endelig nominering "et nåleøje".

Filmen har dansk biografpremiere 5. oktober. Den blev ved sin verdenspremiere i Venedig Film Festivals hovedkonkurrence rost af en samlet international anmelderstand.

Den 96. Oscar-prisuddeling afholdes 13. marts 2024 i Los Angeles.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek