Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/11/2023 - 08:00

Lav roulade med risalamande og bag de skønneste luciabrød

Brug risalamanden fra i går til en roulade, og giv de klassiske luciaboller et pistacie-twist.

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Julen er en tid, hvor hyggen går hånd i hånd med godt bagværk og søde desserter.

Og hvis du mangler inspiration til, hvilke søde ting du kan kreere i dit køkken, får du her en opskrift på luciabrød fra kok og ejer af restauranten Selma i København Magnus Pettersson og en opskrift på risalamande-roulader fra kok Umut Sakarya.

1) Lækre luciabrød med et pistacie-twist.

De smagfulde, gule luciabrød er perfekte til luciadag eller bare til at nyde, når lejligheden byder sig.

Du kan lave dem helt klassiske med safran og rosiner, men du kan også give dem et pistacie-twist, lyder det fra Magnus Pettersson.

Start med at sætte ovnen på 225 grader. Vælg over- og undervarme, ikke varmluft.

- Herefter går du i gang med din dej, som er ganske simpel at lave, fortæller han.

- Opløs 50 gram gær i 500 gram kold sødmælk, og rør sammen. Så tilsætter du ét gram safran og en fjerdedel af en skrabet vaniljestang.

- Rør 190 gram rørsukker, 1050 gram hvedemel, 200 gram saltet smør ved stuetemperatur og fire gram salt.

Herefter skal du ælte dejen i 20 minutter. Har du en røremaskine, så vælg en lav hastighed.

Når dejen er æltet færdig, giver du dig i kast med pistaciefyldet, som er her opskriften afviger fra den klassiske luciabolledej.

Fyldet er en sammenrørt masse af 130 gram stuetempereret saltet smør, 50 gram rørsukker, 70 gram blendede pistaciekerner og en fjerdedel skrabet vaniljestang.

- Rul dejen ud til et rektangel, og smør fyldet ud over dejen. Så folder du en af siderne ind mod midten og folder den anden side over, så der er tre lag, lyder det fra kokken.

- Skær nu dejen ud i strimler på hver to centimeter på den korte side, og rul dem til et "S", og læg dem på en bradepande med noget bagepapir.

Dejen skal nu hæve i cirka to timer ved stuetemperatur tildækket af et viskestykke, indtil brødene er dobbelt størrelse.

Så skal de bages i otte-ti minutter, indtil de har en gylden farve. Lad dem efterfølgende køle en smule af - gerne til omkring 70 grader celsius.

- Pensl dem med smeltet smør, og dyp dem i sukker og hakkede pistaciekerner. Spis dem med et koldt glas mælk, lyder det fra Magnus Pettersson.

Ifølge kokken kan du tage dine luciabrød til helt nye højder, hvis du bruger safran fra Pakistan eller Iran, himalayasalt, gammeldags kærnet smør og sicilianske pistaciekerner.

Men det er også helt fint blot at købe de ingredienser, du kan finde hos din lokale købmand eller i supermarkedet.

2) Brug rester til risalamande-roulade.

Efter julefrokosten eller efter selve juleaften er der ofte en masse risalamande tilbage.

Og i stedet for at smide det ud eller spise samme dessert igen, kan du ifølge kok Umut Sakarya bruge resterne til at lave en risalamande-roulade.

- Bag en helt klassisk lagkagebund med kartoffelmel og i stedet for at komme vaniljecreme i, så smører du den med risalamande og ruller den.

- Herefter skal den på køl, indtil den har sat sig. Den skal i hvert fald have fire timer, lyder det fra kokken.

Herefter er du sådan set færdig.

- Så kommer du kirsebær på toppen og spiser den, og det er bare superlækkert, siger Umut Sakarya.

Det er ifølge kokken både en nem og lækker ret, og så er det en rigtig god måde at få brugt sine rester på.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 14:22

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december om morgenen på DRTV og om aftenen på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

De resterende afsnit kan ses de to følgende søndage på DR1. Alle afsnit er tilgængelige på DRTV fra 28. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 14:02

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Første afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek