Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/12/2022 - 08:00

Silas Holst ekskluderet: Boybands gav mig håb

Folkeskolen var ikke en sjov tid for danser Silas Holst. Han beskriver det som et mobbehelvede, men boybands viste vejen frem og gav ham lov til at drømme.

Af: Af Tenna Linnet, Ritzau Fokus

Når Silas Holst indtager landets scener for både at synge, danse og performe ikoniske boybandhits fra 90'erne, ligger det meget tæt på hans hjerte.

Han og kollegerne Joakim Tranberg, Teit Samsø, Jeff Ace Schjerlund og Kim Ace Schjerlund fortolker internationale boybandbangere fra blandt andet Backstreet Boys, *NSYNC og Take That.

Koncertoplevelsen hedder "The Boyband Tour" og er en hyldest til de grupper, som hjalp Silas Holst med at acceptere sig selv.

- For en danse- og sangglad dreng som mig var der noget vildt i at se fem gutter stille sig op og synkrondanse, samtidig med at de blev hyldet for det, siger Silas Holst og fortsætter:

- Som teenager har man brug for at måle sig med andre en stor del af tiden, og derfor inspirerede de håb og drømme for rigtig mange unge mennesker, tror jeg.

For ham var boybandene beviset for, at man sagtens kunne leve af at udtrykke sig gennem musik og bevægelser og blive anerkendt for den, man er.

- De forenede på en måde alt det, jeg elskede, inden jeg fandt ud af, at der var noget, der hed musicals.

- Der var noget håb i, at jeg godt måtte synge og danse, for det gjorde andre også, siger den 39-årige danser.

Det blev begyndelsen på Silas Holsts omfangsrige repertoire. Han fik sit helt store gennembrud i "Vild med dans", og det bragte ham videre til musicals som "Dirty Dancing", "The Book of Mormon" og "Saturday Night Fever".

Han har leveret mange mindeværdige præstationer.

I 2019 vandt han som den første nogensinde "Vild med dans" med en mandlig deltager, skuespilleren Jakob Fauerby, og udtrykte, at han var stolt af danskernes mangfoldighed.

Den mærkede han ikke, da han voksede op.

- Når jeg tænker tilbage på min skoletid, tænker jeg først og fremmest, at det var helt vildt ensomt. Det var en følelse af at skulle overleve noget i 13 år i stedet for at skulle opleve det, siger han.

Det viste sig allerede fra første skoledag.

- Mit mobbehelvede startede med noget så simpelt, som at en dreng spurgte, om jeg var en dreng eller pige, fordi jeg gik i meget anderledes tøj end de andre.

- Jeg gik i striktrøjer i stedet for håndboldtrøjer og gik til dans i stedet for fodbold. Jeg var grundlæggende anderledes fra barnsben, siger den tredobbelte "Vild med dans"-vinder.

Mere skulle der ikke til. Han var stemplet som "ham den mærkelige".

Han blev aldrig valgt først, når der skulle dannes hold i idræt. Han spiste altid alene i spisefrikvarteret og havde ingen, han kunne være sammen med om aftenen.

Når han ikke dansede i sin fritid, sad han derfor derhjemme og så fjernsyn. Dansekammeraterne kom langvejs fra og tog hurtigt hjem igen, så han havde ingen dybe venskaber.

- Men det fandt jeg på en måde også en plads i. Det gav en masse tid til at drømme stort og sætte mål, siger han i dag.

Det var måske det, der gjorde, at Silas Holst stillede op i en dansekonkurrence i 9. klasse, funderer han.

Alene indtog han scenen foran hele skolen, dansede til "Everybody" af Backstreet Boys - og vandt.

Siden har det banebrydende nummer fremkaldt gode minder i hans erindringer.

- Det var en af de få gange i mit 13-årige skoleliv, hvor sol, måne og stjerner stod rigtigt, og jeg bare følte mig som en konge for en aften.

- Jeg ved ikke lige, hvor jeg fik modet fra. Men den vandt jeg sgu. Det var ret vildt, siger han og griner.

Det var gennem dans og sang, at han fangede de andres anerkendelse.

De få lyspunkter som dansekonkurrencen er indprentet i hans hukommelse som de eneste succesoplevelser i løbet af alle 13 skoleår.

Mobningen har gjort, at Silas Holst har levn fra fortiden, som han skal gøre op med hele tiden. På den måde handler det stadig lidt om at overleve.

- Grundlæggende er der en stemme inde i mig, der siger, at folk ikke kan lide mig. Den stemme er til tider meget larmende.

- Men jeg tror, at jeg på en eller anden måde har omfavnet den og tænkt, at det nok er den, der holder mig dejligt ydmyg og taknemmelig for alt det, der sker i mit liv. Jeg forventer ikke at få noget foræret, siger den kommende boyband-stjerne.

Til årets Reumert, som hylder og hædrer scenekunsten, blev han tildelt statuetten i kategorien Årets Mandlige Hovedrolle for sin præstation som dragqueenen Lola i musicalen "Kinky Boots".

Efter prisuddelingen havde han en følelse af at tudbrøle i tre dage, fortæller han.

- Jeg var bare grundlykkelig, fordi jeg lykkedes med noget, jeg satte mig for. Det giver også et grundlag for i den grad at sætte pris på ting, siger Silas Holst.

Derfor glæder han sig vanvittigt meget til at optræde med hits som "I Want It That Way" og "Bye Bye Bye" på "The Boyband Tour".

Turnéen slutter på Frederiksberg den 18. februar 2023.

- Alle drenge har haft en hed drøm om at være sådan en popstjerne, der kunne fylde Wembley. Nu er det så en lillebitte Wembley, vi prøver at fylde i KB Hallen. Det hele går lidt op i en højere enhed, siger han.

- Der ligger enormt meget kærlighed til de boybands i showet. Så det er jo ikke drømmen, der er noget galt med. Og det er altid vigtigt at holde fast i drømmen, siger Silas Holst.

"The Boyband Tour" har premiere i Hermans i Aarhus 3. december og slutter i KB Hallen på Frederiksberg 18. februar 2023.

/ritzau/

København, 21/04/2025 - 09:35

Kongehuset afslører første gallaportrætter af prinsesse Isabella

Prinsesse Isabella har fået særligt diadem af dronning Margrethe og modtaget Elefantordenen på sin fødselsdag.

Kongehuset har i anledning af prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag mandag offentliggjort de første officielle gallaportrætter af prinsessen.

På de nye gallaportrætter bærer prinsessen et diadem med turkiser og diamanter, som er en gave fra dronning Margrethe.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Diademet blev fremstillet i slutningen af 1800-tallet og har tilhørt kronprinsesse Margareta af Sverige, oplyser kongehuset.

Efter hendes død i 1920 fik datteren, prinsesse Ingrid, diademet i konfirmationsgave og bragte det med til Danmark ved sit ægteskab med den senere Frederik IX.

Prinsesse Isabella har desuden modtaget Elefantordenen på sin fødselsdag.

Prinsessen blev ligesom prins Vincent og prinsesse Josephine ridder af Elefantordenen i forbindelse med tronskiftet 14. januar.

Det er dog praksis, at man først modtager Elefantordenen ved sin 18-års fødselsdag. Det samme gjorde kronprins Christian, da han blev myndig den 15. oktober 2023.

Elefantordenen er den ældste og fornemste danske ridderorden og har sine rødder helt tilbage i 1400-tallet. Ordenen gives hovedsageligt til kongelige og statsoverhoveder.

Prinsesse Isabella er nummer to i arvefølgen til den danske trone.

I ugerne op til hendes fødselsdag er hun blevet fejret på tværs af landet i både Aarhus og i København.

Fredag 11. april blev hun fejret i Aarhus med fødselsdagssang, dans og modeshow ved rådhuset. Hun modtog desuden et guldarmbånd fra Aarhus' borgmester, Anders Winnerskjold (S), der overrakte gaven på vegne af byen.

Ugen efter rykkede fejringen til hovedstaden, hvor der blev afholdt en stor fødselsdagsbegivenhed på Det Kongelige Teater.

1000 unge deltog i fejringen sammen med flere medlemmer af den kongelige familie.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/04/2025 - 08:00

FAKTA: Hvad er shaolin?

* "Shaolin" er et danskudviklet reality-adventureformat på TV 2.

* Det er optaget i Sydkorea i Dogapsa–templet, som er et buddhistisk tempel, man har lånt til optagelserne.

* Alt indhold og selve forløbet i templet er udviklet og udformet i tæt samarbejde med de to shaolin-masters Shifu Yan Lei og Shi Heng Yi, som guider de ni kendisser igennem et forløb i den ældgamle kinesiske livsfilosofi shaolin.

* Til sidst i forløbet skal de medvirkende fremvise deres individuelle taolu, som er en serie af bevægelser og positurer, der repræsenterer den enkeltes krop og sind.

Kilde: TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/04/2025 - 11:00

FAKTA: De usynlige behov

* Som pårørende kan det være svært og måske skamfuldt at give plads til sine egne behov. Man kan tænke: "Det er jo ikke mig, der er syg. Det er ikke mig, det er synd for".

* Den pårørende får automatisk en vigtig omsorgsrolle, og i den proces er det nemt at blive blind for, at man også selv er ramt af situationen.

* Nogle gange kan det føre til en forskudt reaktion, hvor den pårørende får et voldsomt dyk, når den, der er syg, får det bedre eller er blevet rask.

* Stabiliteten giver nemlig pludselig plads til, at den pårørende kan reagere ved for eksempel at blive meget sorgfuld.

Kilde: psykolog Zarah Vedel Høst fra Pårørendepsykologerne Forsling og Høst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 21/04/2025 - 11:00

Gå lavpraktisk frem og støt en pårørende

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det handler om at gå lavpraktisk til værks, hvis du ønsker at hjælpe en pårørende i dit netværk, fortæller psykolog.

Når en sygdom eller en uventet ulykke slår ned i en familie, kredser omsorgen fra omverdenen naturligt nok om den person, der er blevet ramt.

Men de mennesker, der befinder sig helt tæt på, bliver også udsat for en voldsom belastning - både fysisk og psykisk, og derfor er det vigtigt også at have fokus på dem.

Det siger psykolog Zarah Vedel Høst, der i sit daglige arbejde beskæftiger sig med pårørende hos klinikken Pårørendepsykologerne Forsling og Høst i København.

- Pårørende er i udpræget risiko for selv at udvikle stress, angst og depression, fortæller Zarah Vedel Høst, der bruger udtrykket "sekundært ramt" om de mennesker, hun møder i sin klinik.

At det kan være særdeles udfordrende at være sekundært ramt, afspejler sig i en ny undersøgelse fra organisationen Danske Patienter og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

- Vi kan se i undersøgelsen, at de pårørende efterspørger hjælp til at være i rollen - ikke at komme ud af den. Men mange savner vejledning i at finde frem til den rette hjælp, eller måske har de ikke overskuddet til selv at finde den, fortæller Johanne Kure, der er chefkonsulent i Danske Patienter.

Hendes tip til dig, der ønsker at støtte en pårørende, er derfor at tjekke op på konkrete tilbud fra patient- og pårørende-foreninger samt deres lokalafdelinger. Formentlig dukker der noget op, som du kan give videre til den pårørende.

I det hele taget er det en fordel at gå lavpraktisk til værks, siger psykolog Zarah Vedel Høst.

- Det er vigtigt ikke at sige: "Du må sige til, hvis du får brug for hjælp". Det er de færreste pårørende, der gør det, og det er ikke altid, man som pårørende ved, hvad man har brug for hjælp til, fortæller hun.

Sørg i stedet for at være superkonkret. Det kan være at tilbyde at kigge forbi og klippe hækken, når du alligevel har været i gang med din egen. Det kan også være, at du siger, at du gerne går med hunden hver torsdag, eller at du på bestemte dage kan hente eller bringe familiens børn.

- Så kan den pårørende sige ja tak eller nej tak, men det er godt at være konkret, siger hun og peger på, at selv de helt små ting kan hjælpe med at aflaste i hverdagen for en ramt familie.

Når det gælder den mentale støtte, råder Zarah Vedel Høst dig til at huske at spørge specifikt ind til, hvordan den pårørende har det, og at være forstående, hvis personen afviser at tale om det.

- Du kan sige: "Jeg er bekymret for, hvordan du har det. Er det okay, at jeg spørger dig om det?", siger Zarah Vedel Høst.

Er der tale om en rigtig god ven, gør hun samtidig klart, at du ikke må forvente, at personen kan bidrage til venskabet på samme måde som før.

- Som ven til en pårørende skal du være opmærksom på, at det er dig, der har ansvaret for at holde relationen ved lige, siger psykologen, der ser en tendens til, at vennerne ofte trækker sig, fordi den pårørende ikke har overskud til at tage initiativ til at ses.

- Vi har en forventning om, at vi skiftes til at tage kontakt, men for mange pårørende er det svært at leve op til, og så får man ikke altid lige svaret på den der sms. Og det betyder, at mange pårørende ender med at føle sig meget ensomme.

Det har derfor stor betydning, at du har et blik for den pårørende.

- Man kan gøre en forskel, også selv om man ikke har en nær relation til vedkommende. For det giver den pårørende en oplevelse af, at omverdenen har min ryg, og at der er nogen, der griber mig, hvis jeg falder, siger Zarah Vedel Høst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek