Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/11/2023 - 08:00

Lav roulade med risalamande og bag de skønneste luciabrød

Brug risalamanden fra i går til en roulade, og giv de klassiske luciaboller et pistacie-twist.

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Julen er en tid, hvor hyggen går hånd i hånd med godt bagværk og søde desserter.

Og hvis du mangler inspiration til, hvilke søde ting du kan kreere i dit køkken, får du her en opskrift på luciabrød fra kok og ejer af restauranten Selma i København Magnus Pettersson og en opskrift på risalamande-roulader fra kok Umut Sakarya.

1) Lækre luciabrød med et pistacie-twist.

De smagfulde, gule luciabrød er perfekte til luciadag eller bare til at nyde, når lejligheden byder sig.

Du kan lave dem helt klassiske med safran og rosiner, men du kan også give dem et pistacie-twist, lyder det fra Magnus Pettersson.

Start med at sætte ovnen på 225 grader. Vælg over- og undervarme, ikke varmluft.

- Herefter går du i gang med din dej, som er ganske simpel at lave, fortæller han.

- Opløs 50 gram gær i 500 gram kold sødmælk, og rør sammen. Så tilsætter du ét gram safran og en fjerdedel af en skrabet vaniljestang.

- Rør 190 gram rørsukker, 1050 gram hvedemel, 200 gram saltet smør ved stuetemperatur og fire gram salt.

Herefter skal du ælte dejen i 20 minutter. Har du en røremaskine, så vælg en lav hastighed.

Når dejen er æltet færdig, giver du dig i kast med pistaciefyldet, som er her opskriften afviger fra den klassiske luciabolledej.

Fyldet er en sammenrørt masse af 130 gram stuetempereret saltet smør, 50 gram rørsukker, 70 gram blendede pistaciekerner og en fjerdedel skrabet vaniljestang.

- Rul dejen ud til et rektangel, og smør fyldet ud over dejen. Så folder du en af siderne ind mod midten og folder den anden side over, så der er tre lag, lyder det fra kokken.

- Skær nu dejen ud i strimler på hver to centimeter på den korte side, og rul dem til et "S", og læg dem på en bradepande med noget bagepapir.

Dejen skal nu hæve i cirka to timer ved stuetemperatur tildækket af et viskestykke, indtil brødene er dobbelt størrelse.

Så skal de bages i otte-ti minutter, indtil de har en gylden farve. Lad dem efterfølgende køle en smule af - gerne til omkring 70 grader celsius.

- Pensl dem med smeltet smør, og dyp dem i sukker og hakkede pistaciekerner. Spis dem med et koldt glas mælk, lyder det fra Magnus Pettersson.

Ifølge kokken kan du tage dine luciabrød til helt nye højder, hvis du bruger safran fra Pakistan eller Iran, himalayasalt, gammeldags kærnet smør og sicilianske pistaciekerner.

Men det er også helt fint blot at købe de ingredienser, du kan finde hos din lokale købmand eller i supermarkedet.

2) Brug rester til risalamande-roulade.

Efter julefrokosten eller efter selve juleaften er der ofte en masse risalamande tilbage.

Og i stedet for at smide det ud eller spise samme dessert igen, kan du ifølge kok Umut Sakarya bruge resterne til at lave en risalamande-roulade.

- Bag en helt klassisk lagkagebund med kartoffelmel og i stedet for at komme vaniljecreme i, så smører du den med risalamande og ruller den.

- Herefter skal den på køl, indtil den har sat sig. Den skal i hvert fald have fire timer, lyder det fra kokken.

Herefter er du sådan set færdig.

- Så kommer du kirsebær på toppen og spiser den, og det er bare superlækkert, siger Umut Sakarya.

Det er ifølge kokken både en nem og lækker ret, og så er det en rigtig god måde at få brugt sine rester på.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek