Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/02/2023 - 08:00

Hella Joof: Jeg har smidt forventningskappen

Forbindelser mellem mennesker fylder for Hella Joof, og de fylder også i instruktørens nye film, "Meter i sekundet", der rammer biograferne 2. februar.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Jo ældre Hella Joof bliver, jo oftere hører hun sig selv sige: "Ja, ja, skal vi ikke bare være søde ved hinanden?"

Den higen skinner igennem i de film, hvor hun sidder i instruktørstolen.

- Det er mit lille bidrag til verdensfreden. Det er at sige: "Vi er alle blade på det samme træ".

Drømmen om fællesskab driver også fortællingen fremad i Hella Joofs nyeste skud på komediestammen "Meter i sekundet", der er baseret på Stine Pilgaards roman af samme navn.

Filmen følger Marie, som flytter med sin kæreste til den vestjyske landsby Velling og har mere end svært ved at finde fodfæste på den forblæste sandjord.

Hun overvælder den lokale købmand med ord, gør alle egnens kørelærere nervøse og får gang på gang en flok unge højskoleelever til at rulle med øjnene, når hun prøver at være sjov.

- Der er ingen skurke i den her film. Der er bare nogle, der går galt af hinanden, og nogle, der overvurderer situationen en gang imellem. Og så er der et meget stort ønske om, at alle bare danser til sidst, siger Hella Joof og griner.

- Det er jo Stine (Pilgaard, red.) og mig, der har det sådan. Det der ønske om det store "vi".

Med "Meter i sekundet" er det første gang, hun selv har rakt ud til en forfatter for at få lov til at skabe billeder til ordene.

Og der er ikke tale om et hvilket som helst skønlitterært værk. Da romanen kom ud i corona-året 2020, strøg den straks op på bestsellerlisten herhjemme og er siden blev læst vidt og bredt.

- Jeg har snakket med mange mænd på 50, som virkelig har følt sig forstået og set. Og så har unge mennesker selvfølgelig læst den og damerne i bogklubberne, siger Hella Joof.

Hun er derfor godt klar over, at en stor portion af dem, der går i biografen for at se filmen, allerede har et forhold til historien og karaktererne.

- Jeg har ligesom skullet smide den der forventningskappe. For der sidder mennesker rundt omkring i hele Danmark, som har læst bogen, og de har alle noget forskelligt inde i hovedet, siger den 60-årige instruktør og slår ud med armene:

- Og jeg kan ikke honorere det. Jeg laver det sådan, som jeg har set det, og som jeg har oplevet det, og fokuserer på det, som jeg synes, er vigtigt.

Selv fik hun meget klare billeder på nethinden, da hun første gang bladrede sig gennem "Meter i sekundet".

- Det var en voldsom oplevelse for mig at læse den. Jeg kunne tydeligt mærke en film om det her par, der flytter fra storbyen og alle de mennesker, de møder det nye sted, fortæller Hella Joof.

Samtidig var der flere af hendes venner, der ringede og skrev og spurgte, om hun mon havde læst den. De kom nemlig sådan til at tænke på hende.

- Der var mange, der syntes, at der var en genkendelse. Jeg tror, det er en måde at tænke på, som forfatteren og jeg har tilfælles. Vi har begge et meget stort behov for at høre til og lave klub og lave forbindelser med andre mennesker, siger Hella Joof.

For man kan ikke bare være et sted uden at række ud til andre, mener hun.

- Ellers er man bare en lille ø. Stjernerne hænger også oppe på himlen helt alene, men de samler sig i stjernebilleder, så de er tættere på hinanden.

- Vi hører jo allesammen sammen, og vi er alle lavet af det samme stjernestøv fra big bang. Bang! Så var der dét, der var, og noget af det blev til mennesker.

Det er den samhørighed, som Hella Joof ser i Stine Pilgaards roman.

- Med den her bog kan vi alle få lov til at være her. Der er ikke noget, der er forkert. Og det skal nok gå. Vi løber lidt rundt i blæsten, og så på et tidspunkt finder vi jo hjem.

"Meter i sekundet" kan ses i biograferne fra den 2. februar.

/ritzau/

København, 27/11/2025 - 16:07

DR opruster korrespondentkorps med nye navne og lokationer

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Per Bang Thomsen bliver ny korrespondent i Norden, Matilde Kimer får ny base i Polen, Afrika-korrespondent flyttes, og så åbner DR fast kontor i Grønland.

DR sætter flere knappenåle på verdenskortet og øger den journalistiske tilstedeværelse i både nord, syd, øst og vest.

Et stærkere og mere strategisk placeret korrespondentkorps skal sikre endnu bedre dækning og forståelse af de globale forandringer, der former danskernes liv og samfund, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Fælles for alle de forandringer, vi foretager, er, at de skal sikre, at vi fortsat kan give danskerne en mangefacetteret og upartisk dækning af en foranderlig og uforudsigelig verden, forklarer konstitueret nyhedschef Kirsten Marie Svendsen i pressemeddelelsen.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

I foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa. Hun vil have hyppige ophold i Ukraine, tilføjer DR.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale for at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser, lyder det.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Oprustningen øger DR's korrespondentkorps, der for nu består af 14 faste korrespondenter, der dækker forskellige steder i verden.

Blandt andet fra baser i Berlin, Bruxelles, Tyrkiet, Libanon, Kina, Brasilien og USA samt med et kontor i Ukraines hovedstad, Kyiv, som Matilde Kimer i øjeblikket dækker sammen med skiftende reportere, inden hun skifter stilling fra Rusland- og Ukraine-korrespondent til Østeuropa-korrespondent.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 16:03

Lunkne anmeldelser af sidste sæson af Stranger Things

Mike Blake/Reuters

Netflix har frigivet nye afsnit af hitserien "Stranger Things". Anmelderne er kun afmålt begejstrede.

Det er mere end ni år siden, at første sæson af Netflix-serien "Stranger Things" udkom, og snart er det slut.

De første fire afsnit af femte sæson blev frigivet natten til torsdag, og når ottende og sidste afsnit bliver tilgængeligt på årets sidste dag, kommer der ikke flere.

Og det er måske meget godt, hvis man skal dømme efter de første anmeldelser af de nye afsnit.

Serien, der emmer af mystik, spænding og 80'er-nostalgi, følger en gruppe børn fra den lille by Hawkins i Indiana, der oplever en række overnaturlige fænomener, som er et resultat af mislykkede eksperimenter på et nærliggende forskningscenter.

Sidste sæson foregår fire år senere i fiktionens verden, men skuespillerne er i mellemtiden blevet unge voksne, og de forenes i et sidste opgør mod ærkeskurken Vecna.

Filmmagasinet Varietys anmelder glæder sig over gensynet med universet, men kritiserer den afsluttende sæson for at være for langtrukken og uden tilstrækkelig udvikling af historien eller karaktererne.

USA Today mener, at sæson fem er okay, men at man med rette kunne forlange mere.

- Men måske er det efter fire sæsoner og ni år rigeligt tilfredsstillende bare at se alle de markant ældre karakterer på en sidste cykeltur og se stort på logik og historiefortællingen, hedder det i anmeldelsen.

Herhjemme giver Soundvenue fire af seks stjerner og konstaterer, at "Stranger Things" ikke længere er, hvad den var engang.

- De grundlæggende kampe har længe kørt i tomgang, så alt afhænger af de følelser og den barndomsmagi, der altid har været seriens hjerte.

- Men det er svært, hvis ikke umuligt for voksenversionen af "Stranger Things" at levere denne magi, fordi den er vokset fra sig selv, lyder den foreløbige dom, inden de fire sidste afsnit frigives i den sidste uge op mod nytår.

Selv om enden altså nærmer sig for tv-serien, så kan fans af "Stranger Things"-universet glæde sig over, at der næste år er premiere på en ny, animeret serie ved navn "Stranger Things: Tales from '85", der bygger videre på historien og figurerne fra den oprindelige serie.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek