Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/02/2023 - 08:00

Grandpixdeltager blev mobbet: Nu varmer han op for Metallica

Nicklas Sonne, der stiller op i det danske melodigrandprix, blev som barn udsat for grov mobning, der har traumatiseret ham. Nu synger han om sine udfordringer.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Når Nicklas Sonne står på scenen og skråler heavy metal ud gennem det store skæg, føler han sig som en stjerne. Han headbanger det lange hår i takt med musikken og lader sig overvælde af publikums bifald.

Men bag det rå look gemmer der sig ni års dystre minder fra folkeskolen, hvor de andre børn kaldte ham øgenavne og holdt ham udenfor.

- Det var rigtig grov mobning, som var meget traumatiserende. Jeg blev bevidst holdt udenfor, fortæller Nicklas Sonne.

11. februar indtager han scenen til Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Freedom", som han selv har produceret, komponeret og skrevet teksten til.

Han har opvarmet for både Metallica og Rammstein og haft flere optrædener på nogle af Europas største festivaler som Copenhell i København.

Mange af Nicklas Sonnes sange handler om de dystre udfordringer, som livet kan byde på. Det er blandt andet stress, depressioner og mobning.

- Det er ting, som rigtig mange kæmper med, men som de ikke har lyst til at sige højt - inklusive mig selv, siger han.

Han tænker tilbage på en folkeskoletid, hvor han konstant blev gjort til grin og holdt uden for fællesskabet.

- Hvis der var snedag, og jeg gik udenfor, kunne jeg være sikker på at få den største vasker nogensinde, og at hele skolen ville grine af det.

- Og hvis jeg endelig fik lov til at spille fodbold med de andre, så skød de bare bolden på mig i stedet, fortæller han.

Mobningen har haft store konsekvenser for hans voksenliv. Han isolerede sig og trak sig ind i sig selv.

- Jeg havde ingen venner, for jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen. Jeg ville bare gerne være alene, siger han.

På et tidspunkt blev det så slemt, at Nicklas Sonne fik en depression.

- Der gik rigtig mange år, før jeg havde lyst til at kigge folk i øjnene, når de snakkede til mig. Jeg var sikker på, at de bare tænkte en hel masse grimme ting om mig.

- Så det tog mange succesoplevelser, før jeg fik selvværd og selvtillid nok til at stole på, at jeg var god nok. Og jeg kan stadig have svært ved det den dag i dag, siger han.

Mobningen i folkeskolen satte ikke en stopper for drømmen om at blive musiker. Når han ikke måtte være med i fællesskabet, fik hans musiske talent plads til at udfolde sig.

- Held i uheld havde jeg enormt mange timer til at sidde på mit værelse og øve mig i at skrive musik, spille guitar og synge, siger han.

Hvis han kunne rejse tilbage i tiden, ville han derfor opmuntre sit teenagejeg til at holde fast i drømmen om at blive musiker.

- Men jeg tror ikke helt, at teenage-Nicklas ville tro på, at han en dag skulle spille med Metallica, siger Nicklas Sonne og griner.

I dag er Nicklas Sonne kommet ud på den anden side, hvor han bruger musikken som en form for terapi.

- Jeg har fundet selvværdet igen igennem kreativiteten og musikken. Det er en måde at komme ud med alle traumerne på.

- Jeg håber bare, jeg rammer nogen med nogle af de ting, jeg fortæller om, som gør, at de måske kan komme skridtet videre med at få sat ord på det selv.

- Det ville jeg ønske, der var nogen, der havde gjort med mig, da jeg var lille, funderer han.

Nicklas Sonne og hans band skal dyste mod syv andre deltagere den 11. februar i Arena Næstved ved Dansk Melodi Grand Prix.

/ritzau/

København, 19/03/2025 - 23:42

Anmeldere kalder film om Tommy Seebach for tåkrummende og kliché

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Filmen om Tommy Seebach og mindreværdskomplekser, der ødelægger familielivet, beskrives som en gentagelse.

"Den giver os ikke rigtig noget, vi ikke allerede havde". Sådan lyder nogle af ordene fra Soundvenue om filmen "Under stjernerne på himlen", der handler om Melodi Grand Prix-ikonet Tommy Seebach og hans familie.

Soundvenue, Ekstra Bladet og Filmmagasinet Ekko er enige i bedømmelsen om tre stjerner til filmen. Berlingske kvitterer med to stjerner.

Soundvenue skriver om filmen, at tåkrummende dialog skæmmer filmen om Tommy Seebach.

Generelt er anmelderne enige i, at Anders Matthesen gør det godt i rollen som Tommy Seebach.

Ekstra Bladet skriver, at det første faresignal er, at Tommy Seebachs børn står opført som producere på filmen om deres far, og at det derfor er "kommerciel nostalgi tanket med tunge klichéer".

Filmen begynder i 1979, hvor Tommy Seebach er på toppen af sin karriere med hittet Disko Tango ved Dansk Melodi Grand Prix.

Da 90'erne rammer får Tommy Seebach at vide, at tiderne er skiftet, og tv-seerne vil se unge deltagere ved sangkonkurrencen. Det bringer ham ud i en eksistentiel krise.

Man følger Tommy Seebach i hans musikkarrieres op- og nedture, hvor særligt hans alkoholmisbrug også påvirker familielivet.

Filmmagasinet Ekko skriver, at det er en film, der vil fortælle en mere eller mindre trist historie om en mand, som ofrede sit helbred og hele sin familie på grund af Melodi Grand Prix, men filmen burde folde intentionen bredere ud.

Berlingske skriver, at Anders Matthesen i rollen som Tommy Seebach gør en stor indsats, til trods for at filmen aldrig finder sin melodi.

- Som følge af tidligere lukrative hit kommer film i genren nemt i fare for at virke mere kommercielt beregnende end skabt af kunstnerisk nødvendighed. Det gælder desværre også filmen om Tommy Seebach, skriver Berlingske.

Der er dog ros for, at filmen ikke fortæller om hele Tommy Seebachs liv, men kun har fokus på de år med Dansk Melodi Grand Prix fra det første hit, Disko Tango i 1979.

Information erklærer sig enige i Berlingskes vurdering af, at Anders Matthesen gør en god figur i rollen som Tommy Seebach og kalder filmen for sympatisk.

B.T. skriver, at der er flere rørende og sjove scener i filmen, men at den ikke lever op til de smukke sange og den triste historie.

- "Under stjernerne på himlen", der skildrer grandprixheltens storhed - og ikke mindst fald - gør dig måske ikke klogere, men du er i godt selskab, skriver B.T.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/03/2025 - 17:47

Kendt skuespiller stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bjarne Henriksen har boet på Frederiksberg i København de seneste ti år og vil nu ind i kommunalpolitik.

Skuespilleren Bjarne Henriksen stiller op til kommunalvalget 18. november i år. Det gør han i Frederiksberg Kommune for Socialdemokratiet.

Det siger Bjarne Henriksen til TV 2 Kosmopol.

- Nu er jeg 66 år, og i min alder får jeg efterhånden kun tilbudt roller som et af de tre D'er: Død, Døende - eller Dement. Og så er der altså tid til politisk arbejde, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han er kendt fra et hav af film og tv-serier såsom "Badehotellet" på TV 2 og DR's "Forbrydelsen".

Bjarne Henriksen har boet på Frederiksberg i København de seneste ti år. Han vil være med til at sikre, at Frederiksberg Kommune forbliver rød. I dag hedder borgmesteren Michael Vindfeldt (S).

Han har været borgmester siden 2022 og stoppede dermed 112 års konservativt styre i kommunen.

- Jeg stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, fordi jeg mener, at Frederiksberg skal fortsætte med Michael Vindfeldt som borgmester. Det tror jeg, at vi alle er bedst tjent med, siger Bjarne Henriksen i en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet på Frederiksberg.

Bjarne Henriksen har tre mærkesager. Frederiksberg skal være en blandet by, ikke bare en "rigmandsghetto", Frederiksberg skal have et rigt kulturliv, og han vil gerne tage kampen op mod ensomhed, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han er usikker på, om det er en fordel eller ej at være et kendt ansigt i en valgkamp.

Lidt "erfaring" har Bjarne Henriksen i øvrigt med politik. Han havde rollen som politikeren Hans Christian Thorsen i DR's populære tv-serie "Borgen".

I den rolle var Bjarne Henriksen blandt andet Danmarks forsvarsminister og formand for Arbejderpartiet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/03/2025 - 10:00

FAKTA: Lola Jensens råd

* Man skal lære børn at tabe fra allerførste spil. Børn kan allerede spille med i billedlotteri fra de er cirka to år.

* Spillet Vildkatten kan være et godt brætspil, da man nemt kan trække sig som forælder og give barnet mulighed for at komme tilbage i spillet.

* Ludo kan være et svært spil, da man bliver slået hjem. Det kan børn have svært ved.

* At håndtere skuffelsen ved at tabe kræver øvelse.

Kilde: Lola Jensen, familievejleder

/ritzau fokus/

 

Læs Mere >>

, 19/03/2025 - 10:00

Sådan undgår du at dit barn bliver en dårlig taber

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Børn elsker at spille, og de fleste spil har et konkurrenceelement. Med få råd kan dit barn klare spillets skuffelser og glæder, hvilket skal bruges hele livet.

I løbet af livet vil man både møde nederlag og sejre. Men hvordan lærer man sit barn at tabe og vinde med samme sind?

Lola Jensen, der har været familievejleder i 40 år, er mor til tre og bedstemor til otte, fortæller, at forældres ageren har stor påvirkning på barnets håndtering af nederlag.

- Det er piece of cake at lære sit barn at tabe og vinde med samme sind, hvis man går rart og langsomt til værks uden at pakke barnet ind i vat eller bomuld, men også uden at sige "sådan er det bare", når man slår barnet hjem i for eksempel Ludo, siger hun.

Forældre skal skabe et stærkt fundament for deres børn allerede fra allerførste spil, så barnet langsomt øver at tabe.

- Vælg gerne et spil, hvor man kan få noget sjov ud af det. Det kan blandt andet være Sorteper, hvor det kan være sjovt at få en streg i panden, når man har tabt, siger hun.

Som forælder bør man mestre en balance i at vise spillets mange facetter til barnet, uden at vise for meget hensyn.

- Forældre skal ikke lave om på spillereglerne, da deres børn senere vil spille med jævnaldrende, der så vil sige "sådan er reglerne ikke", siger hun og fortsætter:

- Man kan dog godt skifte mellem at vinde og tabe, så der er en balance, og barnet også ser, at forældrene kan klare at tabe. Barnet må endelig ikke vide, at man nogle gange lader dem vinde, siger hun.

Lola Jensen fortæller, at forældres sprogbrug kan have stor betydning for barnets opfattelse af spillets mål.

- I stedet for at sige "nu tabte du", så kan man sige til sit barn "målet er, at vi hygger os". Det er noget, de for eksempel kan tage med sig til fodbold, siger hun.

Børn skal starte med at se spillet som et fælles spil, hvor man hjælper hinanden, så bygger man konkurrenceelementet på. I denne fase kan udfordringer opstå både for barnet og forældrene, fortæller Lola Jensen.

- Det er vigtigt, at forældre tør tage den mulige konflikt eller gråd, hvis barnet går totalt i sort over at have tabt, siger hun.

Lola Jensen fortæller, at hvis barnet er i det røde felt, så hjælper det ikke at tvinge barnet til for eksempel at samle en brik, de har smidt, op.

- Man kan spørge en ældre søskende eller den anden forælder, om de vil overtage barnets plads i spillet, så blinker man til hinanden og lader barnets brikker vinde. Så kan barnet i sin frustration høre, at det faktisk var egne brikker, der gik i mål først, siger Lola Jensen.

Lola Jensen fortæller, at tab og vind med samme sind er en tilgang, som man tager med sig hele livet. Jo flere børn, der har lært det, jo færre konflikter vil der også være i skolegården og andre steder i livet.

- Det man lærer i sin barndom, skal man bruge resten af livet. At tabe og vinde med samme sind. Evnen til at magte skuffelsen, afvisning og evnen til, at ikke alt kan gå efter ens eget hoved. Ellers bliver der en kæmpe flok, der render ind og slår dommeren til fodbold, når der dømmes uretfærdigt, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek