Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/09/2022 - 10:59

Ny dansevært står frem som sig selv: Dropper sin persona

Sarah Grünewald har fået en ny medvært i "Vild med dans" i form af komikeren Martin Johannes Larsen, som skal vise en ny side af sig selv.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

Fredag går det endnu en gang løs på landets nok mest kendte dansegulv, når TV 2 blænder op for en ny omgang "Vild med dans".

Men programmets 19. sæson bliver uden tv-vært Christiane Schaumburg-Müller. I stedet er det komikeren Martin Johannes Larsen, der sammen med sin erfarne medvært, Sarah Grünewald, skal stå i spidsen for programmet.

- Det har været rigtig vigtigt for mig at finde en vært, som formår at være sin egen, fordi man bliver kastet ind i et enormt etableret setting. På den måde kan man meget hurtigt agere mere vært end menneske, siger 38-årige Sarah Grünewald og tilføjer:

- Det viste Martin til sin casting, at han formåede. Det var lidt som at møde en, der havde været her før, siger værten, der i år runder sin tiende sæson i "Vild med dans".

Den 32-årige komiker er blandt andet kendt for sine videoer på Instagram, og så udgør han også den ene halvdel af duoen "Lidt til Lægterne", der har lavet flere fodboldsange.

Gruppen, der også består af Phlake-forsangeren Mads Iversen, stod bag den officielle EM-sang til kvindelandsholdet i forbindelse med EM i fodbold i sommer.

Med værtskabet i "Vild med dans" skal Martin Johannes Larsen vise en ny side af sig selv for seerne.

- Det, jeg laver på Instagram, er jo også mig - forstået på den måde, at det er mit hoved og min satire, der flyder ud. Men det er jo en persona, jeg påtager mig, siger komikeren og uddyber:

- Jeg glæder mig meget til at vise, hvem jeg er som private Martin. Stille, rolig og ydmyg, men også interesseret og nysgerrig, tilføjer han.

Med 19 sæsoner er "Vild med dans" efterhånden blevet et program, som seerne i særdeleshed er kommet på fornavn med.

Men der har også været tilfælde, hvor programmet har affødt negative kommentarer på sociale medier.

Og den nye vært er også bevidst om, at seerne vil få en holdning til ham.

- Det, jeg har lavet indtil videre, kan man godt have en holdning til, men det er rendyrket komik. Og der har jeg lavet noget til dem, som allerede har købt ind på den, jeg er.

- Så når jeg her går ind i noget nyt, får folk en holdning til mig. Men jeg tror, at jeg kommer til at håndtere det fint, siger Martin Johannes Larsen og fortæller videre:

- Jeg har ikke så meget imod, at folk synes dårligt om mig. Det er selvfølgelig altid rarest, når folk godt kan lide mig, men hvis der kommer noget andet, håndterer vi det.

De vakse seere vil måske lægge mærke til, at komikerens medvært, Sarah Grünewald, ikke længere står i det såkaldte green room, hvor deltagerne skal have deres point fra dommerne.

Martin Johannes Larsen har nemlig overtaget den tjans, og Sarah Grünewald tager imod deltagerne, når de skal have ris og ros fra dommerne.

- Jeg tror, at vi får mest ud af Martins kunnen som debuterende vært ude i green room, fordi han får mere taletid derude, og vi får lov til at se den umiddelbare måde at lave et interview på, siger Sarah Grünewald, og hendes nye medvært supplerer:

- Hvis man kigger på det ovenfra, vil det være underligt, hvis jeg blev sat ind på gulvet. Det er helt klart Sarah, der vil være bedst til det.

- For jeg er ny og vil have sværere ved at håndtere at skulle gå til dommerne, siger Martin Johannes Larsen.

"Vild med dans" består i år af ti par. Seerne kan følge deres skæbne i programmet, når det sendes fredag klokken 20 og på TV 2 Play.

/ritzau/

Paris, 28/12/2025 - 12:28

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d'Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

Frankrig kommer ikke til glemme Brigitte Bardot i den nære fremtid. Det fastslår republikkens præsident, Emmanuel Macron, da også i sine mindeord til landets store filmstjerne.

- Hendes film, hendes stemme, hendes blændende berømmelse, hendes initialer, hendes sorger, hendes generøse passion for dyr, hendes ansigt, der blev Marianne – Brigitte Bardot legemliggjorde et liv i frihed.

- En fransk eksistens, en universel udstråling. Hun bevægede os. Vi sørger over århundredets legende, hedder det i mindeordet udsendt fra det franske præsidentkontor.

Brigitte Bardots ansigt blev brugt som model for en officiel buste af Marianne, en allegorisk kvindefigur, der symboliserer den franske Republiks værdier, og som fra slutningen af 1960'erne og fremefter blev opstillet på rådhuse over hele landet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 28/12/2025 - 11:45

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d'Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 07:00

FAKTA: Forskellige opgørelser af areal

* BBR-areal er bruttoarealet, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret forkortet BBR. Her er boligens areal opgjort ved at måle vandret på ydersiden af ydervæggene i gulvplan. Dertil lægges ved ejerlejligheder andelen af fælles adgangsarealer, såsom opgangsareal.

* Tinglyst areal skal oplyses i salgsopstillingen for en ejerlejlighed. Det tinglyste areal stammer fra en landinspektørs opmåling, da ejendommen blev opdelt i ejerlejligheder. Det opgøres på yderside af ydervægge og til midten af skillevægge mod nabolejligheder.

* Vægtet areal fremgår sommetider i en boligannonce. Det er en alternativ beregning, der skal give bedre oplysning om boligens reelle størrelse.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 07:00

Sådan beregnes kvadratmeterne i boligen

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kvadratmeterne spiller en stor rolle for prisen på en bolig, men det er forskelligt, hvad der tæller med, når arealet bliver opgjort i parcelhuse og lejligheder.

Hvis du er boligejer eller overvejer at blive det, spiller antallet af kvadratmeter en afgørende rolle for både boligvalg, pris og løbende udgifter.

Men det kan være svært at gennemskue, hvad der tæller med i boligens areal, og hvor mange af kvadratmeterne du reelt kan bruge.

Først og fremmest er der forskel på, om der er tale om et parcelhus eller en lejlighed, fortæller Ulrik Nielsen, som er specialkonsulent i BBR-kontoret i Vurderingsstyrelsen.

- Når man opgør arealet for et parcelhus, måler man på ydersiden af ydervæggene. Væggenes tykkelse har derfor betydning for, hvor meget areal der er til rådighed, siger han.

Ydervæggenes tykkelse varierer. Bygningens alder har betydning, da nyere bygninger typisk har tykkere vægge.

Ulrik Nielsen peger på, at gulvarealet som hovedregel altid vil være mindre end det opgjorte boligareal i BBR - Bygnings- og Boligregistret - som indeholder oplysninger om grunde, bygninger og private boliger i Danmark.

- Parcelhuse kan have en tagetage, som måles på en lidt anden måde. Her medregnes kun den del, hvor højden fra gulv til tagflade er mindst 1,5 meter, siger han.

Det yderste af skråvægge medregnes altså ikke, da det er svært at bruge. Derfor kan tagetagen være lidt mindre end stueetagen.

Har kælderen toilet eller bad, kan de ifølge Ulrik Nielsen også indgå i boligarealet, men kun hvis der er en indvendig trappe. Skal man ud ad hoveddøren, tæller de som udgangspunkt ikke med.

Ligesom parcelhuse bliver en lejligheds areal også opgjort ved at måle på ydersiden af ydervæggene. Men der måles kun til midten af skillevægge mod nabolejligheder.

- Desuden bliver det samlede fællesareal, såsom opgang, trapper, elevator og altangang, fordelt mellem lejlighederne i ejendommen, siger han.

- Bor man i stueetagen, kan man måske undre sig over, at altangang tæller med i boligarealet. Men altangangen er nødvendig for, at hele bygningen kan fungere. Derfor fordeles arealet ligeligt på alle.

Boligarealet omfatter alt indvendigt i både parcelhuse og lejligheder, herunder indvendige vægge, indbyggede skabe og toiletter.

Det opgjorte boligareal har økonomisk betydning, fordi det anvendes flere steder.

Det kan være, når en ejendom skal vurderes, eller når en fjernvarmekundes grundpris skal beregnes.

Derfor bør arealet være så korrekt som muligt, så man undgår at betale for meget eller for lidt.

- Har man et etplanshus, kan man selv gå udenfor og måle arealet langs husets sider, siger Ulrik Nielsen.

- Bor man derimod i en lejlighed, er det langt sværere at kontrollere, om det opgjorte areal er korrekt. Som regel kræver det adgang til byggetegninger og evnen til at aflæse dem. Så kan man måske beregne selve lejlighedens areal.

Men det vil umiddelbart være umuligt for en lægmand at udregne det samlede fællesareal, tilføjer han.

Når man skal købe en ejerlejlighed, får man i salgsopstillingen oplyst BBR's boligareal, som også indeholder for eksempel trappeopgangens areal. Det tinglyste areal kan også fremgå, og det er opgjort uden andel af adgangsareal.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek