Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

06/07/2023 - 08:00

Vent med bil og børn og øg chancen for at få godkendt boliglånet

Din bank vurderer på flere parametre, når du gerne vil optage et boliglån. Forbrugerøkonom giver gode råd til at øge dine chancer for at blive godkendt.

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du drømmer om at købe din egen bolig, er du næppe den eneste. Det er et ønske, som mange kan genkende.

Renten er stadig høj, men den seneste tids prisfald på boligmarkedet har gjort, at flere købere kan og vil være med.

Men for nogle kan processen virke uoverskuelig, og der kan være en bekymring for, om banken vil være med.

Du kan selv øge din chance for at få godkendt et boliglån, hvis du beviser over for din bank, at du er i stand til at opretholde en sund økonomi.

Det siger forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.

- Helt overordnet kigger banken på tre ting. Den første er eksisterende gæld. Hvis du har meget gæld, kan det forringe din chance for at få godkendt et boliglån, siger hun.

Men det har betydning, hvilken type gæld der er tale om. Studiegæld ser man for eksempel ikke lige så negativt på, fordi det er billig gæld, forklarer hun.

Og det næste, som banken kigger på, er formue.

- Det er altafgørende, at man har opbygget opsparing, hvis man vil købe en bolig. Man skal nemlig selv kunne betale en udbetaling på mindst fem procent af købesummen, siger hun.

Jo mere du kan lægge i udbetaling, desto færre penge skal du låne, og det har en direkte effekt på, hvor meget du kommer til at betale i renter og afdrag.

Når du skal låne penge til en bolig, bliver der kigget på den såkaldte belåningsgrad. Det er forholdet mellem boligens resterende gæld og boligens værdi.

Fordi du selv skal betale minimum fem procent af købesummen, kan du ved boligkøb maksimalt have en belåningsgrad på 95 procent.

- Reglerne eksisterer for at sikre, at køberen ikke sætter sig for dyrt. Hvis boligen skulle falde i værdi, eller indkomsten ændrer sig, skal man helst stadig kunne blive boende, siger Ida Marie Moesby.

Hun understreger, at boligejere har flere faste udgifter til boligen end lånet. Der er for eksempel boligskat, forbrug og eventuelle udgifter til ejerforening.

Banken beregner også dit rådighedsbeløb. Altså de penge, som du skal leve for hver måned, når de faste udgifter er blevet betalt.

Og så er det, at banken som det sidste kigger på, hvordan du styrer din økonomi.

- Hvis man hver måned bruger stort set alle sine penge, kan nogle godt være tilbøjelige til at tænke, at de bare kan begynde at spare op, når de skal købe en bolig. Men sådan ser banken ikke på det. Man skal bevise, at man kan leve for mindre, siger hun.

Du skal ikke leve på en sten, men du skal vise, at du er i stand til at lægge penge til side og leve for mindre, forklarer Ida Marie Moesby. Og det bør du gøre, så snart du beslutter dig for, at du gerne vil købe en bolig.

Det kan også være, at du skal tænke over nogle af de tunge poster i dit budget.

- Bil, børn og kæledyr øger for eksempel husstandens faste udgifter. Og det kan gøre, at man kan låne et mindre beløb, eller at banken helt afviser at godkende boliglånet, siger hun.

Det er altså typisk nemmere at få godkendt et boliglån uden bil, børn og kæledyr, men hun anbefaler ikke direkte, at du venter med dem.

Du skal blot vide, at de højere udgifter øger kravene til din økonomi. Det gælder også, hvis du har en dyr sport eller hobby.

/ritzau fokus/

København, 07/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Jesper Groth

* Jesper Groth blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2015.

* Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021.

* Han har spillet med i tv-serier som "Sygeplejerskolen", "Parterapi" og "Klaphat" samt i film som "Retfærdighedens ryttere" og "Hvor kragerne vender". 

Kilder: DR, IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/12/2025 - 08:00

Valdes jul-stjerne gemte som barn kærestebrev til TV 2-program

Jesper Groth, der spiller Rulle i "Valdes jul - vintermiraklet", var som barn så sikker på en tv-karriere, at han forberedte sig til "Den store klassefest".

At føle sig fremmed og udenfor kan udfordre selv det største julehjerte.

Det kender Jesper Groths karakter i TV 2's julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet", trolden Rulle, alt til.

Den gufsultne trold gemmer sig i menneskenes verden ved juletid, så han kan nyde godt af julegodterne. Men samtidig ved han godt, at hans rigtige hjem er ude i den magiske skov.

Selv kan den 36-årige skuespiller, der ud over "Valdes jul - vintermiraklet" også har spillet med i tv-serier som "Sygeplejeskolen" og "Parterapi", også genkende følelsen af at føle sig uden for fællesskabet.

- Det har aldrig generet mig så meget, fordi det bare altid har været sådan, fortæller han.

Selv om hans interesser som barn og ung lå langt fra vennernes, har det stadig været muligt at danne tætte bånd.

- Det har lykkedes mig at have venner, selv om de alle sammen gik til fodbold eller tog nogle mere almindelige uddannelser. Jeg har holdt fast i min egen indre ting - hvad jeg følte, jeg skulle, fortæller han.

Ud over sine roller på tv har Jesper Groth også medvirket i en række film, såsom "Hvor kragerne vender", "De frivillige" og "Retfærdighedens ryttere".

Allerede som barn havde Jesper Groth et klart billede af, hvor fremtiden ville bære ham hen.

- Det var lidt underligt at være en landmandssøn, der er vokset op på en ø, og så alligevel allerede som otteårig vide, at det, man skal lave, på en eller anden måde ender i fjernsynet, fortæller Jesper Groth, der kommer fra Ærø.

Det selvsikre barn viste sig at få ret. Og det er ikke kun som skuespiller, at julekalenderstjernen har været i fjernsynet.

Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021 og kunne dermed indløse billet til det internationale melodigrandprix, Eurovision.

Allerede som barn var han så sikker på sin fremtidige tv-karriere, at han så småt begyndte at lave forarbejdet til et kendt tv-portrætprogram på TV 2.

- Jeg gemte et kærestebrev fra tredje klasse, hvis jeg nu engang som voksen skulle være med i "Den store klassefest", så skulle brevet jo op på den store skærm.

Det var blandt andet skuespillerens forkærlighed for at underholde, der fastholdt ham på karrieresporet.

- Når folk ler, så står tiden stille. Det er den stærkeste vitaminpille for mig.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 07:00

FAKTA: Sådan sørger vi

* Mere end 200.000 mennesker i Danmark mister hvert år en nærtstående person.

* Tre ud af fire har skjult deres sorg over for familie og øvrige omgivelser for ikke at belaste dem, eller fordi de frygtede, at det ikke var okay, at sorgen fyldte så meget og/eller så længe.

* Otte ud af ti savner at tale med nogen om den person, de har mistet.

* Tre ud af fire efterladte oplever, at sorgen har påvirket deres arbejds- eller studieliv negativt.

* Langt de fleste efterladte søger hjælp og støtte til at håndtere sorgen enten hos deres netværk, en psykolog, hos ligesindede, en læge eller en præst.

Kilde: Det Nationale Sorgcenter.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 07:00

Højtid for sorg: Håndter julens svære følelser

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Har du mistet en nær person, kan julen komme med et bjerg af sorg. Psykolog og sorgforsker giver råd til, hvordan det bliver lettere for dig at bestige.

Julemarked, småkagebagning eller et koldt dyp i havet julemorgen.

Tiden omkring højtiden er fyldt med traditioner og minder. Og det kan være overvældende, hvis forestillingerne om julen er forbundet med en, der ikke er her længere.

Det fortæller Mette Westh, der er privatpraktiserende psykolog.

- Det er en tid, hvor man ofte bliver konfronteret med tabet af den, man har mistet, siger hun.

Psykolog og sorgforsker ved Aarhus Universitet og Center for Sorg og Eksistens Mai-Britt Guldin mener, at vi skal forlige os med, at julen ikke alene er hjerternes fest, men også sorgens.

- Når vi fejrer jul, fejrer vi også kærlighed og næstekærlighed. Og her bliver vores tab meget tydeligere, siger hun.

Ifølge sorgforskeren kan julesorgen opstå ved tabet af en nærtstående i årets løb eller tidligere.

Men også forliste forventninger eller relationelle tab, som ved for eksempel en skilsmisse, kan give følelser af sorg.

Venter du den første jul uden en, du har kær, kan det hjælpe at have åbenhed over for, at højtiden bliver anderledes, end den plejer, fortæller Mai-Britt Guldin.

- Vi har en fast opskrift på, hvad vi skal gøre eller spise, og når de ting skal ændre sig, så er en af måderne til det, at vi taler sammen og får lagt nye planer, siger hun.

Hvis du vil mindes en i løbet af julen, så opfordrer Mai-Britt Guldin til, at du taler med din familie eller dem, du er sammen med, om, hvordan I sammen kan lave et ritual omkring det.

Psykolog Mette Westh anbefaler, at du på forhånd kan tænke ind, at du kan komme til at mærke din sorg - og måske på en lidt kraftigere måde, end du plejer.

- Vi kan ikke ændre på, at vi har det, som vi har det. Men vi kan gøre det lidt mindre svært ved at tænke, at vores følelser er okay uanset, siger Mette Westh.

Sorg kan se ud på mange forskellige måder, og mennesker kan reagere meget forskelligt, når de rammes af sorg, forklarer psykologen.

Det kan være godt at vide, hvis en anden omkring julebordet sidder med de svære følelser.

- Man kan svinge mellem at have brug for at tale om den, man har mistet, og at have brug for at koncentrere sig om det, man er i nu og her, siger Mette Westh.

Men uanset hvad kan det betyde meget for den, der har mistet, at få en invitation til at tale om det.

Det kan også være brugbart at have i tankerne, hvis I fælles har mistet en i familien, der mødes ved juletid.

- Det er helt normalt, at de forskellige familiemedlemmer kan reagere forskelligt.

- Eller at de kan være forskellige steder i deres sorg på forskellige tidspunkter, siger Mette Westh.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek