Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/11/2023 - 08:00

Flere annullerer udskudt pension: Det skal du vide

Nye tal viser, at flere dropper at udskyde pensionen. Og det vil med stor sandsynlighed også være den bedste løsning for dig, siger privatøkonom.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Har du overvejet, om udskudt pension er en god løsning for dig?

Det kaldes også opsat pension, når udbetalingerne fra folkepension bliver udskudt, fordi man fortsætter med at arbejde og optjener ret til at få mere i folkepension.

Men flere og flere dropper udskydelsen. Og det har sandsynligvis noget at gøre med en nyere ændring i loven. Det siger centerdirektør Lene Hougaard-Enevoldsen fra ATP, som er ansvarlig for udbetaling af pension for cirka 200 milliarder kroner årligt.

- Udbetaling Danmark har håndteret markant flere ansøgninger om overgang fra udskudt pension til folkepension, siger hun.

Der er altså flere, som aktiverer udbetalingerne.

1. juni blev der vedtaget en ny lov, som fjernede modregning i folkepensionen som følge af egen arbejdsindtægt.

Og Udbetaling Danmark, der hører under ATP, har kigget på udviklingen i månederne efter.

- Med forbehold for at ATP kun har data for tre måneder efter vedtagelsen af den nye lov, kan vi se en ret klar tendens, siger Lene Hougaard-Enevoldsen.

I juli, august og september var der over 3000 personer, som gik fra udskudt pension til folkepension. I de samme måneder i 2021 og 2022 var tallet knap 1400.

Lene Hougaard-Enevoldsen understreger, at Udbetaling Danmark ikke kender den præcise årsag til ændringen.

- Men det er nærliggende at forestille sig, at der ikke længere er samme incitament til at udskyde sin folkepension, når man nu kan arbejde uden at blive modregnet, tilføjer hun.

Hvis du vil vide, hvad der økonomisk bedst kan svare sig for dig, kan du gå ind på borger.dk/pension-arbejdsindkomst og lave en vejledende beregning af din forventede indkomst.

Beregningen viser, hvad du får udbetalt, hvis du trækker dig, når du rammer folkepensionsalderen. Og hvad du kan få i folkepension og ventetillæg, hvis du udskyder din pension.

Ventetillæg betyder, at du kan få mere i folkepension, og du optjener den ved at udskyde.

Hvis du har spørgsmål til din forventede økonomi, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få økonomisk rådgivning fra Udbetaling Danmark, der kun vejleder om reglerne.

Men dit pensionsselskab kan normalt hjælpe dig med at gennemgå din økonomi.

- Vi giver meget gerne vores kunder økonomisk rådgivning, siger privatøkonom i pensionsselskabet PFA Camilla Schjølin Poulsen og fortsætter:

- I langt de fleste tilfælde vil det dog kunne betale sig at få udbetalt sin folkepension.

Hun peger på, at de eneste, der stadig bør undersøge, om pensionen skal udskydes, er dem, der kan undgå topskat af folkepensionen ved at skubbe udbetalingen i nogle år.

Men selv blandt dem vil anbefalingen ofte være at starte udbetaling med det samme, forklarer Camilla Schjølin Poulsen.

- Når man udskyder folkepensionen, skal man også huske på, at der er en levetidsrisiko, for ingen af os ved, hvor længe vi lever, siger hun.

Foruden din forventede levealder er det altså din økonomiske situation og dine skatteforhold, som har betydning for, om du bør udskyde din folkepension eller ej.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil den afskaffede modregning i folkepensionen komme 50.000 folkepensionister til gode.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 10:48

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Sammen må de tre stå sammen for at redde Vester Kløjs og julen, som vi kender den.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

"Den Store Julefortælling" er skrevet af Lars T. Therkildsen og Uffe Rørbæk, der sammen står bag "Julemandens Datter"-filmene.

Uffe Rørbæk står desuden bag julekalenderne "Ludvig og Julemanden" samt "The Julekalender".

I sidstnævnte spiller han rollerne som nissen Hansi og Benny Jensen.

Den nye DR-julekalender instrueres af Morten Boesdal Halvorsen, som blandt andet har instrueret julekalenderne "Valdes Jul - Skovens Vogter" og "Valdes Jul - Vintermiraklet", der i år har premiere på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:27

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek