Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 08:00

Eske Willerslev: Jeg var i total livskrise

Inden Eske Willerslev blev den verdensberømte DNA-forsker, han er i dag, mistede han meningen med det hele, da hans barnedrøm forliste i barske Sibirien.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

Skanderborg, 11/12/2025 - 09:10

Smukfest fremtidssikrer festivalen med stor udvidelse

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Ekstra 13.000 kvadratmeter, en ny scene og etableringen af et torv skal danne rammerne om Smukfest fremover.

Der bliver endnu mere plads at boltre sig på under trækronerne i Bøgeskoven i Skanderborg.

Smukfest udvider festivalpladsen med 13.000 kvadratmeter.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Indholdschef Trine Bang kalder det et ambitiøst skridt ind i fremtiden.

- Med de nye tiltag i 2026 forstærker vi alt det, der gør Smukfest til Smukfest, og samtidig giver vi endnu mere plads og endnu bedre rammer for oplevelser, ophold og fællesskab. Den nye festivalplads er en milepæl i fremtidssikringen af Danmarks smukkeste festival, siger hun i pressemeddelelsen.

Den scene, der hedder Månen, flyttes til der, hvor den nuværende Hood-scene ligger.

Med flytningen af Månen åbner der sig et område, som fremover skal fungere som et torv med siddepladser og rolige mødesteder.

Flytningen af Månen-scenen betyder, at Hood-scenen ikke genopstår i 2026, oplyser Smukfest.

Smukfest har allerede annonceret, at der næste år kommer en ny scene kaldet Ekko - dedikeret til elektroniske toner - der skal rejses i et nyt område af Bøgeskoven.

Smukfest har tidligere haft store elektroniske artister som Avicii, David Guetta og Martin Garrix på plakaten. Og Ekko skal spille op til flere store nattefester, lyder det fra festivalens programchef, Mikkel Xavier.

- Vi har længe ønsket at give den genre sit eget hjem - et sted, hvor magien ikke bare kan opstå, men vokse sig endnu større, siger han i pressemeddelelsen.

Festivalen ved Skanderborg finder sted næste år fra 2. til 9. august.

På plakaten er allerede annonceret verdensstjerner som Robbie Williams og Lewis Capaldi og danske navne som D-A-D, Lukas Graham og Poul Krebs.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 11/12/2025 - 09:00

Tre kendte sangstjerner slutter sig til Tina Turner-musical

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Sangerne Karen Mukupa, Jasmin Dahl og James Sampson bliver en del af castet til rockmusicalen "Tina - The Tina Turner Musical".

Tre erfarne stemmer slutter sig til musicalen, der skildrer rockikonet Tina Turners vilde liv.

X Factor-vinderen Jasmin Dahl, melodigrandprix-deltageren James Sampson og rapperen Karen Mukupa bliver alle tre en del af rockmusicalen.

Det afslører produktionsselskabet bag musicalen, Lion Musicals, i en pressemeddelelse.

Karen Mukupa, der ud over musikken også er radiovært på DR, skal spille Tina Turners mor, Zelma Bullock. Karen Mukupa har tidligere udgivet musik med Natasja og udgav i 2023 sit første album på dansk.

Rollen som Tina Turners søster, Alline, indtages af sangeren og skuespilleren Jasmin Dahl. Som en del af duoen Anthony Jasmin vandt sangerinden "X Factor" som kun 15-årig.

Tina Turners far, Richard Bullock, bliver spillet af sangeren James Sampson, der deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med sangen "Say You Love Me", efter at han i 2001 vandt talentkonkurrencen "Stjerne for en aften" på DR . Derudover har den erfarne sanger udgivet en række albummer.

Det er allerede blevet annonceret, at sangeren Iris Gold skal portrættere Tina Turner.

"Tina - The Tina Turner Musical" blev i sin tid skabt i samarbejde med Tina Turner selv, inden hun gik bort i 2023, 83 år gammel.

- Det har været utroligt vigtigt for mig at få mulighed for at dele min historie med publikum - hele min historie, sagde Tina Turner i anledning af musicalens verdenspremiere i 2018.

- Musicalen handler ikke om at være stjerne, men om hvordan jeg blev det. Jeg håber, at publikum forstår mit budskab: selv den bitreste gift kan forvandles til medicin.

Tina Turner fik sit store gennembrud i 1960'erne som en del af duoen Ike & Tina Turner sammen med sin daværende mand, bluesguitaristen Ike Turner, som i den danske musicalopsætning spilles af Luc Boris André Kouadio..

Parret blev skilt i slutningen af 1970'erne efter et voldsomt ægteskab, hvor Ike Turner blandt andet udsatte Tina Turner for vold.

Tina Turner albumdebuterede i 1974 i eget navn.

I slutningen af 1980'erne storhittede hun med sange som "What's Love Got to Do With It", "Private Dancer" og "The Best".

"Tina - The Tina Turner Musical" får premiere i Falkonersalen på Frederiksberg 27. august 2026. Herefter drager musicalen på danmarksturné forbi Aarhus, Vejle, Odense, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg, Randers og Holstebro.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 10:00

FAKTA: Tjek din forsikring

* Din husforsikring dækker som udgangspunkt vandskader på ejendommen som følge af skybrud. Men der skal være tale om så kraftigt et skybrud, at vedligeholdte afløbssystemer uden tilstopninger ikke kan aflede vandet.

* Oversvømmelser fra hav, fjord, søer og vandløb er altid undtaget fra forsikringen.

* Vandskader, der skyldes, at regnvand siver ind gennem revner eller utætheder, er som hovedregel undtaget, medmindre du har en udvidet vanddækning i den forsikringsaftale.

* Det samme gælder for grundvand, der trænger ind gennem kældervæg eller kældergulv. 

Kilder: Videncentret Bolius, klimasikring.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 10:00

Få tiltag beskytter dit hus mod voldsomt vejr

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det kræver ikke nødvendigvis den store indsats at klimasikre dit hus og dermed forebygge store skader.

Klimaforandringerne bringer vildere og vådere vejr med sig, og det øger blandt andet risikoen for oversvømmede kældre og andre dyre fugtskader.

Alligevel er klimasikring tilsyneladende ikke noget, der fylder synderligt meget for landets boligejere.

I en ny undersøgelse, som forsikringsselskabet If har lavet blandt 1189 danskere, svarer hver tredje af de adspurgte, at de slet ikke har gjort noget for at klimasikre hjemmet.

- Vi er overraskede over, hvor mange der ikke har lavet nogen foranstaltninger overhovedet på deres ejendom for at minimere risikoen for vejrskade. Det er alligevel 36 procent, der slet ikke har gjort noget, siger Helene Ibsen, der er boligchef hos If.

Ifølge hende kræver det ikke nødvendigvis en kæmpe indsats at værne huset mod for eksempel massiv regn.

- Vi kan se, hver gang vi har en større vejrbegivenhed, at det er sådan nogle helt simple ting, som at man ikke har renset tagrender, der betyder enormt meget for, om man får vand ind eller ej, fortæller Helene Ibsen.

Hun råder derfor alle husejere til løbende at rense tagrenderne og holde øje med, om tagbrønde og kloakker virker, som de skal.

For dig, der bor i byen, kan det være særligt relevant at investere i et højvandslukke, der lukker af for tilbageløb af kloakvand ude fra villavejen.

Når den fælles kloak bliver for fyldt, er der nemlig risiko for, at vandet finder vej til netop din kloak, og så kan du pludselig stå med kloakvand i kælderen.

- Inde i byen er der ikke særlig mange steder, hvor vandet får naturligt afløb ned i jorden. Ude på landet tager markerne meget af vandet. Men i byen er der asfalt og fliser overalt, og det belaster kloakkerne ekstra meget, forklarer Helene Ibsen.

I både byer og på landet kan husets have være med til at beskytte huset mod oversvømmelse.

- Mange fjerner store træer for at få mere sol på grunden, men træer tager faktisk rigtig meget vand. Vi har set eksempler på, at man har fjernet et stort træ, og at der efterfølgende er sket oversvømmelse af kælderen, fortæller boligchefen.

En anden tendens er, at husejere gerne lægger terrasse hele vejen rundt om huset. Det kan også gøre det sværere for vandet at slippe væk.

- Her skal man sørge for, at belægningen ligger med fald væk fra bygningen, så vandet ikke trænger ind.

Derudover spiller alderen på huset ind, når det gælder risikoen for fugtskader. Før 1972 var der ikke lovkrav om, at ejendomme skulle fugtsikres, og derfor kan der være behov for, at du gør noget ekstra for at holde det tørt.

Det kan være ved at anlægge et omfangsdræn, som leder vand væk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek