Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

06/07/2023 - 08:00

Vent med bil og børn og øg chancen for at få godkendt boliglånet

Din bank vurderer på flere parametre, når du gerne vil optage et boliglån. Forbrugerøkonom giver gode råd til at øge dine chancer for at blive godkendt.

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Hvis du drømmer om at købe din egen bolig, er du næppe den eneste. Det er et ønske, som mange kan genkende.

Renten er stadig høj, men den seneste tids prisfald på boligmarkedet har gjort, at flere købere kan og vil være med.

Men for nogle kan processen virke uoverskuelig, og der kan være en bekymring for, om banken vil være med.

Du kan selv øge din chance for at få godkendt et boliglån, hvis du beviser over for din bank, at du er i stand til at opretholde en sund økonomi.

Det siger forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.

- Helt overordnet kigger banken på tre ting. Den første er eksisterende gæld. Hvis du har meget gæld, kan det forringe din chance for at få godkendt et boliglån, siger hun.

Men det har betydning, hvilken type gæld der er tale om. Studiegæld ser man for eksempel ikke lige så negativt på, fordi det er billig gæld, forklarer hun.

Og det næste, som banken kigger på, er formue.

- Det er altafgørende, at man har opbygget opsparing, hvis man vil købe en bolig. Man skal nemlig selv kunne betale en udbetaling på mindst fem procent af købesummen, siger hun.

Jo mere du kan lægge i udbetaling, desto færre penge skal du låne, og det har en direkte effekt på, hvor meget du kommer til at betale i renter og afdrag.

Når du skal låne penge til en bolig, bliver der kigget på den såkaldte belåningsgrad. Det er forholdet mellem boligens resterende gæld og boligens værdi.

Fordi du selv skal betale minimum fem procent af købesummen, kan du ved boligkøb maksimalt have en belåningsgrad på 95 procent.

- Reglerne eksisterer for at sikre, at køberen ikke sætter sig for dyrt. Hvis boligen skulle falde i værdi, eller indkomsten ændrer sig, skal man helst stadig kunne blive boende, siger Ida Marie Moesby.

Hun understreger, at boligejere har flere faste udgifter til boligen end lånet. Der er for eksempel boligskat, forbrug og eventuelle udgifter til ejerforening.

Banken beregner også dit rådighedsbeløb. Altså de penge, som du skal leve for hver måned, når de faste udgifter er blevet betalt.

Og så er det, at banken som det sidste kigger på, hvordan du styrer din økonomi.

- Hvis man hver måned bruger stort set alle sine penge, kan nogle godt være tilbøjelige til at tænke, at de bare kan begynde at spare op, når de skal købe en bolig. Men sådan ser banken ikke på det. Man skal bevise, at man kan leve for mindre, siger hun.

Du skal ikke leve på en sten, men du skal vise, at du er i stand til at lægge penge til side og leve for mindre, forklarer Ida Marie Moesby. Og det bør du gøre, så snart du beslutter dig for, at du gerne vil købe en bolig.

Det kan også være, at du skal tænke over nogle af de tunge poster i dit budget.

- Bil, børn og kæledyr øger for eksempel husstandens faste udgifter. Og det kan gøre, at man kan låne et mindre beløb, eller at banken helt afviser at godkende boliglånet, siger hun.

Det er altså typisk nemmere at få godkendt et boliglån uden bil, børn og kæledyr, men hun anbefaler ikke direkte, at du venter med dem.

Du skal blot vide, at de højere udgifter øger kravene til din økonomi. Det gælder også, hvis du har en dyr sport eller hobby.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek