* 35-årige Rosalinde Mynster er autodidakt skuespiller.

* Hun har fået skuespillet ind med modermælken. Hun er datter af skuespilleret Karen-Lise Mynster og Søren Spanning.

* Rosalinde Mynster fik sin første hovedrolle i 2008 i dramaet "To verdener".

* Hun er søster til filmfotografen Jasper Spanning. Sammen stod bror og søster bag dokumentaren "Vores fars sol". Tidligere på året modtog de en Robert for filmen.

Kilde: IMDB.

/ritzau/

Det allersidste afsnit af DR-dramaet "Carmen Curlers" ruller over skærmen søndag aften.

Rosalinde Mynster har været med i seriens første afsnit, som havde premiere i 2022.

Nu er hun med til at slutte serien af.

Den har været et fast holdepunkt i hendes liv de forgangne fire-fem år, også selv om hun i en periode flyttede til Berlin, hvor hun søgte hen for at få en tiltrængt pause.

- Jeg har haft nogle år, hvor jeg har arbejdet rigtigt meget. Jeg var blevet ked af, at jeg ligesom aldrig rigtigt kunne nå at glæde mig mere, fordi optagelserne af de forskellige ting lå så tæt, fortæller hun.

- Det havde jeg brug for at lave om, og det gjorde jeg blandt andet ved at flytte til Berlin. Det er svært og nervepirrende at sige nej til arbejde som freelancer. Man har en angst for at blive glemt. Så det var også derfor, at jeg nærmest blev nødt til at flytte til en anden by.

Det hjalp, fortæller hun.

- Jeg fik lov til at få et pusterum, sætte tingene på pause og til at fokusere på noget andet. Jeg kan mærke, at jeg har fået mere ro, siger hun.

Og glemt er Rosalinde Mynster ikke blevet.

Netop nu er hun i gang med optagelserne af TV 2's kommende julekalender, "I nissernes rige", som kanalen sender næste december.

Men ud over at blive tilbudt roller insisterer hun også på at skabe sit eget.

Hun har skrevet flere bøger og teaterstykker, og så har hun sammen med sin bror, Jasper Spanning, der er filmfotograf, lavet dokumentaren "Vores fars sol", som de i år modtog en Robert for.

I dokumentaren følger søskendeparret deres far, skuespilleren Søren Spanning, efter han i 2014 blev ramt af en blodprop, der lammede ham.

- Jeg bliver nødt til at se mig selv som kunstner, og at jeg har en iboende skaberkraft, som ikke er dikteret af, om nogen ringer eller ej, for jeg synes, det ville være at gøre mig selv mindre, end jeg er.

- Så ved at være kunstner er man altid i gang, og alt det, man laver, giver et eller andet i rygsækken, netop også ved at tage til Berlin og holde en pause og få et pusterum til at udvide mig selv og blive bedre til det, jeg gør, siger hun.

Rosalinde Mynster har fået talentet ind med modermælken med Søren Spanning som sin far og teaterveteranen Karen-Lise Mynster som sin mor.

Den 35-årige autodidakte skuespiller slog i 2008 sit eget navn fast med hovedrollen i dramaet "To verdener", men det helt store gennembrud kom i TV 2's seersucces "Badehotellet".

Siden har Rosalinde Mynster medvirket i blandt andet Bille Augusts "Kysset", thrillerserien "Den som dræber - fanget af mørket" og fra 2022 således også i "Carmen Curlers".

Serien er inspireret af virkelighedens iværksætter Arne Bybjerg, som i 1960'erne udviklede den elektriske papillot, Carmen Curlers.

Med opfindelsen kunne kvinder på få minutter bobbe håret op. Den lynhurtige løsning kunne frigive mere tid til kvindernes huslige gøremål.

Smart, lød salgsargumentet.

Men den elektriske papillot gjorde meget mere end det. Den skabte en masse arbejdspladser - mange af de stillinger blev bestredet af kvinder.

Det bliver også skildret i serien.

I premieresæsonen spillede Rosalinde Mynster hustruen til Axel Byvang, som DR's udgave af Arne Bybjerg hedder.

I sæson to og tre er hun blevet til hans ekskone, fordi hun ikke kunne folde sig ud sammen med ham.

- Jeg har også en næsten konstant lyst til at finde ud af mere om mig selv og en lyst til at skabe, siger Rosalinde Mynster.

- Dengang var det en tid, hvor selvrealisering kun var noget, mænd i virkeligheden gjorde, og det ville jeg med min personlighed heller ikke kunne leve under.

Sidste afsnit af "Carmen Curlers" kan allerede nu ses på DRTV og sendes på DR1 søndag aften.

/ritzau/

* Forskudsopgørelsen frigives i november og er en slags budget over dine indtægter og fradrag det kommende år. 

* Den bestemmer, hvor meget skat du skal betale. Du skal justere forskudsopgørelsen løbende, hvis dine forhold omkring løn, lån eller fradrag ændrer sig. 

* Årsopgørelsen frigives i marts og er regnskabet for det foregående år. Den viser altså dine reelle indtægter og fradrag. 

* Det er her, du kan se, om du skal betale restskat eller får udbetalt overskydende skat. 

* Indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede og private ratepensioner bliver indberettet til Skat af din bank eller dit pensionsselskab. Du skal altså ikke selv skrive beløbene på din årsopgørelse.

* Hvis du er blevet beskattet af dine indbetalinger til en ratepension, vil det fremgå af årsopgørelsen. 

* Du kan vælge at overdrage pengene til en anden pensionsordning eller få det overskydende beløb udbetalt. Kontakt din bank eller dit pensionsselskab, og aftal det videre forløb.

* Både din forskud- og årsopgørelse finder du på Skat.dk. 

Kilde: Skattestyrelsen. 

/ritzau fokus/

Du gør klogt i at være opmærksom på, hvor mange penge du hvert år indbetaler på din ratepension - en pensionsopsparing, der udbetales løbende, efter du er nået pensionsalderen.

Mange danskere, der sætter penge ind på en ratepension, kan risikere at betale dobbeltskat.

Knap fire ud af fem har nemlig ikke tjekket, om deres indbetalinger i år kommer til at overstige fradragsloftet.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for pensionsselskabet Sampension.

I 2025 kan du indbetale op til 65.500 kroner på en ratepension med fuldt skattefradrag.

Strømmer der flere penge ind, kommer du til at betale skat af det øvrige beløb.

Dermed betaler du både skat, når du tjener pengene, og når de udbetales som pension.

Problemet vil typisk opstå, hvis du har en ratepension i flere forskellige banker eller pensionsselskaber, fortæller chefrådgiver i Sampension Helle Dalsgaard.

- Der hvor nogle kommer i klemme, er, hvis man har skiftet pensionsselskab i løbet af året.

- Det kan for eksempel være i forbindelse med jobskifte, at man har fået en ny pensionsleverandør. I det tilfælde kan der ske en for høj indbetaling til ratepensionen, fordi man indbetaler to steder, siger Helle Dalsgaard.

Hvis du er ny kunde i et pensionsselskab og ikke overfører din opsparing fra din tidligere udbyder, har de ikke adgang til information om dine tidligere indbetalinger.

Det skyldes, at oplysninger hører under reglerne for GDPR, forklarer Helle Dalsgaard.

Og indbetaler du privat til en ratepension eller skifter du pensionsudbyder tæt på årsskiftet, bør du også have et ekstra vågent øje.

Det fortæller Louise Lebeck Lund, der er pensionsrådgiver i pensionsselskabet Danica.

- Lige nu er vi meget opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at det selskab, man flytter fra, når at overføre pengene og dermed oplysningerne om, hvor meget man har indbetalt i år, siger hun.

Seneste opgørelse fra Skattestyrelsen viser, at 28.500 danskere indbetalte mere end beløbsgrænsen for ratepension i 2023.

Danskerne gik det år glip af næsten 239 millioner kroner i fradrag, hvilket svarer til cirka 8400 kroner per borger.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du indbetaler for meget, kan du ifølge Helle Dalsgaard ringe til dit nuværende pensionsselskab.

Du kan også ofte se det under din personlige side på dit pensionsselskabs hjemmeside, fortæller Louise Lebeck Lund.

Opdager du inden årsskiftet, at beløbet er for højt, kan du bede om at få pengene omfordelt.

- Så ringer man bare til det pensionsselskab eller den bank, man indbetaler til, og så laver vi en korrektion.

- Vi flytter det, der er indbetalt for meget, over på den livslange pension, hvor der igen er fradrag, siger Louise Lebeck Lund.

På en livsvarig pension er der ingen begrænsninger på, hvor meget du må indbetale for at få fuldt skattefradrag.

Pensionsselskabet har mulighed for at korrigere indbetalinger fra 2025 helt indtil den 19. januar 2026, fremgår det af pensionsbeskatningsloven.

Årsopgørelsen, der lander til foråret, vil afsløre, hvis dine indbetalinger for året har oversteget grænsen for dobbeltbeskatning.

Louise Lebeck Lund oplever dog, at mange ikke er opmærksomme på ratepensionsloftet, når de kaster det første blik på årsopgørelsen.

- Hvis man kun fokuserer på det grønne eller røde tal, så får man måske ikke læst nede i teksten, hvor der står, at x antal kroner er blevet ekstra beskattet, siger hun.

Løbet er dog ikke kørt, hvis du ikke når at reagere inden for skæringsdatoen, men det er bedre at være på forkant, lyder det fra Helle Dalsgaard.

Ellers kræver det, at du udfylder en blanket til pensionsselskabet og Skat - og så skal der ske en rettelsesindberetning til årsopgørelsen.

/ritzau fokus/