Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/03/2023 - 10:46

Her er værterne til Årets Reumert

Unge skuespiltalenter styrer slagets gang, når dette års Reumert-priser bliver uddelt ved et stort show i Odense.

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Talenterne stjæler spotlyset ved Årets Reumert, der finder sted den 11. juni.

Værterne for teaterprisuddelingen bliver nemlig de to unge skuespillere Anne Laybourn og Nicolai Duckert Perrild.

Det skriver HAVE Kommunikation i en pressemeddelelse.

Anne Laybourn blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2020, mens Nicolai Duckert Perrild dimitterede fra scenekunstskolen i Odense sidste år.

- Alt skal kunne ske. Vi har valgt to helt unge og nyuddannede værter til at styre showet, mens vi fylder scenen med gæster og indslag, der fejrer og favner hele dansk teater, lyder det fra instruktør Niels Erling, der sammen med dramatiker Nanna Cecilie Bang har sat årets show sammen.

De prestigefyldte priser vil for tredje år i træk blive uddelt i Odenses største musik- og teaterhus, ODEON.

Hovedarrangørerne er Dansk Teater og CPH Stage, og vinderne afgøres af en jury på ti medlemmer.

Årets nominerede bliver afsløret den 27. april.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek