Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 08:00

Eske Willerslev: Jeg var i total livskrise

Inden Eske Willerslev blev den verdensberømte DNA-forsker, han er i dag, mistede han meningen med det hele, da hans barnedrøm forliste i barske Sibirien.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

København, 30/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Peter Plaugborg

* 45-årige Peter Plaugborg blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 2007.

* Han har to gange været nomineret til en Bodil for Bedste Mandlige Hovedrolle: i 2011 for Thomas Vinterberg-dramaet "Submarino" og i 2016 for koldkrigsdramaet "Idealisten".

* Han har også været nomineret til to robertpriser for rollerne. Derudover har han også været nomineret til en Robert i 2017 for sin præstation i tv-serien "Bedre skilt end aldrig". I 2021 modtog han en Robert for DR-dramaet "Ulven kommer".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/12/2025 - 08:00

Dansk stjerne: Kroppen kan ikke altid kende forskel på virkelighed og fantasi

Når noget bliver spillet ærligt, reagerer man også ærligt. Det har den anerkendte danske stjerneskuespiller Peter Plaugborg erfaret på både godt og ondt.

I sin afgangsforestilling fra Odense Teater spillede Peter Plaugborg en seriemorder.

Det var jo egentlig bare at fremføre en historie, som han havde gjort så mange gange før, men gestikken og mimikken hægtede sig i hylstret.

- Mine holdkammerater havde jo intet imod mig personligt, men at stå i en rolle, ingen kunne lide, gjorde noget ved mig fysisk. Jeg kunne mærke en form for sorg og ked af det-hed, fortæller han.

- Jeg vidste jo godt, at det bare var noget, vi spillede, men det var, som om kroppen ikke kunne kende forskel på virkelighed og fantasi.

Det er et grundvilkår i skuespillet, når man gestalter en rolle via sig selv som kanal.

- Hjernen ved godt, at det bare er noget, vi leger. Men når noget bliver spillet ærligt, reagerer du også ærligt, og så kan kroppen også mærke det, fortæller Peter Plaugborg.

- Det er så det, jeg deler ud af, og som publikum kan se. Jeg kan mærke, at det er et hårdt rum at være i som skuespiller. Jeg synes også, jeg har taget min tørn.

På film og tv har Peter Plaugborg blandt andet spillet voldelig ægtemand i DR-dramaet "Ulven kommer", morder i den første Afdeling Q-filmatisering om "Kvinden i buret", alenefar og misbruger i Thomas Vinterberg-dramaet "Submarino" og skurk i filmatiseringen af Lene Kaaberbøls første fantasyroman om "Skammerens datter".

Den 45-årige skuespiller har også medvirket i TV 2's komediedramaserie "Bedre skilt end aldrig" og i "Ditte & Louise" på DR.

I Danmarks Nationalleksikon fremhæves netop hans betydelige spændvidde. Men for nogle år siden så han sig snarere i en spændetrøje, der begrænsede spændvidden.

- Jeg er næsten, særligt på film, kun blevet tilbudt én slags roller, og jeg er simpelthen nået til et punkt, hvor jeg må sige nej tak. Både fordi jeg har lyst til at lave noget andet, men også fordi mit system bliver påvirket af det, fortæller Peter Plaugborg.

- Jeg stod i slutningen af 30'erne, midt i min karriere, og tænkte: Det skal ikke slutte her. Jeg har mere at byde på. Blandt andet i musicals.

Peter Plaugborg kan fra 5. februar ses i musicalen "My Fair Lady", som opføres på Det Ny Teater i København.

"My Fair Lady" udspringer af George Bernard Shaws klassiske skuespil "Pygmalion" og handler om blomsterpigen Eliza Doolittle, der havner i hænderne på den stivnakkede sprogprofessor Henry Higgins, som skal lære hende at begå sig på de bonede gulve.

I det skjulte vædder han med en kollega om, at han kan løfte Eliza op til det bedre borgerskab alene ved at lære hende at tale korrekt.

Peter Plaugborg portrætterer Henry Higgins, Susse Wold spiller sprogprofessorens mor. Sofie Topp Christensen indtager titelrollen, mens Tommy Kenter skal spille Elizas far, som også kommer i kontakt med Henry Higgins.

Da tilbuddet tikkede ind, var Peter Plaugborgs første tanke umiddelbart: Det kan man da ikke spille i dag.

- Henry Higgins er vel det, man kan kalde misogyn. Og med det kvindehad, vi hører om i dag ... Men da jeg læste stykket, må jeg bare anerkende, at det er virkelig godt skrevet, siger han.

- Jeg synes, det er interessant, hvis man kigger ud fra devisen om, at det, man ikke kan lide, skyldes noget, der ikke er healet i en selv. Eller som man ikke har forholdt sig til.

Det er noget, vi alle sammen kan lære noget af. At vi godt må gøre en indsats for at forstå den verden, vi lever i, mener Peter Plaugborg.

- Jeg vil vove den påstand, at jo mere nysgerrig man er på sig selv, desto større er sandsynligheden for, at man vokser. Det synes jeg helt sikkert også, jeg har givet mig selv lov til, fortæller han.

Skuespillet har givet ham en tilgang til det.

Ligesom han oplevede, at det dystre hægtede sig i ham, har han også set lyset i lyset.

Han spillede engang en person, for hvem alt var muligt. Den indstilling var inspirerende.

- Der var en enorm frihed i at sige: "Ja ja, det skal nok gå", hvor jeg tror, at mit eget private jeg har haft flere forbehold, fortæller Peter Plaugborg.

- Da jeg var færdig med rollen, kunne jeg mærke, at jeg havde lyst til at beholde den del, fordi det var en nemmere måde at være i verden på. Der var et stort vækstpotentiale.

Hvis han kunne spille det overbevisende i fiktionens verden, kunne han også overbevise sig selv om det i virkeligheden.

Bevidstheden har været berigende.

- Jeg siger ikke, at det bare er noget, man gør. Men man kan faktisk vælge, om man vil være i dårligt eller i godt humør, mener Peter Plaugborg.

- Før i tiden har jeg nok været mere tilbøjelig til at gå med den energi, der ligesom har været. Nu kan jeg bedre gennemskue det og tage en beslutning om at flytte mig fra det dårlige.

"My Fair Lady" får premiere 5. februar 2026 på Det Ny Teater i København og spiller frem til og med 26. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek