Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 08:00

Eske Willerslev: Jeg var i total livskrise

Inden Eske Willerslev blev den verdensberømte DNA-forsker, han er i dag, mistede han meningen med det hele, da hans barnedrøm forliste i barske Sibirien.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

København, 27/11/2025 - 10:27

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:22

Populært sladderprogram flytter til public service-kanal

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

"Det, vi taler om" forlader podcastplatformen Podimo og kan fremover høres på Radio IIII.

Radiovært Ditte Okman folder flyttekasserne ud igen.

Programmet "Det, vi taler om" har fået ny adresse og bliver fremover sendt på Radio IIII.

Det oplyser mediet i en pressemeddelelse.

"Det vi taler om" forlader dermed podcastplatformen Podimo, hvor den har kunnet høres de seneste år.

"Det, vi taler om" bliver en del af fredagsfladen om eftermiddagen på Radio IIII.

I programmet vender Ditte Okman og hendes panel live ugens mest kulørte, opsigtsvækkende og underholdende historier om politik, kultur og kendte, lyder det.

- Jeg glæder mig til at komme over på Radio IIII, som er en vild og uforudsigelig butik, der ikke er bange for at udfordre - præcis lige som mig, siger Ditte Okman i pressemeddelelsen.

- Og så er der noget helt særligt ved at sende live på FM, hvor alt kan ske, og hvor lytterne kan mærke, at vi er sammen i det samme øjeblik. "Det, vi taler om" blev født i radioen på public service og bliver nu genfødt, hvor det hele startede.

Ditte Okman har bestyret "Det, vi taler om" i over ti år.

Programmet kunne første gang høres i æteren på den hedengangne kanal Radio24syv.

Herefter rykkede den til B.T., inden den kom til Podimo.

Ifølge Radio IIII's chefredaktør, Nikolai Thyssen, passer "Det, vi taler om" perfekt ind i kanalens portefølje af programmer, som er oplysende, uafhængige, udfordrende og underholdende.

- Sladder er en ikke uvæsentlig samfundsfunktion, siger han i pressemeddelelsen.

- Det er her, vi i fællesskab afklarer normer, uformelt håndhæver ansvar og sætter relationer og magt i perspektiv.

"Det, vi taler om" får premiere på Radio IIII 5. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek