Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/02/2024 - 08:00

Derfor nyser du pludselig i februar

Årets pollensæson er skudt i gang, lyder det fra Astma-Allergi Danmark, der forudser mere intense pollensæsoner i fremtiden.

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

De første forårstegn går lige nu i næsen på dig, der lider af pollenallergi. Årets sæson for snøft og røde øjne er nemlig officielt begyndt.

Det melder patientforeningen Astma-Allergi Danmark, som anslår, at op mod en million danskere er allergiske over for det mikroskopiske blomsterstøv, der spredes fra planter og træer.

- Pollentallene er stadig lave, men vi har set en lille stigning i hassel- og elpollen, og derfor sætter vi nu sæsonen i gang, hvor vi dagligt informerer om, hvordan det udvikler sig, siger Sidsel Damsbo Andersen, der er biolog i Astma-Allergi Danmarks pollentælling.

Selv om februar kan føles tidligt, så er der intet underligt ved, at sæsonen bryder ud netop nu. Det fortæller Carsten Ambelas Skjøth, der forsker i pollen hos Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

- Det er absolut normalt. Nogle gange er sæsonen startet endnu tidligere. Det afhænger altid af, hvornår vi får det gode vejr. Først skal der være noget kulde, som vi enten får i slutningen af december eller i januar, og derefter er de første træer klar. Så det varierer fra år til år, siger han.

Hvordan sæsonen bliver i år, er svært at spå om, men Sidsel Dambo Andersen fortæller, at der de seneste otte-ti år har været en trend, hvor et år med meget pollen efterfølges af et år med ikke så meget pollen i luften.

- Ifølge den trend skulle vi få et mildt år i år. Men det skal tages med forbehold, for det er 100 procent vejret, der bestemmer, hvor meget pollen der bliver sendt ud i luften, siger Sidsel Dambo Andersen.

Overordnet set er der dog en tendens, der peger mod, at fremtiden kommer til at byde på længere og mere intense perioder med pollen i luften. Og det skyldes klimaforandringer, fastslår fortæller Carsten Ambelas Skjøth.

- Når det bliver varmere, får de fleste træer bedre vækstvilkår, hvilket gør at de producerer flere pollen. Samtidig bliver pollensæsonen rykket fremad. Pollenene kommer tidligere og tidligere på året, og sæsonen strækker sig længere i den anden ende, siger han.

Det varmere klima i Europa betyder også, at den invasive plante bynkeambrosie gradvist breder sig længere og længere nordpå.

- Dens pollen er yderst aggressive. Vi har set folk med høfeber reagere på pollen fra bynkeambrosie, der er rejst gennem luften fra andre lande, forklarer pollenforskeren.

Hans bedste råd til dig som pollenallergiker er at tage din allergimedicin og holde løbende øje med pollentallene.

Sidsel Dambo Andersen gør samtidig opmærksom på, at Astma-Allergi Danmark har en gratis rådgivningstelefon, som du kan ringe til, hvis du har spørgsmål om din pollenallergi.

/ritzau fokus/

København, 09/12/2025 - 10:36

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Publikumstallet steg i 2024, men koncertbranchen mangler stadig at nå niveauet fra 2019 før coronapandemien.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Den største fremgang blev set til koncerterne i kulturhuse og de regionale spillesteder. Her fandt 630.000 publikummer frem til livemusik sidste år.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med de 480.000 året forinden.

Det er især kvinderne, der har været vilde med at gå til koncerter. Der ses særligt en kønsforskel i den unge aldersgruppe mellem 16 og 24 år.

I den aldersgruppe var fire ud af fem kvinder til en koncert eller en musikfestival mindst én gang i 2024.

Overordnet var 62 procent af danskerne over 15 år til livemusik i koncertåret, der blandt andet bød på tre udsolgte koncerter i Parken i København med det danske band The Minds of 99 - foran sammenlagt omkring 150.000 koncertgæster.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/12/2025 - 10:22

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Publikumstallet steg i 2024, men koncertbranchen mangler stadig at nå niveauet fra 2019 før coronapandemien.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Den største fremgang blev set til koncerterne i kulturhuse og de regionale spillesteder. Her fandt 630.000 publikummer frem til livemusik sidste år.

Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med de 480.000 året forinden.

Det er især kvinderne, der har været vilde med at gå til koncerter. Der ses særligt en kønsforskel i den unge aldersgruppe mellem 16 og 24 år.

I den aldersgruppe var fire ud af fem kvinder til en koncert eller en musikfestival mindst én gang i 2024.

Overordnet var 62 procent af danskerne over 15 år til livemusik i koncertåret.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

FAKTA: Kunsten at smage til

* Det kræver øvelse at smage maden til. Du lærer meget af at gøre det sammen med andre, hvor I taler jer frem til, hvad der mangler.

* Den gode smag opstår i mødet mellem kontraster. Derfor giver det mening at tilsætte for eksempel både sukker og eddike til en ret.

* Tænk i smagslag, når du laver mad. Jo flere nuancer, du kan få bygget ind i smagen, jo bedre resultat får du.

*  Eksperimentér, og prøv dig frem. Er du nervøs for at ødelægge hele sovsen, så tag nogle skefulde over i en anden gryde, og eksperimentér med det til en start.

Kilde: kogebogen "Lag på lag - genveje til smagfulde, grønne måltider" af Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/12/2025 - 08:00

Kreer vegetariske juleretter så englene synger

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Umami er kodeordet, når du kokkerer kødfri julemad uden at gå på kompromis med smagen, lyder det fra kogebogsforfatter Camilla Skov.

Du kan sagtens skabe en velsmagende julemiddag uden andesteg og sprøde svær på menuen. Opskriften på succes er at sørge for masser af den dybe, runde og fyldige femte grundsmag - umami.

Sådan lyder det fra Camilla Skov, der er kogebogsforfatter og driver bloggen Vegetarisk Hverdag. Hun peger især på sovsen som et afgørende element.

- I min sovs bruger jeg tørrede svampe til at give umami. Det er rigtig godt, og så salter jeg med alt andet end salt. Soja, fiskesovs, miso, grøntsagsfond, måske en lille smule hvidløgspulver, det giver også umami. Det hele handler om balance og at gå forsigtigt frem, siger hun.

De tørrede svampe skal først blødes op i vand. Imens svitser du løg og hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt dernæst fond og fløde, hak de udblødte svampe fint, og hæld dem i gryden.

Lad nu sovsen simre, og smag til med alt fra soja og rørsukker til dijonsennep.

- I min familie er det et af højdepunkterne til jul, at vi står og smager sovsen til. Det er simpelthen bare det bedste lille øjeblik på dagen. Så min opfordring vil være at gøre det til noget hyggeligt, I gør i fællesskab, lyder det fra Camilla Skov.

Til sidst kan svampene sies fra, så blot smagen bliver tilbage.

- Den smager jo selvfølgelig ikke af andesovs, men jeg synes, at den smager mindst lige så godt, siger hun.

Ud over sovsen er det ligeledes vigtigt at kreere en lækker form for køderstatning.

- Det kommer vi ikke rigtig udenom i et måltid, som traditionelt er koblet op på kød, og de mange følelser og minder, der er forbundet med det, understreger Camilla Skov.

Hun foreslår at hente inspiration fra Sverige og lave nogle vegetariske kødboller, der består af en fars, der kan laves af nødder, svampe, solsikkekerner og ost. Farsen rulles til boller, der først koges og siden steges, så de får en sprød skorpe.

- Det er igen en øvelse i at få arbejdet med tekstur og smag, så man opnår noget, der får samme rolle, som kødet ellers ville have haft, fortæller Camilla Skov og fortsætter:

- Du får umami og bitterhed fra nødderne og noget saftighed fra osten, mens solsikkekernerne giver noget knas at tygge på.

Herfra giver resten af måltidet sig selv, mener hun, med brunede kartofler og en saftig rødkål.

- I min familie har vi også altid lavet vaniljekogte æbler med ribsgelé, så de er en helt essentiel del af min jul, siger Camilla Skov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek