Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

Med sit rodede, lyse morgenhår og blændende hvide smil blev han et af Hollywoods helt store sexsymboler.

Han har spillet med i over 75 film.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

Den sidste og store finale og med fremragende anmeldelser til følge kom i 2018. Her spillede Redford hovedrollen som bankrøveren Forrest Tucker i den autentiske "Den sidste gentleman".

Ud over at spille skuespil har Robert Redford brugt sin berømmelse som liberal miljøforkæmper.

I 2005 stiftede han sammen med sin søn James "The Redford Center", som producerer film, der sætter fokus på miljøspørgsmål og sociale problemer.

20 år tidligere, i 1985, havde han grundlagt den store, prestigefyldte filmfestival Sundance, der finder sted hvert år i Sundance i Utah.

Han har siden 2009 været gift med kunstneren Sibylle Szaggars.

Inden var Redford fra 1958 til 1985 gift med historikeren Lola van Wagenen, som han har tre børn med.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

/ritzau/

* Arveloven tager udgangspunkt i tre arveklasser, som fastlægger rækkefølgen for, hvem der arver. Arven går altså ikke videre til anden arveklasse, hvis der findes arvinger i første arveklasse.

* Første arveklasse omfatter ægtefælle, børn og børnebørn. Efterlader man både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles ligeligt mellem dem.

* Hvis der ikke er en ægtefælle, børn eller børnebørn, går arven til anden arveklasse, som består af forældre, søskende samt nevøer og niecer.

* Tredje arveklasse omfatter bedsteforældre samt deres børn - altså onkler, mostre og fastre.

* Ønsker man en anden arvefordeling, end loven foreskriver, kræver det et testamente.

Kilder: Ældre Sagen og Danske Arveretsadvokater.

/ritzau fokus/

Fra 2027 bliver det markant billigere for søskende at arve hinanden, når deres arveafgift bliver ændret.

Ændringen får stor betydning for dem, der ikke har ægtefælle eller børn, og som har oprettet et testamente for at minimere arveafgift gennem velgørenhed.

Det vil stadig være muligt at donere arv til velgørenhed. Men de skattemæssige fordele ved visse modeller vil blive ændret.

Den kommende ændring i arveafgift betyder, at søskende rykker over i den kategori af familiemedlemmer, der betaler den lave arveafgift.

Det siger privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra pensionsselskabet PFA.

- Til og med 31. december 2026 skal søskende, der arver, betale en bo- og tillægsafgift på samlet 36,25 procent. Men derefter skal de kun betale 15 procent.

- Der er altså tale om en betydelig besparelse på arveafgiften, siger hun.

Hun vurderer, at flere familier vil have gavn af at gennemgå eksisterende testamenter for at sikre, at arven fortsat følger de oprindelige ønsker.

Det vil dog være muligt at opdatere sit testamente, efter at ændringerne er trådt i kraft.

- Hvis man hverken har partner eller livsarvinger, såsom børn eller børnebørn, og har oprettet et testamente med den såkaldte 30-procent-løsning, bør man være særligt opmærksom, siger hun.

30-procent-løsningen betyder, at man gennem et testamente tildeler 30 procent af arven til en velgørende organisation, som til gengæld skal betale arveafgiften for de øvrige arvinger.

Det kan lade sig gøre, fordi flere velgørende organisationer er fritaget for at betale arveafgift.

På den måde slipper arvinger, der ellers skulle betale 36,25 procent i afgifter, reelt kun med at betale 30 procent.

Når arveafgifterne ændres, vil denne løsning stadig være relevant, hvis arvingerne er nevøer, niecer, venner eller bekendte. For de vil fortsat skulle betale den høje afgift på 36,25 procent.

Da søskende kun skal betale 15 procent fra 2027, vil modellen med de 30 procent ikke længere være fordelagtig for dem.

Og det er vigtigt, at løsningen med at donere en procentdel til velgørenhed medfører en økonomisk fordel for både den velgørende organisation og arvingerne.

Ellers falder løsningen til jorden. Sådan lyder det fra Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Der er ikke noget krav om, at man skal donere præcis 30 procent af arven til velgørenhed gennem et testamente. Man kan sagtens vælge at give en mindre andel, siger han.

- Men hvor meget man præcist skal donere, for at det kan betale sig for både den velgørende organisation og arvingerne, afhænger af arvens størrelse, når arveafgiften falder til 15 procent.

Det gør det vanskeligt at beregne den præcise procentdel, der skal tilfalde den velgørende organisation, fordi de færreste kender tidspunktet for deres død og formuens størrelse på det tidspunkt.

Hvis formuen ved dødsfaldet er seks millioner kroner eller mere, vil der ifølge advokaten altid være et overskud til både den velgørende organisation og arvingerne, når der testamenteres 13 eller 13,5 procent til velgørenhed.

/ritzau fokus/