Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/12/2023 - 08:00

Christopher indtager verden: Jeg har kæmpet for det i ti år

Christopher er et godt bud på en vaskeægte dansk verdensstjerne. Men i sin jagt på drømmene er det vigtigt at holde fast i hjemlandet og balancere familielivet.

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Christopher gik i gymnasiet, da han en dag besluttede sig for at dukke uanmeldt op på et pladeselskab i København.

Talentet var tydeligt at få øje på, og han fik tilbudt en pladekontrakt på stedet.

Resten er efterhånden historie. Og siden har den 31-årige sanger stort set kun set frem mod nye musikalske tinder.

- Jeg havde en drøm fra begyndelsen om, at jeg skulle ud over de danske grænser. Helt Napoleon-syndrom fra starten - tydeligvis, skraldgriner han med reference til den franske kejser, der havde trang til at erobre det hele.

I nogle dele af verden vil Christophers musikalske succeshistorie om at tage den fra Amager til Amerika lyde som en kliché. Men ikke nødvendigvis for et lille nordisk, homogent land som Danmark, som er berygtet for janteloven.

Men Christopher drømte stort, og det blev stort. Først indtog han Asien, og med Netflix-filmen "A Beautiful Life", hvor han spiller hovedrollen, har en stor del af den resterende globus fået øje på den fremadstormende amagerkaner.

Vinteren over fortsætter Christopher på sin første verdensturné, der går over både Asien, Europa og Latinamerika. Tidligere på året spillede han udsolgte koncerter i USA.

- Det føles helt vildt. Det er så meget en drøm, der går i opfyldelse. Det er noget, jeg har kæmpet for i ti år, fortæller Christopher.

- Det der med at gå rundt i New York og være omringet af skyskrabere eller gå rundt i Los Angeles og kigge på billboards og palmer og være sådan: "Vi spiller fucking udsolgt i de her byer nu!" - det er virkelig noget, jeg har gået og drømt om i lang tid. Så jeg prøver virkelig at nyde det, fortsætter han.

Samtidig forsøger Christopher at få turnélivet og en familie med to små børn til at passe sammen. Han har to piger med sin hustru, modellen og influenten Cecilie Haugaard. Noelle er to år, lille Isabelle er endnu ikke fyldt et år.

- Jeg prøver stadig at finde den rigtige balance, siger Christopher og fortsætter:

- Men at se det hårde arbejde bærer frugt nu, specielt med filmen og alt det jeg lagde i den, er så fed en payoff og en kæmpe lettelse.

Selv om Christopher har været i musikbranchen og turneret i mange år, føles det alligevel som om, man starter forfra, når man skal spille i nye lande.

- Det er ikke de samme sange, jeg spiller, som for det danske publikum, siger han.

Christopher fortæller, at det ikke på samme måde er hits som "Leap of Faith", "Told You So" eller "CPH Girls", der vækker genklang blandt det amerikanske publikum, men snarere de mere singer-songwriter-inspirerede sange fra "A Beautiful Life", som han skrev soundtracket til.

- Og så føles det, som om folk kommer mere for at høre musik, end de kommer for at skrige, ler sangeren.

Det er i den grad sagt med et glimt i øjet, for er der noget Christopher ikke vil glemme, så er det sit danske publikum.

- Jeg synes, at mine fans har bevist igennem de sidste ti år, hvor superloyale de er. Jeg er overbevist om, at de følger med, og at jo større den internationale historie bliver, jo større en ting bliver det også i Danmark, siger han.

I det hele taget betyder det at have Danmark i ryggen utroligt meget for det danske stjerneskud.

- Det er hele grundlaget for, hvem jeg er. Både som menneske, men også som musiker. Alle erfaringer, jeg har gjort mig, har jeg gjort mig i Danmark. Alle de penge, jeg har tjent, har jeg tjent i Danmark. Og al den internationale opmærksomhed er sprunget ud af det, siger Christopher.

- Så Danmark har været og vil altid være mit vigtigste og mit hjem - der hvor, jeg føler, min base er. Både musikalsk, men også rent fysisk, siger han.

Der er noget ved at komme hjem til Danmark, som er helt magisk for Christopher.

Han kan faktisk ikke helt måle eller beskrive, hvad det præcist er. Men det kommer altid, når han vender hjem efter et par måneder væk. Særligt til København, hvor han bor.

- Specielt på en solskinsdag er man sådan helt: "Wow, mand, tænk, at jeg bor her!". Jo flere byer jeg ser, jo tydeligere bliver det også for mig, at København er en meget speciel by, siger Christopher og fortsætter:

- Der er en følelse af leben. Det er en blanding af, at det er en by, som er med på beatet, men som samtidig har utroligt meget historie. Der er god mad, godt bagværk og smukke mennesker.

Christopher begyndte sin karriere med at skrive sange på engelsk, fordi han havde en drøm om at slå igennem internationalt.

Men kærligheden til hjemlandet gør også, at der i sangeren bor en drøm om at skrive mere på sit modersmål.

- Jeg har altid vidst, at jeg skal lave et dansk album på et tidspunkt. Spørgsmålet er bare hvornår. Og det har jo ikke givet mening, så længe det bliver ved med at vokse og gå godt i udlandet, hvilket er mit primære fokus lige nu, fortæller Christopher.

Sangeren er under tiden aktuel med netop en dansksproget sang - titelsangen til TV 2's julekalender "Valdes jul".

- Jeg synes virkelig, den julekalendersang har givet mig endnu mere blod på tanden til at skrive på dansk, fordi jeg synes, det både lyder godt, men også er naturligt for mig at skrive på. Det føles, som om der ligger noget uudforsket potentiale der, fortæller han.

Men det kommer til at kræve meget mere at finde sin stemme på dansk og den måde, man skriver tekster på, forklarer han.

- "I love you" ruller lettere af tungen, end "jeg elsker dig" gør. Det niver lidt mere, det danske sprog, fordi der måske ikke er så mange valgmuligheder, og fordi vi ikke smider rundt om os med sådan nogle store begreber.

- Det danske sprog kan hurtigt føles en smule fattigt. Men når det virker, er det utroligt kraftfuldt. Jeg ved, at jeg på dansk kan skrive noget, som måske er endnu mere klart, end det jeg gør på engelsk, siger Christopher.

/ritzau/

København, 31/12/2025 - 21:10

Læs hele kongens nytårstale her

Kong Frederik har holdt sin anden nytårstale. Læs hele talen her.

Sorger og glæder følges ad.

Nogle dage føles tunge og slæber sig af sted, andre er legende lette og forbi, nærmest før de begyndte.

Tilværelsens toneart og tempo bølger op og ned.

Livets vekslen er livets lod.

Det oplever vi alle over tid – også i år.

Tag nu bare det at være forældre.

Dronning Mary og jeg nyder at se vores børn vokse, finde deres ben og tage tilløb til at flyve fra reden. Samtidig er tanken om at give slip vemodig.

I år fyldte Prinsesse Isabella 18 år. Tænk engang.

Dagene med små børn kan af og til virke lange. Men pludselig er de ovre, og børnene er store, før vi ved det.

På vej ud i verden.

En verden af muligheder – men også udfordringer.

Nogle større, end vi bryder os om.

Antallet af krige er højt.

En af dem foregår tæt på os.

Bare et par tusinde kilometer fra Danmark kæmper ukrainerne for deres frihed.

I snart fire år har de holdt ud, holdt stand og holdt fast i deres ret til at eksistere som et frit og uafhængigt land.

Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa.

Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.

Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.

Herhjemme har freden været hverdag i årtier. De fleste af os har aldrig prøvet andet. Heldigvis. Dem, der oplevede befrielsen for 80 år siden, er blevet færre. Førstehåndsberetninger er blevet til andenhånds. Vi har følt os trygge så længe, at vi nær har glemt, at det kan være anderledes.

For andre har fortidens skygger endnu ikke fortonet sig.

Finland er med sin barske historie et eksempel på et land, der formår at have det værst tænkelige in mente uden at sætte livet i parentes.

For finnerne er truslen fra øst aldrig klinget af. De lever med den, men ligger ikke under for den. Det mærkede Dronning Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte Finland tidligere i år.

I Letland er freden stadig ung og var helt ny, da jeg som studerende besøgte landet første gang i foråret 1992.
50 års besættelse sætter sig i et folk, og deres virkelighed satte min egen i perspektiv.

I Letland fornemmede jeg, hvad det vil sige, når frihed ikke er en selvfølge.

En fornemmelse, som nu også rører på sig herhjemme.
For noget er under forandring. Ikke alle vil os det godt. Og i gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os.

Det kan være hjemmesider, der pludselig går ned. Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler.

Hvad bliver det næste? tænker vi.

At slukke for nyhedsstrømmen kan virke som en udvej – mange har nok haft trangen – men det er en stakket trøst. Virkeligheden sker, om vi ænser den eller ej.

Kunsten er at følge med uden at lade frygten løbe af med os. Være opmærksomme uden at danse efter de forkertes pibe. Forhindre at lus får lov til at sætte sig i skindpelsen.

Det er vi heldigvis gode til herhjemme.

Vi har en stærk forståelse af, hvem vi er som folk, og hvad vi står på som nation.
Vi orienterer os og tænker gerne selv.
Vi stoler på hinanden og giver velvilligt en hånd med.
Vi kender vores værd uden at være os selv nok.

Vores største styrke er at stå sammen – i Kongeriget Danmark, i Europa og i NATO.

En talemåde lyder, at man skal forberede sig på det værste og håbe på det bedste. I forsvaret er det ikke bare noget, man siger, men noget man gør. Det mærkede Dronning Mary og jeg i praksis, da vi under vores besøg i Letland i år hilste på den danske kampbataljon i Camp Valdemar.

Sammen med vores allierede i NATO varetager de vores fælles forsvar for fred i Østersøregionen ved både at sætte barren højt og holde modet oppe.

Jeg vil gerne takke vores udsendte, der stiller op på vores vegne – og deres nærmeste, der må undvære dem imens.

Jeg vil gerne takke alle, der passer på vores land – ikke mindst politiet, beredskabet og forsvaret.

I samme ånd – og som far – vil jeg gerne sende en nytårshilsen til vores værnepligtige. Tak for, at I stempler ind og tager en tørn for fællesskabet. Jeg håber, at I – som Kronprinsen for nylig og jeg selv i sin tid – vokser gennem den tillid, I får og viser andre.

I er forsvarets fundament, som fremover bliver styrket – både hvad angår varighed, og hvad angår mandskab.

Værneret er blevet til værnepligt for alle i Danmark, og i Grønland strømmer grønlandske unge til den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq. Det betyder et mere mangfoldigt og dermed stærkere forsvar.

I virkeligheden har ”pligten til at værne” hverken alder eller udløb. Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land, og vi har et moralsk og menneskeligt ansvar over for hinanden. Den pligt trækker ingen frinummer fra.

Vores kristne kulturarv byder os at være kærlige – ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste.

Dén næste, som både er dem, vi har valgt til i livet, og dem, vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen.

Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme – også når det falder os svært.

I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed.

Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed.

De skaber samhørighed indadtil og respekt udadtil og cementerer fortællingen om det stærke folk i Arktis.

I forsommeren blev det endelig tid til at besøge Færøerne.
Forventningens glæde havde vokset sig stor og blev til fulde indfriet, da Dronning Mary og jeg sammen med Prinsesse Josephine satte fod på færøsk grund.

Fra luften, fra jorden og fra havet strakte den nærmest overjordiske skønhed sig så langt øjet rakte – og tågen tillod.

Overalt, hvor vi kom i det dybgrønne, bakkede og barske landskab, strømmede den velkendte færøske gæstfrihed os i møde. Også på dansegulvet. For når færinger danser kædedans, er der altid plads til en mere.

Fællesskaber kommer i mange varianter, og den traditionelle dans har den fordel, at den blot tager en ny form, når flere støder til.

Det kan synes som en lille gestus, men for ham eller hende, der står udenfor, kan det betyde alverden, at kredsen ikke tøver med at åbne sig.

Det gælder i dansen og i det meste andet her i livet.

Jeg vil gerne takke alle på Færøerne og i Grønland for endnu en gang at tage så hjerteligt imod min familie og mig.

På Dronning Marys og mine vegne vil jeg i det hele taget gerne sende en varm tak til de mange, der har gjort sig umage for vores skyld i årets løb.

Vi ved, at der ligger meget forberedelse forud for vores besøg – uanset om der skal lægges løberuter rundt i byen eller gøres plads til Dannebrog i havnen.

Hvor end vi er kommet frem, har vi nydt den blomstrende lokalkolorit.

Hver by sit særkende. Hver egn sin charme. Hver kant sin kunnen.

Mange steder støder vi på stolte gamle håndværkstraditioner. Overleveret og finpudset gennem generationer.

Glaspusteri i Sæby, fritidsfiskeri i Vorupør, tangtagdækning på Læsø.

Håndens arbejde er blevet forædlet i århundreder og har været levebrød for mange lige så længe.

Også i dag er der rift om folk, der har hænderne godt skruet på. Tidligere i år mødte jeg Augusta, Casper, Niels, Sofie og Magnus, der om nogen lever op til den beskrivelse.

Alle fem stillede op til europamesterskabet for unge lærlinge og faglærte i Herning.

Deres fag var vidt forskellige, men ambitionen om at levere håndværk på allerøverste hylde havde de til fælles.

Danmark endte med at høste et hav af medaljer, hvilket ikke bare er imponerende, men også en vigtig inspiration for andre håndværksaspiranter.

Unge lærlinge og faglærte kan udrette underværker med deres hænder, så selvfølgelig skal de ikke kun gå til hånde, men tage fra med sikker hånd på de arbejdspladser, som er heldige at have dem.

Det tjener os alle, når unge vælger et håndværk. Vi har brug for flere, der kan bruge både hovedet og hænderne.

I dag, hvor mængder af information er et klik væk, og mange opgaver kan løses øjeblikkeligt med den rette kommando, er håndværk i høj kurs.

Et godt håndelag kommer ikke af sig selv, det kræver tid og flid, og det er vel i virkeligheden stadig vejen til de fleste færdigheder.

Livets vekslen er vores lod.

Om du er født her eller er kommet hertil, om du bor her eller er dansker i udlandet, så er det ens for os alle.

Tilværelsens omskiftelighed er et vilkår – og kan samtidig være en vej til taknemmelighed.

Det, vi sætter pris på, træder tydeligere frem, når vi sommetider må undvære det.

At det, der er os givet, bliver mindre givet, gør, at vi forstår at værdsætte det mere.

Sorger og glæder.

Medgang og modgang.

Solskin og skyer.

De følges ad.

Ingen kan få det ene uden det andet.

Måske godt det samme.

For forårets komme er forunderligt, netop fordi vi møder det med vinterens kulde i kroppen.

Rigtigt godt nytår.

GUD BEVARE DANMARK

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/12/2025 - 21:08

Kong Frederik ser droner i dansk luftrum som forsøg på at skabe uro

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vores største styrke er at stå sammen i kongeriget Danmark, i Europa og i Nato, siger kong Frederik i tale.

Noget har været under forandring i 2025, og ikke alle vil os det godt.

Sådan siger kong Frederik i sin nytårstale fra modtagelsesværelset i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

- I gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os, lyder det.

- Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler. Hvad bliver det næste, tænker vi.

I den forbindelse nævner kongen også sammenhold, både i Danmark og på tværs af det europæiske kontinent.

- Vores største styrke er at stå sammen i kongeriget Danmark, i Europa og i Nato.

Det er anden gang, kongen holder nytårstale som regent.

Den opgave har han overtaget fra sin mor, dronning Margrethe, der i 2023 brugte sin sidste nytårstale på at meddele befolkningen, at hun ville træde tilbage.

I sin første tale sidste år fik kongen nævnt krigen i Ukraine. Han mindede da om, at man ikke kan tage fred for givet.

Også i år brugte han tid på at sende en hilsen ukrainernes vej.

- Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa.

- Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.

- Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.

Kongen sender også en hilsen til de udsendte og de værnepligtige herhjemme. Han takker dem for at "tage en tørn for fællesskabet".

Han kalder de værnepligtige for forsvarets fundament og bemærker i øvrigt, at grønlandske unge "strømmer til" den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq.

- I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed.

- Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek