Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 08:00

Eske Willerslev: Jeg var i total livskrise

Inden Eske Willerslev blev den verdensberømte DNA-forsker, han er i dag, mistede han meningen med det hele, da hans barnedrøm forliste i barske Sibirien.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

Washington D.C., 30/06/2025 - 18:27

USA annullerer punkduos visa efter antiisraelske råb på Glastonbury

Yui Mok/Ritzau Scanpix

Punkgruppen Bob Vylan skulle på tour i USA i efteråret, men er ikke velkommen efter optræden på festival.

USA's udenrigsministerium har annulleret den britiske punkgruppe Bob Vylans amerikanske visa, efter at duoen råbte antiisraelske slagord fra scenen på den britiske festival Glastonbury i weekenden.

Det skriver den amerikanske viceudenrigsminister, Christopher Landau, på det sociale medie X.

- Udenrigsministeriet har trukket de amerikanske visa til medlemmerne af bandet Bob Vylan tilbage som følge af deres hadefulde tirade på Glastonbury.

- Udlændinge, som hylder vold og had, er ikke velkomne i vores land, skriver Christopher Landau.

Bob Vylan havde planlagt en koncertturné i USA i oktober og november.

Bobby Vylan, der er det ene af Bob Vylans to medlemmer, fik publikum til at råbe med, da han fra scenen på Glastonbury lørdag råbte "befri, befri Palæstina" og "død, død over IDF" med henvisning til Israels militær.

Også den irske rapgruppe Kneecap udnyttede sin optræden på Glastonbury til at udtrykke sin modstand mod Israel. Et af gruppens medlemmer, Mo Chara, proklamerede under koncerten, at "Israel er krigsforbrydere".

Herefter råbte han "befri, befri Palæstina".

Britisk politi oplyser mandag ifølge nyhedsbureauet AFP, at det har åbnet en egentlig efterforskning af de to episoder.

Det sker, efter at politiet har gennemset videomateriale og lydoptagelser fra koncerterne, lyder det i en udtalelse.

Britiske politikere og ledende figurer i musikindustrien havde inden Glastonbury opfordret festivalens arrangører til at droppe Kneecaps optræden, fordi Mo Chara i maj blev tiltalt for terrorisme.

Ifølge anklagerne har han under en koncert medbragt et flag, der repræsenterer den iranskstøttede militante gruppe Hizbollah.

Storbritannien anser Hizbollah for at være en terrororganisation.

Mo Chara, der har det borgerlige navn Liam O'Hanna, nægter sig skyldig.

Mange af de 30.000 gæster, der overværede Kneecaps optræden på Glastonbury, havde medbragt palæstinensiske flag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efter Kneecaps og Bob Vylans koncerter skrev den israelske ambassade i Storbritannien i en udtalelse, at den var "dybt foruroliget over den provokerende og hadefulde retorik, der blev udtrykt på scenen på Glastonbury Festival".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/06/2025 - 15:37

Dansk tv-vært sygemeldt efter kraniebrud

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Søndag fortalte den rutinerede tv-vært Karen-Helene Hjorth, at hun havde været ude for en cykelulykke. Nu melder hun ud om sin tilstand.

En cykeltur blev skæbnesvanger for den 48-årige tv-vært Karen-Helene Hjorth.

Søndag opslog nyhedsværten et billede på sin instagramprofil, hvor hun ligger i en hospitalsseng med, hvad der ligner et sæbeøje.

Nu fortæller hun til Ekstra Bladet, at hun i forbindelse med cykelulykken har pådraget sig et lille kraniebrud. Derudover har hun fået en hjernerystelse og er forslået over det meste af kroppen.

- Det skete på cykel i for høj fart. Både jeg og min medpassager blev slynget af cyklen, så det er lidt et mirakel, at der ikke er gået mere galt, for ingen af os havde hjelm på. Det har vi fra nu af, skriver hun i en besked til Ekstra Bladet mandag.

Grunden til, at hun havde en passager med, er, at ulykken skete på en ladcykel. Han pådrog sig en brækket arm og var mere bekymret for tv-værten.

Hun er i skrivende stund indlagt, men håber på at blive udskrevet senere mandag.

Indtil videre er Karen-Helene Hjorth sygemeldt fra TV 2 til midten af august.

Journalisten har været tv-vært siden 2003 og en fast del af værtsgruppen på TV 2 News siden 2009.

Sammen med sin eksmand har hun en 12-årig datter, Anna-Klara.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/06/2025 - 11:00

FAKTA: Sorgen er mangefacetteret

* Du kan have haft otte katte, hvor du ikke oplevede stor sorg, da de døde. Men så rammer sorgen pludselig ved kat nummer ni, fordi du af en eller anden grund var tættere knyttet til den.

* Nogle gange rammer sorgen over et kæledyr hårdt, fordi den repræsenterer et andet tab. Det kan være, det var din mand, der købte hunden, og siden er han gået bort.

* Sorg over kæledyr rammer bredt. Hos Center for Menneske-dyr-psykologi melder man om henvendelser fra alle aldersgrupper og køn. På hjemmesiden sorgoverdyr.aau.dk kan du finde hjælp.

Kilde: Tia Hansen fra Center for Menneske-dyr-psykologi på Aalborg Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/06/2025 - 11:00

Håndter sorgen over tabet af et kæledyr

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Katten eller hunden er en del af familien, og derfor er det ganske normalt at sørge over dem, når de går bort, siger lektor i psykologi.

Det stikker i hjertet, når lyden af klikkende hundepoter forstummer, eller kattens sagte spinden fra lænestolen nu kun findes i din hukommelse.

Sorg over kæledyr er ganske normalt og temmelig udbredt. Alligevel er det noget, som vi tilsyneladende har svært ved at forholde os til. Det fortæller lektor i psykologi Tia Hansen fra Center for Menneske-dyr-psykologi på Aalborg Universitet.

- Mange af dem, der ringer til os, spørger, om det virkelig er normalt. De er overraskede over, at de føler sorgen så stærkt, fortæller hun og henviser til Aalborg Universitets hotline "Sorg over Dyr"-linjen, hvor man kan ringe ind og tale om sit tab.

Men du har intet at være flov over, hvis tristheden hænger ved, efter at du har sagt farvel til din højtelskede hund, kat eller undulat, understreger Tia Hansen.

- Sorg er helt basalt det, der sker, når du har knyttet et følelsesmæssigt bånd til nogen, og den nogen forsvinder - så bliver du ked af det, siger hun.

Derfor råder hun dig til at give dig selv lov til at sørge og til at tale om, hvordan du har det. I den forbindelse er det vigtigt ikke at forvente, at sorgen skal følge et bestemt forløb, eller at den rammer på samme måde hos andre, som den gør hos dig.

- Sorgen har to spor. Det følelsesmæssige spor, hvor man er ked af det, man har mistet. Så er der handlingssporet, som handler om at genoprette en hverdag, hvor man skal gøre nogle ting på nye måder. Her skal du give dig selv lov til at svinge frem og tilbage mellem de to spor, lyder det fra Tia Hansen, der understreger, at det også er vigtigt, at sorgen ikke kommer til at fylde det hele.

Måske har du et bestemt sted, du går hen for at mindes dyret, du har mistet. Og måske kan du på et tidspunkt begynde at betragte din sorg som noget smukt. Sådan lyder det fra Lise Lotte Christensen, som er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.

- Man skal huske på, at sorgen er en spejling af den glæde og den kærlighed, man har følt til et andet væsen. Der kan man være megastolt over, at man har haft succes med at forme så tæt en relation med en anden art, siger hun.

For Lise Lotte Christensen virker det altid godt at dele anekdoter om den afdøde kat eller hund med andre, der også kendte den.

- Jeg husker de gode stunder og får familien til at dele sjove historier, fortæller hun og tilføjer, at det også kan være en fin måde at mindes på at få printet og indrammet nogle fotos af dyret.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek