Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/12/2023 - 08:00

Kirke og en smule kaos er faste dele i Christophers perfekte jul

Selv om Christopher får en travl december måned med en turné i den store verden, glæder han sig til at fejre jul i Danmark med alle traditioner, der hører til.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Der er få ting som jul og juletraditioner, der kan samle familien - men også kan dele vandene.

Hos sangeren Christopher, som hedder Nissen til efternavn, er der også visse ting, der skal være på plads, før roen kan sænke sig og julefreden indfinde sig i det lille hjem.

Julen er i det hele taget begyndt at betyde mere for Christopher, efter at han selv har fået børn. Han er far til to piger, Isabelle på syv måneder og snart treårige Noelle - noël betyder i øvrigt betyder jul på fransk - som han har med sin hustru, model og influencer Cecilie Haugaard.

I år glæder han sig særligt til at lære sin ældste datter, Noelle, mere om julens traditioner.

Her fortæller sangeren, der er aktuel med titelsangen til TV 2-julekalenderen "Valdes jul", mere om, hvad opskriften på en god jul i familien Nissens hjem består af.

Hvordan skal du fejre jul i år?

- Jeg skal være i Danmark og forhåbentlig fejre den, som vi har gjort de sidste mange år. Min og Cecilies familie går sammen og holder én stor juleaften. Det er noget med både and og flæskesteg, en lang gåtur og ild i pejsen, siger Christopher.

Hvornår er det rigtig jul for dig?

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det de sidste mange år først ramt mig juleaften, når den brune sovs kommer på bordet, og man tænker: "Okay, wow, et lækkert måltid, vi skal til at have".

- Så sidder man bare i sofaen i to timer bagefter og ser folk flyve rundt og åbne gaver og har det helt underligt. Men det er jul for mig.

Hvad er dit bedste juleminde?

- Det var faktisk virkelig specielt sidste år at kunne holde jul for første gang med Noelle, min ældste datter. Jeg kunne mærke, at hun forstod den magi med at danse om juletræet og det hele.

- Alt det, hun skal lære omkring traditioner og jul, er jo noget, vi skal lære hende. Det er ret magisk, siger Christopher og fortsætter:

- Det er så fedt at se glæden i hendes øjne. Jeg kan ikke vente med at bilde hende alle mulige ting ind om julemanden, nisser og grød på loftet.

Hvad er din mest mislykkede jul?

- Jeg havde en jul, lige da jeg havde mødt Cecilie, hvor jeg holdt jul i København, og hun holdt med sin familie i Odense. Der sagde jeg farvel til min egen familie og kørte til Odense julenat for at være der klokken to om natten.

- Efter at have kørt i sne i to timer kunne jeg godt se, at det var lidt en skodplan - altså i stedet for bare at sidde med sin egen familie sluttede jeg juleaften af med at køre i to timer til Odense. Det var dumt, griner sangeren.

Hvad er din rolle i julen?

- Jeg er ham, der køber gode gaver. Og det er næsten, som om at jo tættere vi kommer på den 23., desto bedre bliver gaverne, fortæller han.

Derfor ved sangeren endnu ikke, hvad der kommer til at ligge under juletræet med til og fra-kort fra ham i år.

- Men jeg kunne godt forestille mig, at det bliver nogle lidt eksotiske gaver i år, for man skal jo have noget med hjem fra Sydamerika eller Kina eller USA, siger sangeren, der den seneste tid har turneret kloden rundt med musikken fra Netflix-filmen "A Beautiful Life", som han har hovedrollen i.

Hvad gør I til jul, som overrasker andre?

- Jeg går i kirke og beder en lille julebøn og synger en lille julesalme. Det er den eneste gang på året. Men det er det, som kirken også er for mig, fortæller Christopher.

- Nu er jeg ikke sådan supertroende. Men jeg forbinder juledag med en tur i kirken. Der er noget magisk i det rum. Man behøver ikke at være troende for at kunne mærke og forstå, hvorfor folk stadig den dag i dag finder mening, svar og tryghed ved religion, mener Christopher.

- Det er ikke noget, jeg selv har dyrket supermeget. Men lige juleaften får den altså en over troen, griner han.

Hvad er den bedste gave, du har fået?

- Jeg husker tydeligt, at jeg fik et par ski, da jeg var 10-11 år. Jeg glemmer det aldrig, fordi min mor og far lavede den klassiske: "Så er der ikke flere gaver tilbage". Jeg var lidt skuffet over den høst, jeg havde haft den aften.

- Men så sagde min far, at jeg skulle prøve at komme med ned i kælderen, og der stod de her ski. Vi skulle nemlig på skiferie et par uger efter. Jeg havde det bare sådan, at det var det fedeste.

Hvilken julegave har fået dig til at græde?

- Jeg har ikke grædt over gaver på noget tidspunkt i mit liv, tror jeg. Men jeg har næsten været mere rørt af at se folk åbne gaver, som jeg har givet, og blive rørt, siger Christopher og fortsætter:

- Det er jo klart federe at give gaver, end det er at åbne gaver. Og jeg har givet et par gaver, hvor jeg har sådan ægte glædet mig til at se, hvordan personen reagerer. Specielt hvis det har været til min bror, mor, far eller Cecilie.

Hvad håber du, der ligger under juletræet i år?

- Ikke bløde pakker i hvert fald. Jeg kan ikke mere tøj.

Christopher griner, inden han trækker lidt i land:

- Så skal det være sokker eller underbukser. Det er jo en klassiker. Den står ligesom på ønskelisten hvert år. Parfumer er også altid godt.

Christopher har fødselsdag en måneds tid efter jul, så ønskesedlen er ikke så lang.

- Jeg er dårlig til gaver, det må jeg bare sige. Hvis der er noget, jeg har brug for, så køber jeg det. Og hvis der noget, som jeg virkelig ønsker mig, så kan jeg næsten ikke lide at bede om det, særligt hvis det er nogle store ting.

- Nu er jeg jo ved at være så voksen, så måske jeg bare skulle ønske mig en fed køkkenkniv, griner sangeren.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek