Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/04/2024 - 08:00

Misundelse og utilstrækkelighed gav DR-stjerne stress

Det var følelsen af utilstrækkelighed, der gav skuespiller Rasmus Bruun et stressnedbrud. Han følte et stort pres, da vennen Frederik Cilius vandt en Robert.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

En dag gik klappen fuldstændig ned for skuespiller og satiriker Rasmus Bruun.

Det skete under optagelserne af anden sæson af den populære DR-serie "Orkestret", der har premiere 12. april.

Nedbruddet, som Rasmus Bruun selv beskriver det, kom af en følelse af utilstrækkelighed.

Det begyndte, da Rasmus Bruuns gode ven og trofaste makker gennem mere end ti år, Frederik Cilius, fik en Robert for sin præstation i første sæson af "Orkestret".

De to har delt stort set alle deres karrieremæssige højdepunkter - fra deres gennembrud i Radio24syv-programmet "Den korte radioavis" til tv-serien "Operarejsen" sammen med deres tredje musketer, komponisten Allan Gravgaard Madsen.

Selv om Rasmus Bruun var både imponeret og glad på vegne af vennen, lagde succesen også et pres på ham, som ikke var til at give slip på.

- Jeg følte, at hvis jeg skulle være lige så god som Frederik, så blev jeg nødt til at få den Robert og komme op på det niveau for at bevise, at jeg også var værdig til at være her. Det var sådan en tvangstanke til sidst, siger den 41-årige skuespiller.

Følelsen af utilstrækkelighed voksede sig til en misundelse - og det til trods for at Rasmus Bruun ikke selv betegner sig som misundeligt anlagt.

- I vores samarbejde har vi nok altid haft en fælles forståelse af, at jeg måske var bedre til at spille skuespil end Frederik. Det tror jeg, at jeg havde fundet en tryghed og en identitet i. Da Frederik så viste sig at være bedre, så havde jeg ikke det ben at stå på længere. Så følte jeg, at jeg ikke var noget værd, siger han og fortsætter:

- Så det var den følelse, jeg blandt andet skulle overvinde.

Optagelserne på DR-serien blev sat i stå, mens Rasmus Bruun kom tilbage til hægterne.

Rasmus Bruun har tidligere fortalt, at han troede, at han var ved at blive dement.

Men selv om han var hårdt ramt, kunne han et par måneder senere vende tilbage i rollen som den konfliktsky leder Jeppe Nygren.

- Jeg overraskede sgu mig selv, men det handler om mindsettet. Jeg er i stand til at køre mig selv helt ned under gulvbrædderne ved hjælp af tankens kraft, men jeg kan så også få mig selv op igen med den rette indstilling og de rette tanker, siger Rasmus Bruun.

Men det hurtige comeback kom ikke af sig selv, erkender han.

- Jeg var en duksedreng på alle områder. Jeg lavede ingenting, sad og gloede ud i luften, jeg spiste sundt og antiinflammatorisk, jeg gik lange ture, jeg dyrkede yoga - altså jeg gjorde alt det rigtige. Det var meget asketisk og meget stille og roligt. Så det virker, siger han og fortsætter:

- Jeg har genfundet glæden ved mit arbejde og mit liv. Så det er et godt udgangspunkt.

Anden sæson af "Orkestret" udspiller sig 16 måneder efter afslutningen på seneste sæson, og nyskilte Jeppe Nygren og den ambitiøse klarinettist Bo Høxenhaven, spillet af Frederik Cilius, kæmper stadig med at få arbejds- og familielivet til at gå op.

Ud over Rasmus Bruun og Frederik Cilius er også Neel Rønholt, Caspar Phillipson og Lise Baastrup tilbage på rollelisten.

Sæson to af "Orkestret" har premiere på DR og DR TV den 12. april.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 23:36

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

BBC beskriver, hvordan Chavez og Plasencia solgte ketaminen til Perry for en pris, som var voldsomt presset op, og at de forsøgte at udnytte Perrys afhængighed og tjene penge på det.

- Gad vide, hvor meget denne her idiot vil betale, har Plasencia skrevet til Chavez ifølge mediet.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 23:25

Læge idømmes otte måneders husarrest efter Matthew Perrys død

Matthew Perry døde i oktober 2023, da han druknede i sit badekar efter blandt andet at have indtaget ketamin.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek